Fra Nepal til Danmark: 28-årige Tara vil redde verdens fattigste fra lungesygdomme

I Nepal har hver tredje over 40 år tegn på lungesygdom, og børn rammes også hårdt.

(Foto: Torben Sigsgaard)

Tara Ballav Adhikari voksede op ved foden af Himalayabjergene – langt, langt ude på landet I Øst-Nepal.

Hans familie dyrkede jorden, og maden blev lavet over levende ild inde i huset, hvor Tara, hans fire søstre, forældre og bedsteforældre sov og levede.

Da Tara var lille, begyndte hans bedsteforældre at kæmpe med lungesygdommen KOL.

De hostede og kunne ikke få nok luft.

- Vi boede langt fra alting, så de fik aldrig en diagnose eller lægehjælp. Jeg kan huske, at jeg havde et enormt stærkt ønske om at hjælpe dem. Men jeg kunne intet gøre. Efter nogle år døde de begge af sygdommen.

Magtesløsheden satte sig i Tara og blev kimen til en forskerkarriere.

I dag er han 28 år og bor i Aarhus, hvor han på universitet forsker i, hvad lungesygdomme som KOL, lungebetændelse og astma betyder for nogle af verdens fattigste mennesker.

Hver tredje har KOL-symptomer

En ny undersøgelse, som Tara er hovedforfatter på, viser, at næsten en tredjedel af alle nepalesere over 40 år har symptomer på KOL.

- Men under tre procent har fået KOL-diagnosen af en læge. Sygdommen er altså meget underdiagnostiseret i Nepal og formentligt i mange andre fattige lande, fortæller Tara.

Grunden til, at så mange får KOL og andre alvorlige luftvejssygdomme i verdens fattigste lande, er blandt andet, at mad ofte laves over åben ild inde i de små huse.

Luften bliver derfor fyldt med skadelige stoffer. Og når man bliver syg, er den nærmeste lungespecialist - eller bare læge - langt væk.

Men Tara Ballav Adhikari har en plan for, hvordan vi kan mindske alvorlig lungesygdom i nogle af verdens fattigste og fjerneste egne.

Nepal og Danmark hjalp Tara på vej

Når man vokser op på landet i Nepal, ligger det ikke i kortene, at man ender som forsker på et dansk universitet.

- Mine forældre er landmænd. Uden støtte, først fra den nepalesiske stat og sidenhen fra Danmark, ville det have været umuligt for mig at lave det, jeg gør i dag.

Et sjældent billede fra Taras barndom. Her ses Tara (yderst til venstre), hans mor og 3 af hans søstre. (Foto: PRIVATFOTO)

Tara gjorde sig positivt bemærket i skolen, og derfor fik han tilbudt et sjældent stipendium af den nepalesiske stat.

Det betød, at han kunne komme på universitetet i hovedstaden Katmandu og læse en bachelor i folkesundhedsvidenskab.

Siden lykkes det ham at få bevillinger fra Danmark til en kanditatuddannelse på Syddansk Universitet.

Snart gik turen mod et fjernt land mod nord.

Danmark var koldt og mørkt

Tara ankom alene til Danmark på en kold septemberdag i 2015. Han var dengang 23 år.

- Jeg husker de første seks måneder i Danmark som hårde. Her var koldt, og fordi jeg ikke talte ordentligt dansk, var det svært at møde nye mennesker.

Tara gik dog i gang med at uddanne sig i Danmark.

I løbet af tiden på Syddansk Universitet mødte han danske forskere i folkesundhed, og han indså, at han også gerne ville være forsker.

For at blive det skal man dog først tage en ph.d. - en flerårig forskeruddannelse.

Den koster mange penge, som den studerende selv er med til at søge, typisk af forskellige offentlige og private fonde.

I 2017 lykkes det Tara at få midlerne til at lave en ph.d. om lungesygdommes betydning for Nepals befolkning.

Røgpartikler ødelægger børn og voksnes lunger

Tara vil med sin ph.d. gerne finde ud af, hvordan man kan hjælpe verdens fattigste mennesker med at undgå KOL og andre lungesygdomme.

For alt for mange fattige bliver ramt af sygdomme, der med den rette viden kunne være blevet forebygget eller behandlet.

