Forsøg overrasker forskere: Mænd reagerer stærkere på smerte end kvinder

Et minde om smerte forstærker smerterne hos mænd og ikke hos kvinder, viser ny undersøgelse.

Det er måske mindet om en tidligere tackling, der gør, at brasilianske Neymar ofte ligner én, der har fået et tredobbelt benbrud efter den mindste berøring. (Foto: Peter Cziborra © Scanpix)

Nu er der muligvis en videnskabelig forklaring på, hvorfor nogle mandlige fodboldspillere ruller rundt på banen og vrider sig i smerte efter den mindste berøring.

Og kvinder på den anden side frivilligt vælger at blive gravide anden, tredje og måske endda fjerde gang, selvom de ved, hvor ondt det gjorde at føde første gang.

For det gør mere ondt på mænd at blive påført smerte i en situation, hvor de tidligere har oplevet smerte, end det gør på kvinder.

Mindet om smerte forstærker simpelthen smerterne hos mænd. Endda meget kraftigt.

Det er i hvert fald resultatet af en række forsøg udført på mus og mennesker, som forskere fra McGill University for nyligt offentliggjorde i det videnskabelig tidsskrift Current Biology

Opdagelsen blæste Jeffrey Mogil, smerteforsker og hovedforfatter på undersøgelsen, bagover, siger han i en pressemeddelelse.

Det får også Lars Arendt-Nielsen, smerteforsker på Aalborg Universitet og præsident for den internationale smerteorganisation IASP, til at løfte øjenbrynene.

- Stort set alle andre undersøgelser viser, at det kvindelige smertesystem er mest følsomt, så det er højst overraskende, at det er mændenes smertesystem, der går amok, siger han til DR Viden.

Blandt andet viste et norsk studie i 2017, at mænd har en højere smertetærskel, end kvinder har.

Et rent tilfælde

Men det var faktisk ikke engang forskellen mellem mænd og kvinders smerteopfattelse, som Jeffrey Mogil og hans forskerhold ville undersøge.

Egentlig kiggede forskerholdet på smerteoverfølsomhed hos mus, da de undrede sig over en forskel i stressniveauet hos hanmus over for hunmus.

De besluttede sig for at teste, om det samme gjorde sig gældende hos mennesker - det gjorde det - og hvilken effekt det øgede stressniveau havde på opfattelsen af smerte hos de to arter.

I forsøget førte forskerne mus og mennesker af hunkøn og hankøn ind i et bestemt forsøgsrum - eller forsøgskasse - én efter én.

Her fik menneskerne varmet deres underarm op, og musene fik varmet deres forpoter op.

Menneskerne skulle vurdere på en skala fra 1-100, hvor ondt det gjorde, og musenes smerte blev vurderet ud fra, hvor hurtigt de fjernede sig fra varmekilden.

Dagen efter førte forskerne nogle af “forsøgsdyrene” til det samme rum og nogle til et nyt rum. Og så blev de alle påført den samme smerte som dagen før.

Her viste det sig til forskernes overraskelse, at de hanmus og mænd, som oplevede smerte i det samme rum som dagen før, vurderede smerten til at være langt værre, end de hanmus og mænd, som blev ført til et andet rum og oplevede tilsvarende smerte.

Kvinder og hunmus var upåvirkede af nye såvel som gamle omgivelser.

Smerte lagres i hukommelsen

Sammenhængen mellem hukommelse og smerte er så stærk, at minder om smerte fra en bestemt situation kan være med til at forstærke ny smerte i en lignende situation, forklarer Lars Arendt-Nielsen.

- Noget tilsvarende kender man fra patienter, der har modtaget kemobehandling. Bare det at komme tilbage på den afdeling, hvor behandlingen er foregået, kan være nok til at give dem kvalme, siger han.

- Smerter, som et lille barn har været udsat for i en tidlig alder, kan også lagre sig i barnets krop og være medvirkende til en kronisk smertetilstand senere i livet, siger Lars-Arendt Nielsen.

Hjælper at glemme smerten

Netop årsagen til kroniske smerter håber forskerne bag det nye studie at kunne bidrage til en dybere forståelse af.

Idéen om at selve mindet om smerte er en af de vigtigste årsager til en kronisk smertetilstand nyder større og større opbakning i forskerkredse.

Derfor undersøgte forskerne også, hvad det betyder for smerteopfattelsen, hvis vi slet ikke kan huske tidligere smerte.

Forskerne sprøjtede et præparat ind i hanmusene, som blokerer for musenes hukommelse, og prøvede at gentage hele forsøget.

Her var der ingen forskel på smerteopfattelsen hos hannerne i det ene og i det andet rum.

Ingen særhensyn til mænd

Smerteopfattelse er en dybt individuel størrelse, og derfor kan det være vanskeligt at sige noget generelt om mænd og kvinder - fodboldspillere såvel som gravide.

Det forklarer psykolog Lene Vase, der forsker i smerte på Aarhus Universitet, som dog finder det nye studie interessant.

- I en behandlingssituation kan det være ganske fint at vide, hvad der ligger i kønsforskellene. Men jeg vil altid tage udgangspunkt i det enkelte individs opfattelse af smerte, siger Lene Vase.

Og ifølge hende er det ikke sådan, at tandlæger skal sørge for, at mænd aldrig sidder i den samme stol to gange, eller at der på andre måder skal tages særligt hensyn over for mænd på baggrund af det nye studie.

- Der kan være god grund til at gå forskelligt frem hos mænd og kvinder, fuldstændig ligesom der kan være god grund til at gå forskelligt frem hos folk med forskellig kropsbygning, indkomstniveau eller alder. Men vi skal huske at tage højde for det hele på samme tid, siger Lene Vase.

Facebook
Twitter