For godt til at være sandt: Flere klinikker i udlandet tilbyder udokumenteret kræftbehandling

Både i Tyskland, USA og Mexico ligger kontroversielle klinikker, der bekymrer danske læger.

En patient er ved at få en del af en behandling på klinikken Immun-Onkologisches Zentrum Köln i Tyskland. Klinikken er et af de steder i udlandet, som tilbyder kræftbehandlinger, der ikke er videnskabeligt belæg for. (© Roland Baege / IOZK)

I løbet af de sidste uge har

DR
Viden bragt en række historier om
kontroversielle
klinikker i USA. En af klinikkerne har behandlet mindst tre uhelbredeligt syge danskere - hvoraf to af dem senere er døde.

Og klinikken bekymrer de danske læger.

Ni læger, som

DR
Viden har været i kontakt med, har alle udtrykt stor bekymring for klinikken, der ligger i den kendte bydel Beverly Hills midt i Los Angeles.

Men Seraph Medical, som klinikken hedder, er ikke det eneste eksempel på klinikker rundt omkring i verden, der nok lover lidt mere, end de kan holde.

Det forklarer Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkirurgi på

Rigshospitalet
.

- Der dukker jævnligt klinikker op rundt omkring, som påstår, at de har fundet en kur mod uhelbredelige sygdomme. For ti år siden dukkede en række stamcelle-klinikker i Kina op, som påstod, at de kunne kurere alt muligt, siger han.

Også Karsten Nysom, der er overlæge og leder for forsøgsenheden ‘Ny Medicin til Børn med Kræft’ på

Rigshospitalet
, hører af og til om klinikker, der tilbyder mirakelkure.

- Kolleger i Sydsverige fortalte mig, at et par af deres patienter var rejst over på en klinik i Mexico, der gav dem håb om at kunne kurere sygdommen DIPG. Men der findes endnu ingen kur mod den sygdom, siger han.

To dødssyge sydsvenske børn rejste til Mexico

I den mexicanske by Monterrey ligger den klinik, som de svenske børn er blevet behandlet på.

Klinikken, der hedder ‘Clinica 0-19’, er kun omkring tre timers kørsel fra grænsen til Texas. Børn med DIPG fra både Australien og Sverige er rejst til klinikken - og det er bare dem, vi på

DR
Viden er bekendt med.

Ligesom på Seraph Medical i LA giver lægerne på den mexicanske klinik patienter med hjernekræft-sygdommen DIPG et håb om, at de kan helbrede sygdommen.

Men ifølge flere udenlandske medier, der har kigget nærmere på klinikken, er det falsk håb som lægerne dernede sælger til en høj pris.

Karsten Nysom kender ikke til danske patienter, der er rejst derned, men ifølge den svenske avis Expressen, er mindst fire svenskere - tre af dem børn rejst over på klinikken. To af børnene er i dag døde.

- Heldigvis er der ingen danskere, der er rejst derovre, og jeg vil stærkt fraråde, at nogen gør det. For der findes endnu ikke en kur mod DIGP - heller ikke i Mexico, siger han.

Tysk klinik i lægernes søgelys

Det er dog ikke kun på den anden side af Atlanten, der findes klinikker, der tilbyder behandlinger, som nok er for gode til at være sande.

I Tyskland ligger privatklinikken Immun-Onkologisches Zentrum Köln, som tilbyder skræddersyede behandlinger med eksperimentel kræftmedicin mod blandt andet DIPG.

Og Karsten Nysom er kritisk overfor klinikken.

Det er den belgiske læge Stefaan van Gool, der står for klinikkens behandlinger af hjernetumorer, og selvom han er en anerkendt forsker, som Karsten Nysom kender godt og har stor respekt for, ville han ikke sende sine patienter derned.

- Jeg mener ikke, der er belæg for, at hans behandlinger har bedre

effekt
, end det vi kan tilbyde herhjemme, siger han.

Måtte gå af som overlæge i Belgien

I mange år var Stefaan van Gool overlæge på Leuven University Hospital i Belgien, men i 2015 stoppede han pludselig uden nogen forklaring.

Siden blev det afsløret i den Belgiske Avis De Standaard, at der internt på hospitalet havde været en undersøgelse af van Gool.

Undersøgelsen konkluderede, at han blandt andet havde brudt loven ved at behandle kræftsyge patienter med medicin, før han havde fået forsøget godkendt af

myndighederne
.

Det betød, at patienterne ikke ville blive dækket af forsikringen, hvis der opstod alvorlige bivirkninger.

I Tyskland, hvor han arbejder nu, er der derimod andre regler, der gør, at man gerne må udsætte patienter for eksperimentel behandling uden at gøre det som en del af et registreret videnskabeligt forsøg.

Og lige netop det finder Karsten Nysom problematisk.

- Hvis vi ikke

systematisk
undersøger, om en bestemt behandling har en
effekt
på en række patienter, men giver dem alle mulige forskellige kombinationer af behandlinger, lærer vi aldrig, hvad der virkede. Så bliver vi aldrig klogere, siger han.

På Immun-Onkologisches Zentrum Köln tilbyder de såkaldt immunterapi mod blandt andet den sjældne form for hjernekræft DIPG. Det kræver gode laboratoriefaciliteter, for lægerne skal ændre i bestemte celler, de har taget ud af patienternes kroppe, for derefter at sprøjte dem ind igen. Ifølge danske læger er der intet videnskabeligt belæg for, at den behandling virker mod sygdommen. (© Roland Baege / IOZK)

Fik sat en stopper for stamcelle-turisme

Både den

kontroversielle
klinik i Mexico, i LA og i Tyskland tilbyder blandt andet behandling mod hjernetumorer, som hedder immunterapi.

