Forskning: Screening af udsatte familier fejler

Forebyggelse, der skal hjælpe udsatte familier, virker ikke efter hensigten. Det viser ét af de forskningsprojekter, der er blandt finalisterne ved PhD Cup 2018.

Screeninger af udsatte familier baseret på såkaldte KRAM-faktorer, tager ikke højde for andre problemer, viser ny forskning. (© Pernille Bækholm Sloth/ DR Viden)

Nick på seks år, der lige er startet i skole, er til samtale hos skolesundhedstjenesten med sine forældre. Han er overvægtig, og dét bliver hurtigt omdrejningspunktet, for sundhedsplejersken spørger kun ind til familiens livsstil for at finde årsagen til, hvorfor Nick er tyk.

Indskolingssamtalerne bliver hovedsageligt baseret på de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion, når der screenes for udsatte familier.

Men det er et problem, viser ny forskning, som Iben Charlotte Aamann fra Roskilde Universitets Center for Sundhedsfremmeforskning står bag.

- Problemet er, at sundhed er blevet en ideologi, der rummer en stærkt moraliserende tilgang. Vi går for meget op i hinandens sundhedsadfærd, og i, om vi er ordentlige mennesker og forældre, siger Iben Charlotte Aamann, som er én af de fem finalister i dette års Ph.d. Cup.

- Vi skal have øjnene op for, at sundhed også handler om andet end livsstilsvalg.

KRAM giver øget ulighed

Ifølge Iben Charlotte Aamanns forskning virker de såkaldte KRAM-faktorer, der i stor stil danner baggrund for forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik i Danmark, ikke efter hensigten.

For eksempel i skolesundhedstjenesten, når der vurderes, om en familie er i risiko for at blive udsat, giver det snævre fokus nemlig ikke plads til andre betydelige faktorer, som man som familie ikke nødvendigvis selv vælger.

Når forebyggelsen ikke virker efter hensigten, kan det være med til at øge uligheden i sundheden, fordi de mennesker, der ikke lever op til sundhedsidealet, bliver stigmatiseret i stedet for at få den hjælp, de faktisk har brug for, forklarer Iben Charlotte Aamann.

- Vi tænker på det som en hjælp, men det virker imod hensigten, for i stedet bliver de her familier set ned på som nogle, der er ude af stand til at træffe sunde valg, siger hun.

Overvægt skyldes medicin

Til samtalen forsøger Nicks mor at forklare, at hans overvægt sandsynligvis skyldes den medicin, han har taget, fordi han er lungebarn efter at have boet i en bolig med skimmelsvamp i sine første leveår.

Men hverken Nicks levevilkår eller hans langvarige sygdomsforløb bliver anerkendt som en del af familiens problem, og familien tilbydes derfor et livsstilskursus.

I stedet for at hjælpe Nick og hans familie til en bedre sundhed og trivsel, fører samtalen altså ifølge forskningen til en yderligere marginalisering.

Brug for nye initiativer

Iben Charlotte Aamann håber derfor på, at hendes forskning kan være med til at sætte spørgsmålstegn ved det forebyggende arbejde, der finder sted i dag.

For der er brug for nye initiativer inden for sundhedsfremme, som kan rumme den komplekse situation, som mange familier i dag står i.

KRAM-faktorerne som screeningsmetode giver ikke plads til også at se på de strukturelle levevilkår, som folk ikke selv vælger.

Moralsk fordømmelse

Derimod lægger livsstilsfaktorerne op til en moralsk fordømmelse af dem, der ikke træffer det sunde valg, mener Iben Charlotte Aamann.

- Selvom Nicks mor forklarede skolesundhedsplejersken, at Nick lige var stoppet med medicinen og begyndt til sport, så blev forældrene alligevel vurderet som bekymringsvækkende og henvist til kommunens rådgivningstilbud, siger hun og uddyber:

- Skolesundhedsplejerskerne gør jo et kæmpestykke arbejde, men de er underlagt alle mulige krav om at screene ud fra særlige standarder, der kommer til at sætte dagsordenen for de her samtaler.

- Måske kunne man bare spørge: Hvordan har I det egentlig? Hvad mener I, at der er brug for, at vi taler om i dag?

Iben Charlotte Aamann er én af fem finalister ved årets PhD Cup, der sendes på DR2 fredag kl. 21.30. Du kan dog allerede smugkigge på DR TV fra onsdag kl. 18.30.

FacebookTwitter