Har vi avlet os selv til at se venligere ud end neandertalerne?

DNA-analyser tyder på, at det moderne menneske har avlet sig selv.

Vores tætte slægtninge, neandertalerne, var kraftigere bygget og havde en anderledes ansigtsform end nutidsmennesker. (© The Trustees of the Natural History Museum)

Med flade snuder og store øjne ser hunde mere hvalpede og venlige ud end ulve. Og de er også mere venlige. Det er ikke tilfældigt, men et resultat af målrettet avl.

Og det er ikke den eneste gang, vi mennesker gennem tusinde af år har tæmmet vilde dyr, så de er blevet søde, bløde og nuttede.

Nu viser en stor DNA-analyse, at et venligt udsende netop kan have været det, som det moderne menneske er blevet udvalgt for gennem de seneste tusinder af år.

Med andre ord: Vi har domesticeret - eller tæmmet - os selv efter nogle af de samme kriterier, som vi har presset ned over vores tæmning af husdyr, konkluderer forskerne bag analysen.

Og den konklusion er måske ikke helt skæv.

Det vurderer Pablo Librado Sanz, der er adjunkt ved Geogenetik på Københavns Universitet og selv forsker i de genetiske karakteristika af husdyr, efter at have læst en forskningsartikel om DNA-analysen.

- Det er en rigtig god undersøgelse. Deres metode er fornuftig og deres konklusioner giver rigtig god mening, siger han.

Nuttede Homo Sapiens

Vi – det moderne menneske - hedder Homo Sapiens. Vores nærmeste slægtninge er de tidlige menneskearter neandertalerne og denisovaerne. De uddøde for mange tusinder af år siden, men de seneste år er det alligevel lykkes forskerne at analysere deres arvemasse.

På mange måder mindede de to rigtigt meget om os, og vi deler også store dele af vores DNA med dem.

Alligevel så de lidt anderledes ud: Neandertalerne var for eksempel kraftigere bygget, og havde kraftige øjenbryn, stærkere kæber og en mindre flad pande.

Træk, som ofte har været forbundet med en mere aggressiv adfærd. Om de reelt var mere aggressive end os, det ved vi i sagens natur ikke, fordi de forsvandt mange tusinde år før vi har skriftsproget blev opfundet.

Men forskerne bag den nye DNA-analyse kommer med et bud på, hvorfor vi udviklede et andet udseende end vores nærmeste slægtninge.

De har nemlig udpeget et område i vores DNA, BAZ1B hedder det, som ganske markant adskiller sig i det moderne menneske sammenlignet med neandertalerne og denisovaerne.

Vi har tæmmet os selv

BAZ1B er et vigtigt område i vores arvemasse, som har stor betydning for vores udvikling i tidlige fosterstadier.

I sidste ende kan ændringer i området være med til at afgøre, hvordan vores ansigt og kranie blandt andet kommer til at se ud, viser forskerne bag den nye analyse.

I tidligere undersøgelser har man konkluderet, at BAZ1B området også er væsentligt ændret hos mange husdyr, hvis man sammenligner dem med deres vilde slægtninge.

Ud fra resultaterne fremsætter forskerne derfor en teori: Venlighed og et venligt udseende har været et parameter, som vores forfædre bevidst er gået efter, når de valgte partner.

Vi har altså avlet os selv, nærmest præcis på samme måde, som vi har gjort med vores husdyr: De mindst aggressive i opførelse og udseende er oftere blevet valgt i forhold til partnervalg og dermed afkom.

Stadig spekulativ

På den måde blev vi altså til det venlige, samarbejdende dyr, vi er endt med at blive, mener forskerne bag DNA-analysen.

Pablo Librado Sanz har dog en række forbehold overfor den teori. Han mener, at det endnu ikke er sikkert, at ændringerne i BAZ1B hos det moderne mennesker skyldes, at mennesket har domesticeret sig selv.

- Der kan være tale om helt andre evolutionære kræfter, som bare påvirker det samme område, som man også ser påvirket i mange husdyr, forklarer han.

Derfor mener han, at det endnu er en spekulativ teori.

- Men det er også en spændende teori, som helt sikkert fortjener at blive undersøgt nærmere, slutter Pablo Librado Sanz.