Ifølge Karsten Nysom og en række andre danske kræftlæger er der ingen evidens for, at den type behandling virker mod DIPG.

Men fordi immunterapi har vist sig at virke mod nogle få kræftformer, er der mange patienter, der håber på, at det også kan kurere forskellige andre kræftsygdomme, vurderer Karsten Nysom.

Også hos Kræftens Bekæmpelse oplever de, at immunterapi giver håb hos kræftpatienterne.

- Lige nu er immunterapi hot. Vi oplever flere

henvendelser
om det på kræftlinjen (tilbud fra Kræftens Bekæmpelse, hvor alle med kræft kan få gratis rådgivning, red.). Heldigvis har vi et immunterapi-center herhjemme på Herlev hospital. Og det er altså helt fremme i skoene - også med at prøve nye typer behandlinger af med det samme, siger han og fortsætter:

- Så det med at finde en uopdaget form for immunterapi i udlandet, der virker, det er ekstremt usandsynligt.

For ti år siden var det en anden form for behandling, der var moderne, og som folk havde store forhåbninger til. Nemlig stamcelleterapi, forklarer han.

- For ti år siden rejste danske kræftpatienter til klinikker i Kina for at få stamcellebehandling. Det var vi i Kræftens Bekæmpelse meget skeptiske overfor, så vi sponserede, at nogle danske læger kunne rejse derover for at undersøge behandlingen, siger han og fortsætter:

- Og det viste sig, at der ikke var substans i behandlingerne. Og så krakelerede håbet.

Ingen grund til at rejse ud

Hos Kræftens Bekæmpelse mener man, at den behandling, der bliver givet i Danmark mod næsten alle kræftformer, er på højde med det, der tilbydes i udlandet.

Det forklarer Niels Kroman.

- Lægerne herhjemme følger nøje med i, hvad der foregår i udlandet. Hvis der kommer et gennembrud indenfor en bestemt kræftform, bliver det hurtigt taget op herhjemme, siger han og fortsætter:

- Desuden er det meget usandsynligt, at de store gennembrud ikke kommer på de store kræfthospitaler, som er der, hvor der laves allermest forskning og udvikling. Der sker ikke på de her små klinikker.

Kommer der et gennembrud på et de store hospitaler, vil de danske læger, ifølge Niels Kroman, altså straks være klar over det og stå klar til at implementere det i Danmark.

Patientforening: 'Det kan godt give mening at rejse ud'

Hos patientforeningen ‘Netværk for Kræftbehandling i udlandet’ (NETKU) er de ikke enige i Kræftens Bekæmpelses anbefaling om at blive hjemme. I hvert fald ikke i alle tilfælde.

Det forklarer Nina Lykke, der er talsperson for foreningen.

- Generelt er den danske kræftbehandling på niveau med udlandet, men der findes mere end 200 forskellige kræftformer, og det er altså ikke alle, vi er lige gode til at behandle herhjemme, siger hun.

Selv har hun haft kræften inde på livet, da hendes partner for ti år siden blev syg med leverkræft.

Partneren fik sin første operation i Danmark, men valgte på et tidspunkt at rejse til det internationalt kendte Charité-hospital i Berlin for at blive genopereret. Operationen og efterfølgende kemobehandling gav hende tre-fire år mere at leve i. vurderer Nina Lykke.

- På Odense Universitetshospital, hvor hun blev opereret den første gang, laver de måske kun et par af den type operationer om året, fordi sygdommen er sjælden. I Berlin lavede de otte til ti stykker om dagen, fordi der er langt flere mennesker dernede, og fordi klinikkens internationale ry gør, at der kommer mange internationale patienter, siger hun og fortsætter:

- Det betyder jo, at de har langt større erfaring og nok også bedre tag på håndværket med lige netop den kræftsygdom.

Hun kender dog ikke til de pågældende klinik i Los Angeles og anbefaler ikke, at man tager steder hen, hvor der er ikke en vis evidens for, at behandlingen virker.

- Man skal gå efter internationalt anerkendte hospitaler med

tilknytning
til et universitet, siger hun.

Sådan kan du selv være kritisk over for behandling i udlandet

  1. 1

    Spørg den læge, der har ansvaret for din behandling herhjemme, om han synes det er en god idé at rejse ud.

  2. 2

    Få samme læge til at kigge på den klinik eller det center, du har fundet, hvis du er nået så langt i processen. Lægen kan vurdere, om det værd at rejse ud for.

  3. 3

    Tjek selv op på, hvad stedet har udgivet af forskning. I databasen ‘Pubmed’, der er åben for alle, kan du tjekke, hvor meget forskning klinikken har sendt ud. Sammenlign eventuelt med, hvor meget det danske hospital, du får behandling på, har udgivet. Og kig efter, om det bare er case-rapporter med enkelte patienter, de udgiver, eller store undersøgelser med mange patienter. Hvis der er meget lidt eller ingen forskning, er sandsynligheden for, at de har kuren, nok ret lille.

  • Kilde: Niels Kroman, der er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkirurgi på Rigshospitalet.

Facebook
Twitter