- Børn og unge kan få astma og lungebetændelse, mens de ældre får KOL. Det er sygdomme, der kan gøre det svært at arbejde, og som kan være dødelige, fortæller han.

En af grundende til at sygdommene opstår, er, at maden som regel laves indenfor over åben ild.

- Ilden og røgen frigiver en masse skadelige mikropartikler i rummet, som familierne ofte opholder sig i en stor del af døgnet. Ofte er det sådan, at hele familien sover i det samme rum, som de laver mad i.

Derfor er det næsten åbenlyst, hvordan man kan forebygge sygdommene.

- Hvis man lufter bedre ud og rykker madlavningen lidt væk fra opholds- og soveområderne, så er man ofte rigtig langt i forebyggelsen, siger Tara.

Derudover peger han på, at det er vigtigt med tidlig opsporing.

Noget, der ikke er let i et land, hvor den nærmeste lungespecialist ofte er meget langt væk.

Færre babyer dør på grund af frivillige kvinder

I løbet af ph.d.’en rejste Tara flere gange tilbage til Nepal, hvor han forsøgte at danne sig et overblik over problemet.

Og her mødte han de frivillige sundhedsarbejdere.

- Det er kvinder, som bor i lokalsamfundet.

De er blevet undervist i, hvordan de kan tale med andre kvinder om forskellige sundhedsemner, særligt familieplanlægning.

Sundhedsarbejderne taler også om spædbarnssundhed med kvinderne i de fattige familier.

På den måde har de kunnet nedbringe spædbarnsdødeligheden markant.

Frivillige kvinder står for en stor del af den nære sundhedspleje i Nepal. Her ses den gruppe kvinder, som Tara især har samarbejdet med. (Foto: Tara Ballav Adhikari)

For Tara var kvinderne den ideelle vej ind til de fattige familier. Det er et netværk, der allerede findes, og som er vant til at håndtere sundhedsrelaterede emner.

Den type netværk er ikke ligefrem overrepræsenteret i Nepal.

- I Danmark tænker man måske ikke så meget over, at der er et velbygget sundhedssystem, hvor man har egen læge, sundhedsplejersker og så videre. Men de systemer findes ikke i lande som Nepal, siger han og fortsætter.

- De frivillige sundhedsarbejdere er det nærmeste, vi kommer.

'Danskerne er venlige, og sjove'

I det hele taget har de seneste år i Danmark fået Tara til at indse, hvor stor en forskel der er på Nepal og Danmark.

- Jeg kom fra et land med hyppige jordskælv, høje bjerge, intet hav og stærk mad. Det er meget anderledes end Danmark.

Også folks mentalitet er anderledes. Måske derfor var det i starten svært for Tara at møde danskere.

- Mange er typisk lidt reserverede og lukkede i starten. Men når man så får brudt isen, er I virkelig venlige, og sjove.

Sidste år blev Tara endda gift med en kvinde, som han mødte i Danmark.

- Faktisk er min kone også fra Nepal. Men hun kom også til Danmark for at lave en ph.d., ligesom mig. Vi har altså en meget stor forståelse for hinandens baggrund og kultur, og vi holder begge af Danmark.

I Nepal finder forældrene normalt deres børns kommende ægtefælle. Men Tara fandt selv sammen med den kvinde, som han blev gift med i 2019. Hans forældre godkendte dog ægteskabet. Her et bryllupsbillede. (Foto: Tara Ballav Adhikari)

Frivillige kvinder skal vise vejen

I 2019 tog Tara tilbage til Nepal for at undervise frivillige sundhedsarbejdere i lungesygdomme.

Håbet var, at viden om sygdommene og forebyggelsen gennem sundhedsarbejderne kan nå de fattige familier.

- De skal både tale med kvinderne i familierne om forebyggelse, men også hvordan man kan reagere tidligt i et sygdomsforløb, forklarer han.

Snart vil han kunne se, om undervisningen har båret frugt.

- Det ser ud til, at de frivillige sundhedsarbejdere har haft en positiv effekt. Men den slags tager tid, og næste år tager jeg tilbage til Nepal for at samle den sidste data, og så kan jeg konkludere, om det kan være en vej frem.

FacebookTwitter