Gaming hele påsken? Det sker der med din krop

Ømme skuldre, dårlig søvn og livsstilsygdomme kan være konsekvenserne for din krop, hvis du gamer dagen lang.

Det kan være et problem for gamere, at deres melatoninproduktion hæmmes, forklarer forsker.

Når du først har sat dig foran computeren og er begyndt på en god gaming-session, kan det være svært at slippe det igen.

Nye missioner, gribende kampe og nyt gear kan sagtens holde dig ved computeren time efter time.

Men hvad sker der, når din karakter kæmper løs i den virtuelle verden, mens din krop er låst til stolen i den virkelige verden?

Muskelfibre på overarbejde

Du har måske oplevet, at dine skuldre og din nakke begynder at gøre ondt, når du har siddet og gamet hele dagen.

- Det kendetegner gaming, at man får øjnene låst fast på skærmen. Særligt, hvis det er et spil, hvor det hele går stærkt, og du skal have stor præcision med musen, forklarer Karen Søgaard, der er professor i human fysiologi og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Mere end halvdelen af de 13-19-årige danske drenge spiller computer eller konsol hver eneste dag.

Du tænker formentlig ikke over det, men du overbelaster særligt én muskel, når du gamer hele dagen.

- Man kan få ondt i det øverste af trapezius-musklen, som man blandt andet bruger til at holde sin nakke i den samme position. Man får simpelthen fastlåst nakken, siger hun.

Og det er ikke fordi, at din nakke er en lille svækling, at den bliver overbelastet.

Din nakke er utrolig stærk. Problemet er, at du kun bruger lidt kraft i musklen, men det er en konstant kraft.

- Når du låser nakken og resten af det område, er det kun få muskelfibre, der gør arbejdet. Du bruger kun måske ti procent af alle fibre i musklen, men de få muskelfibre kan blive belastet med 80-100 procent af, hvad de kan klare.

Det samme gælder dine skuldre, hvor trapezius-musklen også er i brug, når du holder dine arme og skuldre i samme position, mens du klikker løs på musen.

Selvom det lyder modstridende, så er det et problem, at belastningen er lav. Din krop får nemlig ikke signaler om, at musklen er i gang med at blive overbelastet, før du bliver øm.

Og så gælder det om at få skiftet stilling.

Karen Søgaard forklarer, at forskere og fagpersoner ikke længere taler om, at man sidder i en forkert stilling. Problemet er, hvis man sidder i den samme stilling for længe.

- Men jeg forstår godt, at det kan være svært, når du som gamer skal skifte stilling. Du er jo stadig afhængig af, at du kan spille optimalt. Hele koncentrationen er jo på skærmen, fordi du hele tiden skal kunne reagere, siger hun.

Smadret døgnrytme

Du kender måske situationen, hvor du pludselig skal vælge mellem søvn og gaming. Det er blevet mørkt for flere timer siden, og du burde nok gå i seng. Men et game mere trækker mere end sengen.

Og det er faktisk ikke et problem, at du gamer hele natten, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, der forsker i søvn ved Københavns Universitet.

- Hvis man kun tænker på søvn, så gør det ikke noget, at du gamer hele natten, hvis du bare samlet set får nok søvn. Søvn kan sagtens omstruktureres, siger hun, og fortsætter:

- Noget af det, der kendetegner unge menneskers søvn, er, at den ofte er fleksibel. De kan sagtens få højkvalitets-søvn om formiddagen.

Du kan tjekke her på DRs søvnberegner, hvor meget søvn du har brug for.

Hun forklarer, at problemerne opstår, hvis du ikke kan sove om dagen, selvom du har gamet hele natten. Enten fordi det er svært at falde i søvn, eller fordi andre forpligtelser som arbejde eller studie kommer i vejen.

- Hjernen er sådan indrettet, at det er nemmere at sove, når det er mørkt. Mekanismer i hjernen er blandt andet styret af sollys, som hæmmer produktionen af søvnhormonet melatonin, siger hun, og fortsætter:

- Når det bliver mørkt, så begynder hjernen at lave melatonin. Det signalerer ud i kroppen, at det er nat, og at det er en god idé at sove.

Men din computerskærm (eller dit fjernsyn eller din telefon) kan hæmme produktionen af hormonet, også selvom det er mørkt udenfor.

- Det kan være et problem for gamere, at der går kludder i deres melatoninproduktion, fordi de får lys fra skærmen. Så kan de være vågne i lang tid, og hvis det ødelægger deres melatonin-rytme kan deres døgnrytme også smadres. Så risikerer de at få dårlig søvn, og så er det svært at få restitueret krop og hjerne ordentligt.

Inaktivitet ændrer hele din krop

Du ved det sikkert godt. Hvis du gamer dagen lang uden at få rørt kroppen, kan det i det lange løb give negative, fysiske konsekvenser.

- Inaktivitet fører til en lang række fysiologiske ændringer i muskler, organer og hormoner. Musklerne mister ikke kun styrke, men deres energiomsætning forringes også, siger Lars Bo Andersen, der har en doktorgrad inden for lægevidenskab og er professor ved det norske universitet Høgskulen på Vestlandet.

Desuden kan dine celler blive insulinresistente, hvilket betyder, at din bugspytkirtel skal producere mere insulin for at opretholde blodsukkeret. Den stigende insulinproduktion påvirker også dine fedtceller, blodtryk og kolesterol i blodet.

- Det kan i sidste ende øge risikoen for at få hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes, siger han.

Men det hele er heldigvis langt ude i fremtiden.

Eller hvad?

- Allerede efter en til to inaktive uger kan man måle mærkbare ændringer i kroppen, forklarer Lars Bo Andersen.

Der er blevet lavet forsøg hvor raske, unge danskere fik reduceret deres fysiske aktivitet til, at de højst måtte gå 1.000 skridt om dagen. Hvis man følger Sundhedsstyrelsens anvisninger, skal man gå det ti-dobbelte. Og det gav skræmmende resultater.

- Forskerne kunne konstatere øget fedt omkring indvoldene, forringet insulinresistens og forringet kondition allerede efter et par uger, siger Lars Bo Andersen.