Hemmeligheden bag de største julehits: Et særligt trick får dig i julestemning

Mariah Carey er en af dem, der har skruet den perfekte julesang sammen.

At lave et godt julehit handler ikke blot om at tilføje en bjældeklang, siger musiker og hjerneforsker.

Får du til lyst til at pynte op og spise risengrød, så snart ’Last Christmas’ brager ud gennem højtalerne?

Eller skal der noget crooner-christmas a la Nat king Cole og Dean Martin til, før julen kribler i kroppen?

Om du er til den ene eller anden stil, så er en ting sikkert:

Julehits kan få mange til at komme i julestemning, så snart de hører dem.

Det forklarer professor Peter Vuust, der er komponist, bassist og hjerneforsker ved Aarhus Universitet/Det Jyske Musikkonservatorium:

- Jeg tænker ofte selv ’årh nej skal vi nu til det igen', når radioen spiller årets første julesange. Men så begynder en del af mig lige så stille at tænke på den gode julemad, og at det bliver hyggeligt at se familien igen, og det jo også er sjovt at købe julegaver, fortsætter Peter Vuust.

Men hvordan kan en julesang sende os i en bestemt stemning? Og hvorfor gider vi høre de samme sange år efter år?

En balance mellem simpelt og komplekst

Det kræver den rette opbygningen af sangen, hvis man skal komme i julestemning.

Mange julehits er bygget op over en simpel melodi, der konstant gentager sig.

Ifølge Peter Vuust får gentagelserne melodien til at sidde fast i hjernen. Jo flere gange, vi hører det, desto bedre kan vi lide den.

Inden for psykologien hedder det 'the mere exposure effect'. Teorien går ud på, at når vi kender noget godt, så bliver det mere trygt og sikkert for vores overlevelse.

- Den forudsigelige del af musikken gør det trygt og rart for os. Men sangen må ikke blive alt for forudsigelig, for så gider vi ikke blive ved med at lytte til den år efter år. Den skal også rumme kompleksitet, siger Peter Vuust.

Han nævner ’Last Christmas’ af Wham, som et perfekt eksempel på en julesang, der finder den rette balance mellem simpelt og komplekst.

Det simple i sangen er, af den består af en akkordgang med fire akkorder (en akkord er flere toner, der klinger sammen).

De fire akkorder gentager sig hele sangen igennem og minder på mange måder om akkordgangen i børnesangen ’Æblemand’.

- Det er stort set bare et loop, der kører i hele nummeret, og det gør det trygt. Og så er det i øvrigt nemt at synge med på omkvædet.

Men hvis du prøver at synge selve verset, så finder du ud af, at det ikke er helt så nemt som omkvædet.

- Udover at George Michael varierer melodien utrolig meget, bruger de også en del toner, som ligger lidt uden for akkorderne. Det tilføjer det trygge og forudsigelige noget kompleksitet, siger Peter Vuust.

Når julesange flopper, kan det hænge sammen med, at de ikke rammer denne perfekte kombination.

- Der skal både være en fornemmelse af, at man har hørt det før, men der skal også være noget nyt, der vækker vores nysgerrighed. Ellers er vores hjerner ligeglade med det, siger Peter Vuust.

Det særlige juletrick

Når vi hører de samme julesange, som vi hørte i barndommen, kobler vi det ofte sammen med minder fra højtiden.

Men følelsen af nostalgi kan musikere også give os ved at bruge et bestemt trick i melodien, der kaldes for ’modal interchange’ eller på dansk ’dur-mol udveksling’.

Nu bliver det lidt musik-teknisk, men der sker det i sangen, at en dur-akkord bliver til en mol-akkord uden at grundtonen ændrer sig.

Og hvad betyder det så?

Overfladisk sagt bliver dur ofte forbundet med glæde, mens mol bliver forbundet med sørgmodighed. Har vi en sang, der kører lystagtigt derudaf i dur, kan vi give den et kort præg af sørgmodighed ved at lave det her bestemte skift til mol.

- Det ændrer det fødselsmæssige grundlag i musikken, og det kan vores hjerner lide, siger Peter Vuust.

Du kan høre det i både Mariah Careys storhit ‘All I want for Christmas’ og Irving Berlins klassiske julesang ’White Christmas’.

- Det er et meget interessant trick. Det gør noget ved os, som er juleagtigt. Midt i den glade sang opstår en nostalgisk fornemmelse, en form for længsel, siger Peter Vuust.

I ’All I want for Christmas’ bruges akkorden, som kaldes en mol-subdominant.

Den er blevet omtalt som en særlig juleakkord netop på grund af den her følelse, som skiftet frembringer i os.

Men det er lige at stramme den, at kalde det en decideret jule-akkord, mener Peter Vuust.

Akkorden, og måden som den bliver brugt på i julehittet, ses nemlig også i mange andre ikke-julerelaterede.

- Det ses ikke kun i julesange, men det er et godt trick til netop julesange, da det ofte skaber en nostalgisk følelse, fortsætter han.

GRAFIK: Her kan du se og høre, hvordan det lyder, når der bliver skiftet til mol-akkorden i sangene ‘All I want for Christmas’ og ’White Christmas’.

Bjælder skal få dig i julehumør

For at julesange skal skabe julehumør, skal der med det samme være noget juleagtigt, som vores hjerner kan genkende.

Her er der nogle elementer, som går igen i mange sange, uanset om de er succesfulde julehits eller ej.

- Mange julesange er typisk fyldt med realyde som bjældeklang eller kirkeklokker, og de kommer ofte tidligt i sangen, siger Peter Vuust og fortsætter:

- Og så bliver ordet jul (eller christmas, red.) ofte brugt meget tidligt i teksten.

Derudover er mange julehits spillet i tonearten dur.

- De fleste popsange i dag er faktisk skrevet i mol. Men der ser det anderledes ud, når det kommer til julesange. Her er de fleste skrevet i dur, siger Peter Vuust.

Overfladisk sagt er mange julesange dermed glade, muntre sange i modsætning til mange nye popsange, der er sørgmodige eller melankolske.

FacebookTwitter