Fri forskning? Mails viser, at stort forskningscenter arbejder for industrien

Danske forskere tilknyttet ‘International Live Sciences Institute’ afviser kritikken. Sådan foregår det ikke her, lyder det.

Kæmpevirksomheder som Coca-Cola, Nestlé, McDonalds og Pepsi betaler for, at ILSI kan lave "uafhængig forskning". Hvor uafhængigt det er, bliver der nu sået tvivl om. (© Alexey Gerbergolts)

Forskere fra England og USA har, gennem hundredvis af ansøgninger om aktindsigt i en stribe lande, fået et indblik i, hvordan forskningsorganisationen ‘International Life Sciences Institute’ (ILSI) arbejder.

ILSI er skabt af tidligere Coca-Cola-chef, Alex Malaspina, og betalt af af store globale virksomheder som Coca-Cola, Nestlé, McDonalds og Pepsi.

Og selvom organisationen på deres hjemmeside skriver, at “alle vores videnskabelige aktiviteter sker på en åben og gennemsigtig måde”, så er det altså ikke det, de mange mails, som forskerne har fået fat i, viser.

Af mailkorrespondancerne fremgår det, at ILSI varetager industriens interesser ved at forsøge at påvirke politikere, den offentlige debat og forskningen generelt.

Men beskyldningerne fra forskerne er ikke korrekte, skriver ILSI i en officiel udtalelse på deres hjemmeside, der er blevet udgivet som respons på kritikken. De understreger, at mange af de mails, forskerne henviser til, er sendt af et tidligere ILSI-medlem, og at han, da han sendte dem, ikke havde været tilknyttet organisationen i mange år.

Pengene kommer fra industrien

ILSI fungerer på den måde, at virksomhederne “melder sig ind” og betaler et årligt kontingent. Det er de penge, der driver organisationen, men pengene går kun til de administrative udgifter.

Der strømmer altså ingen penge fra ILSI og videre til forskerne, som arbejder for ILSI, forklarer danske Klaus Grunert, der er professor i marketing ved Aarhus Universitet, og som indtil december sidste år sad i bestyrelsen for ILSI's europæiske afdeling.

- Forskerne får jo ingen penge. De arbejder frivilligt for ILSI. Og det gør de, fordi det kan styrke deres netværk, og de får kontakter i erhvervslivet. Men det betyder jo ikke, at erhvervslivet påvirker deres forskning, siger han.

Han understreger, at ILSI ikke laver grundforskning på laboratorier eller kliniske forsøg, men primært sammenfatter forskning på en række forskellige emner. Organisationen udgiver det, man også kalder “metaundersøgelser”.

ILSI forholder sig altså ikke til bestemte produkter eller medikamenter.

'Jeg kan godt forstå, at folk er bekymrede'

Men selvom forskerne ikke får penge for at arbejde for ILSI, kan Klaus Grunert alligevel godt forstå, hvis folk kigger kritisk på ILSI.

- Jeg kan godt forstå, man spørger sig selv, hvad det er for noget, når industrien arbejder så tæt sammen med forskerne. Men det bliver forskningen faktisk kun bedre af, siger han.

I ILSI er der nemlig både forskere ansat på offentlige institutioner som universiteter og sygehuse og forskere, der arbejder i industrien. Og det samarbejde kan noget særligt, mener han.

- Det er en helt særlig konstellation, der sørger for, at forskerne fra industrien og universiteterne taler sammen. Og faktisk vil ILSI også gerne have forskere i den offentlige sektor med, siger han.

Har ikke selv oplevet noget kritisabelt

I april i år blev den danske forsker Inge Tetens, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, valgt ind i bestyrelsen for den europæiske gren af ILSI. Hun forklarer, at hun ikke kender særligt meget til sagen.

- Denne historie var ikke aktuel, da jeg sagde ja til at gå ind i bestyrelsen. Nu vil jeg forholde mig til den virkelighed, der er. Og er det noget, jeg mener, går imod min faglige integritet, kan jeg gå i morgen, hvis jeg vil, siger hun.

Det nyvalgte bestyrelsesmedlem i ILSI, Inge Tetens, kan ikke genkende den kritik, som bliver rettet mod ILSI. Hun har ikke oplevet noget, der får hendes alarmknapper til bimle.

- Forskningen virker for mig at se til at være helt efter bogen i ILSI, siger hun.

Også danske Lilia Ahrné, der er professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, og som sidder i organisationens videnskabelige advisory board, oplever, at tingene foregår helt efter bogen.

- Jeg ved, at der er en række folk, der er kritiske over for ILSI. De tror, at industrien påvirker vores arbejde. Og hvis det er sandt, er det skidt. Men jeg har ikke oplevet noget problematisk overhovedet, siger hun.

Og der er en god grund til, at de ikke har oplevet noget kritisabelt, forklarer Klaus Grunert. De forskellige grene i organisationen er nemlig meget løst knyttet sammen.

- Kritikken bliver rettet mod ILSI Nordamerika og ILSI Mexico. Men de forskellige ILSI-afdelinger hænger faktisk ikke sammen. Samarbejdet er meget begrænset, og afdelingernes økonomi er helt afkoblede, siger han og fortsætter:

- Så hvad der sker i den nordamerikanske afdeling har ikke noget med den europæiske at gøre.

'Kritikken af ILSI er tendentiøs'

Både Lilia Ahrné og Inge Tetens understreger, at skulle det komme frem, at der er samme kritisable forhold i den europæiske afdeling, er de klar til at trække sig fra organisationen. Men lige nu ser de ingen velbegrundet kritik.

Klaus Grunert har kigget på den forskningsartikel, der retter kritikken mod ILSI, og han undrer sig over, at det overhovedet er blevet udgivet i et velrenommeret akademisk tidsskrift.

- De mails, de fremlægger, virker ikke som nogen rygende pistol. Jeg synes, det virker en smule tendentiøst. Fint, hvis det var en kritisk pjece, de udgav, men det dur ikke, at forskning har en agenda på den måde, siger han og fortsætter:

- Det ville ikke være problematisk, hvis de havde lavet det som journalistik. Men det virker paradoksalt, at de udgiver forskning med en stærk agenda, når de på samme tid stiller spørgsmålstegn ved andres uafhængige forskning, slutter han.

Facebook
Twitter