Kød - sundt eller ej?

Gravide Emilie vil gerne være vegetar, men spiser kød: 'Barnets sundhed kommer først'

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at små børn lever vegansk, men vegetarisk kost er helt fint.

Smilet breder sig helt ud til begge ører på Emilie Johansen.

Og det er der en god grund til.

Den 25-årige odenseaner har lige fået serveret en vegansk tapas, der får mundvandet til at løbe. Derudover har hun for nylig afsluttet sin sidste eksamen på uddannelsen som bioanalytiker.

Og så er hun gravid – et ønskebarn, som efter planen kommer til august.

- Min mand og jeg vil gerne have børn lidt tidligt. Så kan vi nå at gøre alle de fede ting med dem, siger hun.

Emilie Johansen og hendes mand er enige om de store linjer i børneopdragelsen, men på ét område er der blevet diskuteret:

Hvilken kost skal Emilie Johansen have nu, hvor hun er gravid? Og hvilken kost er bedst for barnet i dets første leveår?

- Jeg ville egentlig gerne spise vegetarisk. Men min mand har været utryg ved, om det giver barnet alt det, det skal bruge, siger hun og fortsætter:

- Jeg vil også selv være sikker på, at mit barn ikke kommer til at mangle noget. Vores barns sundhed kommer i første række. Derfor er vi blevet enige om, at lidt kød er en del af menuen hos os. Også når den lille skal begynde at spise, siger Emilie Johansen.

Men er kød egentlig vigtigt for små børns sundhed?

Vegetariske småbørn er helt okay

Det korte svar er, at små børn godt kan være sunde og få alt det, de har brug for, selv om de ikke får kød.

Det fortæller Kim F. Michaelsen. Han er professor emeritus fra Københavns Universitet, og har været med til at udforme de nuværende officielle anbefalinger til forældre, der overvejer en kødfri diæt til deres små børn.

- Vi interesserer os især for børnene på 0-2 år, fordi det er her, en stor og afgørende del af hjernens udvikling sker. Hvis et barn ikke får det, som det har brug for i denne periode, kan det give permanent skade på hjernen, siger han.

Derfor er kosten særlig vigtig i den periode.

Men en sund kost er ikke lig med en kost, der er fyldt med kød.

- Små børn, der ikke får kød, men får mejeriprodukter og æg, ser generelt ud til at få det, de har brug for. Som forældre skal man dog lige være opmærksom på, at de får jern nok - enten gennem jernholdige fødevarer eller tilskud, siger Kim F. Michaelsen.

Chiafrø, bælgfrugter, spinat og grønkål er eksempler på jernholdige fødevarer.

Forskningen peger i mange retninger

Emilie Johansen er glad for høre, at en kødfri diæt og småbørn godt kan gå hånd i hånd.

For selv om hun er ved at uddanne sig indenfor sundhedsvæsenet, og dermed burde have gode forudsætninger for at sætte sig ind i forskning, har det været svært at finde hoved og hale i forskningen om netop små børns behov for animalske produkter, siger hun.

- Der er rigtig meget forskning, og det peger i lidt forskellige retninger. Det kan forskning jo godt, men jeg har haft svært ved at gennemskue, hvor den store pil peger hen, siger Emilie Johansen.

Men trods Kim F. Michaelsens beroligende svar, er hun ikke klar til helt at droppe kødet på sit barns vegne.

- Nogle former for kød kan jo være direkte sundt. Vi vil gerne have, at vores barn lærer at spise for eksempel fisk, siger hun.

Vegansk kost er krævende

Emilie Johansen har også en række overvejelser, der giver hende lyst til ikke give sit barn animalske produkter.

- Hvis sundhed ikke var et issue overhovedet, så ville jeg overveje at lade mit barn leve vegansk, fordi jeg gerne vil tage hensyn til klima, dyrevelfærd og miljø, siger hun.

Kim F. Michaelsen er tryg ved, at barnets sundhed også er med i Emilie Johansens og hendes mands overvejelser.

For modsat en vegetarisk livsstil fraråder han som udgangspunkt en vegansk livsstil til gravide og børn i alderen 0-2 år.

- Det er komplekst at opfostre et lille barn helt uden nogen former for animalske produkter. Både mor og barn skal så have tilskud af B12 og andre næringsstoffer, og kosten skal sammensættes nøje, siger han.

Det kan altså godt lade sig gøre at få sunde og raske småbørn på en kost, hvor intet animalsk (ud over modermælk) indgår.

Det er bare særligt krævende.

Hvis forældrene alligevel ønsker vegansk kost, anbefaler Kim F. Michaelsen, at den bliver sammensat i samarbejde med en klinisk diætist, og at forældre og familiens læge sammen overvejer, om børnene skal have målt deres B12-niveau med jævne mellemrum.

