Frederiks forskning kan redde tusindvis af børns liv

Ved at give nyfødte calmette-vaccinen kan børnedødeligheden reduceres med over en tredjedel, viser danske forskere.

Allerede som ung, nyuddannet læge blev Frederik Schaltz-Buchholzer en del af Bandim Health Project, som forsker i calmette-vaccinen i det vestafrikanske land Guinea Bissau.

I det lille vestafrikanske land Guinea-Bissau ligger det danske forskningscenter Bandim Health Project.

Her har forskere i en årrække undersøgt, hvordan calmette-vacciner påvirker børns sundhed.

Resultaterne viser blandt andet, at risikoen for at børnene dør tidligt i livet, falder med næsten 40 procent, når et barn med lav fødselsvægt vaccineres med calmette kort efter fødslen.

34-årige Frederik Schaltz-Buchholzer er en af forskerne bag, og hans ph.d.-afhandling fra Bandim Health Project er blandt finalisterne i årets Ph.d. Cup.

På sin trofaste Honda Africa Twin motorcykel kørte Frederik som ung, nyuddannet læge med en karavane til Mali og videre derfra til Guinea-Bissau for at slutte sig til Bandim Health Project.

Turen tog ham gennem sandhavet i Sahara og røde støvveje i Mali - og gav venner for livet.

Alligevel står selve arbejdet med vacciner i Guinea-Bissau som den oplevelse, der har gjort allerstørst indtryk, fortæller han.

- Det er helt utroligt at arbejde med noget, hvor man så tydeligt kan se den positive effekt, det har. Det handler om at redde noget af det mest dyrebare, vi har. Børns liv. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg nogensinde skal forske i andet, siger han.

Ændrede retningslinjerne i Guinea-Bissau

Tidligere lød retningslinjerne i Guinea-Bissau på, at man ikke vaccinerede børn, som vejede mindre end 2,5 kilo ved fødslen.

Myndighederne var ikke trygge ved, at de små, skrøbelige børn skulle have en vaccine med levende bakterier, og derfor undgik man at give dem stikket, så længe vægten var for lav.

Den strategi udfordrede Frederik Schaltz-Buchholzer og hans kolleger, fortæller han.

- De undervægtige, svagere børn er reelt dem, som har mest brug for vaccinen. Deres risiko for at dø for tidligt af infektioner er desværre rigtig stor, og derfor har de om nogen fordel af calmette. Derfor anmodede vi om at få lov til at starte et vaccineprogram for netop de børn, siger han.

Det er blandt andet data fra disse vaccinationer, som Frederiks Schaltz-Buchholzers ph.d.-afhandling bygger på.

Resultaterne fik myndighederne i Guinea-Bissau til at ændre på deres retningslinjer for calmette-vaccinationer. Nu anbefales det, at alle børn får et stik kort efter fødslen – uanset vægt.

I det daglige arbejde med de mange vaccinationer opdagede forskerne også, at der var væsentligt færre doser i vaccinehætteglassene, end der stod på indlægssedlen, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Der skulle være 20 doser per flaske, men i virkeligheden viste det sig, at der kun er mellem 13 og 15 afhængigt af hvilken type calmettevaccine, der er tale om. Det er en vigtig information, fordi sundhedspersonalet er tilbageholdende med ikke at åbne en flaske, før der er 'nok' børn til stede, siger han.

Når et barn bliver født i en landsby, skal moderen ofte selv tage turen til det nærmeste sundhedshus.

En tur, som risikerer at være forgæves, siger Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Ofte ender mor og barn med at blive sendt hjem igen uden at have modtaget det vigtige stik. Processen er besværlig og langsom, og det kan i værste fald ende med, at barnet dør af en infektion, inden det når at få vaccinen. Derfor anbefaler vi, at man åbner en flaske med calmette, så snart ét barn møder op, siger han.

Her vaccineres et af de mange spædbørn, som gennem tiden har været en del af Bandim Health Project.

