Hader du at bære mundbind? Derfor gør påbud nogle mennesker rasende

Mundbind invaderer vores personlige rum og kan let blive en del af konspirationsteorier.

I de fleste europæiske lande er der nu krav om at bære mundbind i bestemte situationer. Det gælder også i Holland, hvor dette billede er taget. (Foto: RAMON VAN FLYMEN © Scanpix)

Mundbind er for alvor kommet til Danmark.

På nuværende tidspunkt er det et krav fra Sundhedsstyrelsens side, at man skal bruge mundbind i offentlig transport overalt i landet.

Herudover anbefales de i en række andre tilfælde. For eksempel hvis du har mistanke, om at du kan være blevet smittet, og er på vej hen for at blive testet.

Men det er ikke alle, der er begejstrede for det seneste tiltag.

På den allerførste dag med landsdækkende påbud om at bære mundbind i den offentlige transport blev der på Odense Banegård Center udskrevet en bøde til en 24-årig mand, der gentagne gange nægtede at tage et på.

Siden har der været flere lignende historier fra forskellige steder i landet.

Og modstanden er ikke så mærkelig, forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er professor i social- og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

For lige præcis mundbind kan få os til at reagere meget voldsomt.

- Det kommer meget tæt på og bryder ind i det personlige rum, fordi det simpelthen er noget, du skal gå rundt med samtidig med, at det sidder over næse og mund, siger han.

Udløser stærkere følelser end andre tiltag

På Facebook, Twitter, Instagram og resten af de sociale medier buldrer diskussionerne om mundbind derudad.

Og diskussionen har en anden karakter, end når det handler om at afspritte hænder, holde afstand eller nogle af de andre tiltag, som er blevet hentet op fra værktøjskassen.

Det har professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen, lagt mærke til.

Han er forskningsleder af projektet HOPE, der studerer danskernes adfærd under corona-pandemien

- Jeg får også min portion af henvendelser fra forskellige folk. Og der er en tendens til, at nogle af henvendelserne omkring mundbind har en mere aggressiv karakter, end dem jeg får om andre tiltag, fortæller han.

- Det ser ud, som om at mundbindene udløser nogle stærkere følelser, end hvad de andre sundhedsråd har gjort.

Forklaringen på de voldsommere reaktioner skal ifølge Michael Bang Petersen blandt andet findes i det stærkt symbolske signal, mundbindene repræsenterer.

  • Flere steder i verden har der været demonstrationer mod regeringers sundhedstiltag og brugen af mundbind. Her er det en demonstrant i Bruxelles tidligere på måneden. (Foto: Julien Warnand © Scanpix)
  • Endnu en belgisk demonstrant i Bruxelles den 16. august. (Foto: Julien Warnand © Scanpix)
  • I Spanien har folk også været på gaden for at protestere mod mundbind. Her er det en politibetjent i Madrid, der beder en kvindelig demonstrant om tage mundbind på. (Foto: JUAN MEDINA © Scanpix)
1 / 3

- Det bliver et signal til andre om, hvorvidt du tager krisen alvorligt eller ej. Hvis du er en person, som tager let på det, kan du bedre skjule det, hvis det kun handler om at holde afstand eller håndhygiejne. Men du kan altså ikke skjule, om du har mundbind på eller ej, siger han.

Nogle vil føle det som et overgreb

Tager man de psykologiske briller på igen, forklarer Henrik Høgh-Olesen, at de fleste af os typisk vil acceptere, når myndigheder indfører nye tiltag, som for eksempel mundbind.

Også selvom det kan føles en smule besværligt og ubehageligt at gå rundt med.

Men nogle vil reagere helt anderledes.

- De vil føle, at deres selvstændighed og integritet bliver krænket. Det er folk, som har en stærk selvstændighedsfølelse og har det svært med strukturer, regler og rammer. De har det særligt svært med de ting, de ikke selv kan bestemme, siger han.

Forestillede man sig, at myndighederne modsat havde forbudt denne type mennesker at gå rundt med mundbind, ville de have reageret lige så stærkt, fordi det også ville føles som en begrænsning af deres frihed, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

Når mundbindene ligefrem bliver et krav fra myndighederne, kan det næsten føles som et overgreb for denne type mennesker.

- De føler, at det personlige rum bliver invaderet af nogle fremmede, som i dette tilfælde er Staten, der har bestemt, at de nu skal gå rundt med mundbindene. Det kan føles meget klaustrofobisk for disse personer.

En symbolsk mundkurv

Modstanden mod mundbindene kan nogle gange ende i konspirationsteorier.

Det er måske ikke så underligt, for den nuværende situation er som skabt til konspirationsteorier, mener Henrik Høgh-Olesen.

For det første har mundbindenes evner til at bremse smittespredningen været diskuteret voldsomt, og samtidigt har de danske myndigheder sendt forskellige meldinger ud om mundbindene.

- Man har jo gjort lidt i nælderne fra starten ved at sende flertydige signaler ud fra myndighedernes side, siger Henrik Høgh-Olesen.

Derfor er det helt forventeligt, at nogle personer reagerer med mistro, når Sundhedsstyrelsen ændrer kurs og begynder at anbefale mundbind herhjemme.

Og så kan tankerne om bagvedliggende og skumle motiver begynde at vokse frem, vurderer Henrik Høgh-Olesen.

- Hvis du har en konspiratorisk nerve og for eksempel har tanker om 'deep state', vil du godt nok ikke finde dig i at få sat noget for munden. At skulle tage mundbind på føles næsten som at få sat en symbolsk mundkurv på, så du ikke kan sige noget eller være det selvstændige menneske, du er, forklarer han.

Michael Bang Petersen er enig i, at der er god grobund for konspirationsteorierne netop nu.

Han peger også særligt på den usikkerhed, der har været omkring mundbindene, som en forklaring.

- Usikkerheden kan hos nogle udløse tanker om, hvad det er for nogle interesser, der er på spil her? Det er en del af konspirationsteorierne at forsøge at forklare usikkerhed med, at der er nogle, som har gavn af en situation og er mere interesserede i deres egne interesser end samfundets.

Modstand spreder sig på tværs af kloden

Det er ikke kun i Danmark, at mundbind har været diskuteret. Særligt i USA har modstanden mod mundbind været stor.

Det skyldes blandt andet, at det amerikanske samfund er blevet meget polariseret i spørgsmålet om mundbind - ofte langs politiske linjer, forklarer Michael Bang Petersen.

Og ligesom det er sket med Black Lives Matter-bevægelse, spreder holdninger og synspunkter i det amerikanske samfund sig lynhurtigt til det danske. Særligt gennem sociale medier.

- Hvis du er en person, som er disponeret for at være systemkritisk, har du set på sociale medier, at det kan diskussionen om mundbind bruges til at være, siger han og fortsætter:

- Det er ikke sikkert, at det er bevidst. Men hvis du sidder på sociale medier og følger coronavirus-debatterne, vil du også have set de amerikanske mundbinds-diskussioner og kan tage dem med videre til en dansk sammenhæng, når debatten opstår her.

Selvom der kan være personer, som vil være meget indædte modstandere af mundbind, understreger Michael Bang Petersen, at man i HOPE-projektet indtil videre har kunnet se, at langt de fleste danskere har taget mundbindene til sig.

Facebook
Twitter