- Og så skal man amme så længe som muligt, siger han.

Alt det kræver en stor og langvarig indsats. Og det er ikke alle forældre, der kan leve op til de høje krav.

- Det er værd at være opmærksom på, at der er en social komponent. Lige nu er de, der lever vegansk, overvejende fra højere sociale grupper. De har ofte overskud til at sætte sig nøje ind i kosten, og de ammer ofte længere. Begge dele er vigtigt, hvis det skal gå godt, siger Kim F. Michaelsen.

Han frygter dog, at den veganske livsstil kan blive så populær, at forældre med færre ressourcer hopper med på bølgen uden at have overskud og viden til at gøre det rigtigt.

B12-mangel kan give hjerneskade

I 2018 ændrede Sundhedsstyrelsen sine vejledninger til sundhedspersonale, så også vegetariske og veganske familier bedre kunne få vejledning om, hvordan deres børn får alt det, som de kræver i de første to leveår.

Annette Poulsen er sundhedsplejerske og arbejder i Sundhedsstyrelsen med at lave de anbefalinger, som gives om småbørns kost.

Ligesom Kim F. Michaelsen ser Sundhedsstyrelsen ikke noget problem i, at små børn lever vegetarisk.

Så længe de får mælkeprodukter og æg, bliver deres nærringsbehov generelt fint dækket.

Men dropper man alle animalske produkter, kan det være problematisk, vurderer hun.

- Så kan børnene komme til at mangle blandt andet vitamin B12, jern, zink, calcium og fede fedtsyrer. Og det er uheldigt i en periode, hvor hjernen blandt andet udvikler sig enormt, fortæller Annette Poulsen.

I nogle få, ekstreme tilfælde bliver små børn, der lever vegansk, indlagt med alvorlige hjerneskader, der skyldes svær B12-mangel.

Men alvorlig hjerneskade ses sjældent hos veganske småbørn.

Kim F. Michaelsen er dog bekymret for, at børn med en moderat B12-mangel også kan tage mindre skade.

- Det tyder på, at børn med moderat mangel også kan få en negativ påvirkning af deres udvikling. Det er børn, som virker ganske normale, men som kunne have fungeret lidt bedre, hvis de havde fået tilstrækkeligt med B12, fortæller han.

Der mangler dog endnu forskning på området, før Kim F. Michaelsen og andre forskere med sikkerhed kan forklare, hvad moderat B12-mangel betyder for børns udvikling.

Anbefaler ikke – men fraråder det heller ikke

Alt i alt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke vegansk kost til de 0 til 2-årige.

- Men vi fraråder det heller ikke, siger Anette Poulsen.

Grunden til, at Styrelsen ikke vil fraråde kosten, trods risiko for fejlernæring, er ganske simpelt, at det jo godt kan lade sig gøre.

- Hvis forældrene insisterer på vegansk kost og er opmærksomme på, om den indeholder de rigtige næringsstoffer, og barnet er raskt, spiser varieret og med god appetit, så kan det lade sig gøre, siger hun og fortsætter:

- Hvis forældrene samtidig informeres af en klinisk diætist om, hvordan de kan sammensætte kosten og hvilke tilskud, der bør gives, så er risikoen for fejlernæring mindre.

Kødfri kan være en fordel for ældre børn

Men hvad med ældre børn?

Her er situationen en helt anden, vurderer Kim F. Michaelsen.

Han understreger dog, at han primært har forsket i kostens betydning hos de yngste børn.

- Generelt skal forældre stadig tænke over at sætte kosten fornuftigt sammen, når børnene bliver større, men et barn over to år har ikke samme risiko for varig hjerneskade ved fejlernæring, siger han og fortsætter.

- Faktisk kan en vegetarisk eller vegansk kost også have fordele for de ældre børn. Risikoen for overvægt er for eksempel lavere. Jeg er ikke nervøs på samme måde som hos de små børn.

Emilie Johansen har endnu ikke taget stilling til, hvordan hendes barn skal spise flere år ud i fremtiden.

Generelt vil hun dog gerne sørge for, at barnet kender til så mange forskellige fødevarer som muligt.

- Når man ikke spiser kød, eller meget lidt kød, er der en god chance for, at man får inkluderet mange flere forskellige smagsindtryk i sit måltid. Og det tænker jeg kan være en fordel. Så jeg tror, vi vil servere nogle måltider med kød -og mange uden.

På den måde udelukker hun heller ikke sit barn fra at indgå i en stor del af dansk kultur, forklarer hun.

- Hvis barnet slet ikke får kød i barndommen, får det måske svært ved at spise det senere. Og det kan være besværligt i et samfund, hvor kød er normen. Så vi vil gerne give vores barn lidt kød, så hun selv kan tage en beslutning, når hun bliver større, siger Emilie Johansen.

Facebook
Twitter