’Potentialet til at redde liv er enormt’

FN's børneorganisation Unicef anbefaler, at alle børn i Afrika bliver vaccineret med calmette kort efter fødslen.

Officielt anbefaler myndighederne i de fleste afrikanske lande at følge opfordringen, men virkeligheden kan ofte være en anden.

Det er formentlig under halvdelen af børnene, der når at få vaccinen i den første levemåned, og det kan få store konsekvenser for de børn, som ikke bliver vaccineret, siger Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Det, der har gjort allerstørst indtryk på mig, er, at der er de samme markante effekter ved Calmette i samtlige datasæt, jeg har haft privilegiet at arbejde med. Det er en vaccine, som kan reducere børnedødeligheden med 30-50 procent og har et næsten ubegribeligt potentiale til at redde millioner af børns liv hvert år, siger han.

I et datasæt med mere end 27.000 børn fra Guinea-Bissau kan forskerne se, at der er stor forskel på de forskellige calmette-vacciner.

Calmette-vaccinen produceres i flere lande. Blandt andet på Statens Serum Institut her i Danmark. (Foto: MARK THOMAS/SCIENCE PHOTO LIBRAR)

Både når det kommer til, hvor godt de virker, og hvilken dosis der skal til for at opnå en god beskyttelse, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Der er mest krudt i de danske og japanske calmette-vacciner. De indeholder flere levende, svækkede bakterier, som er det, der giver en reaktion i kroppen og træner immunsystemet. Samtidigt kan vi se, at de ’svagere’ vacciner stadigvæk virker, hvis man sørger for at bruge optimal vaccinationsteknik. På den måde kan vi ret præcist sige, hvad der skal til for at beskytte børnene bedst muligt, siger han.

Flere steder i verden er forskere i gang med at lave undersøgelser og projekter, som ligner Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

Resultaterne peger i samme retning, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Vi kan gøre en stor forskel og redde mange liv ved i højere grad at vaccinere spædbørnene ved fødslen. Desuden viser vores arbejde også, at det tilsyneladende har en stor betydning, om ens mor er vaccineret. Jeg arbejder lige nu på at søge fondsmidler så vi kan dykke langt dybere ned i dette felt, som potentielt kan betyde at lærebøgerne i immunologi skal skrives om, siger han.

Frederik Schalz-Buchholzer har vaccineret sig selv og hele sin familie. Her viser datteren sit calmette-ar frem. (Foto: Nanna Hammer Bech)

Kan føre til færre indlagte børn i Danmark

Hverdagen i Guinea-Bissau kan være væsentlig mere barsk, end den vi lever herhjemme.

I en dansk sammenhæng er det derfor ikke på samme måde et spørgsmål om liv og død, når vi taler om at vaccinere med calmette.

Men vi skal på ingen måde undervurdere, at det også kan have en effekt på danske børn, fortæller Frederik Schaltz-Buchholzer.

- Vi har lavet flere studier i Danmark, hvor vi har undersøgt effekten af calmette-vaccinen. I et stort dansk lodtrækningsstudium fandt vi ud af, at hvis mor var vaccineret med Calmette, så var der 35 procent mindre risiko for indlæggelser med infektioner på danske hospitaler, hvis barnet fik Calmette-vaccinen ved fødslen, siger han.

I kølvandet på undersøgelsen i Danmark har forskerne undersøgt sammenhængen i Guinea-Bissau, og mønsteret var det samme.

For Frederik Schaltz-Buchholzer er det et tydeligt tegn på, at effekten er biologisk betinget, når den på den måde er synlig på tværs af kontinenter.

- Jeg tror virkelig på calmette-vaccinen som et vigtigt redskab til at højne folkesundheden i hele verden. Jeg er derfor gået forrest og har vaccineret hele min familie, så vi kan få beskyttelsen mod infektioner. Det er ikke et bevis for noget, men jeg bemærker da, at min datter ikke har haft en sygedag endnu, på trods af en børnehavekarriere på næsten tre år, siger han.

Facebook
Twitter