Held i sprøjten: Efter 50 år på frost virker fåret Sir Freddies sæd

Forskere har befrugtet 34 får med sæd, der blev frosset ned helt tilbage i 1968.

Lammet her er født i 2018, selvom dets faderlige ophav døde i 1970'erne. (Foto: Morgan Hancock © University of Sydney)

Flere årtier efter sin død er den australske vædder Sir Freddie blevet far.

Det er nemlig lykkedes forskere fra University of Sydney at befrugte 34 hunfår med sperm, der har været frosset ned siden 1968. Sæden stammer fra Sir Freddie og tre andre væddere.

- Resultaterne viser, at fertiliteten bevares, selvom sæd er frosset ned i flydende kvælstof i 50 år, siger professor Simon de Graaf, der er en af forskerne bag forsøget, i en pressemeddelelse.

Sædkvaliteten bevaret i 50 år

Den frosne fåresæd har været opbevaret i små plastikrør i stålbeholdere med flydende kvælstof, der har en temperatur på -196 grader.

Metoden hedder kryopræservering, og det er den samme teknologi, der bruges til at opbevare sæd og æg fra mennesker, som skal bruges til kunstig befrugtning.

Inden de 56 får blev insemineret, har forskerne grundigt testet sædens kvalitet. De har blandt andet målt sæcellernes bevægelighed og undersøgt dem for skader på dna'et.

- Vi fandt ingen forskelle på kvaliteten mellem de 50 år gamle sædceller og sædceller, som har været nedfrosne i et år, siger dr. Jessica Rickard, som også har medvirket i forsøget.

Flydende, nedkølede organer kan være fremtiden

Forskere og læger har med succes kryopræserveret blandt andet sæd, ægceller, hornhinder, nyreceller og sågar embryoner op til en vis størrelse.

Kryopræservering er en teknik, hvor biologisk materiale nedfryses i flydende kvælstof til -196 grader. (Foto: USDA Gene Bank © WikiMedia Commons)

For mere end ti år siden lykkedes det også forskere at kryopræservere en kaninnyre med en teknik, der kaldes vitrifikation - eller glasdannelse.

Det foregår ved at tilsætte nogle væsker og derefter nedkøle vævet hurtigt, så stofferne i kroppen ikke bliver udskilt fra de frosne vandmolekyler, men fastholder deres placering.

Eksperter mener, at man i fremtiden måske kan bruge forskningen i kryobiolog til at oprette organbanker med underafkølede organer i flydende form.

Flere rynker giver mere uld

Og så tilbage til fårene. For selvom der ikke var forskelle på sædkvaliteten, kan man se en fysisk forskel på afkommet.

Sir Freddie, som han så ud i 1969 - med folder foran på kroppen. (© Familien Walker)

Sir Freddies efterkommere har nemlig flere folder i huden end den nutidige version af merino-fåret. I anden halvdel af 1900-tallet blev merino-får avlet til at have “hals-pludder”, fordi det gav mere hud, som den kostbare uld kunne vokse på.

I dag er fårene mere glatte langs halsen.

Facebook
Twitter