Her er 10 vigtige budskaber, som 10 førende forskere gerne vil fortælle dig

Vi skal lære af fortiden for at forstå fremtiden, siger dna-forsker Eske Willerslev blandt andet.

'Pandemien ender en dag - og det kan ske snart', er det vigtige budskab, pandemi-forsker Lone Simonsen har til os allesammen lige nu. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen © DR)

Hvis du - med baggrund i dit forskningsområde - skulle dele ét vigtigt budskab med alle os andre, hvad skulle det så være?

Det spørgsmål har vi stillet ti forskere inden for ti forskellige forskningsfelter.

Så hvad har corona-eksperten, sexologi-forskeren, klima-professoren og dna-jægeren på hjerte, som du bør vide?

Det kan du læse herunder.

Vi bør fokusere mere på at lære af fortiden. Det gælder uanset, om det handler om klimaforandringer, migration eller krig.

Tager vi klimaforandringer, bør vi kigge tilbage til dengang, hvor Jorden var varmere. Hvad var konsekvenserne for fordelingen af arter? Hvordan klarede vi os som mennesker? Det at forstå fortiden er efter min mening den bedste mulighed for at komme med kvalificerede bud på fremtiden.

’This too shall pass’. Pandemien ender en dag - når befolkningen har betydelig immunitet. Og det kan ske snart.

Det gjorde de historiske influenzapandemier og de corona-pandemier, som senere førte til almindelige vinterforkølelser, også.

Universet er et unikt laboratorium, hvor vi kan studere ekstreme fænomener, som vi ikke kan undersøge på Jorden. Når vi taler om muligheden for at finde liv andre steder i universet, kan vi i sagens natur kun lede efter det, hvis vi kigger og rejser ud.

Vi skal stædigt fastholde at være nysgerrige efter, hvordan verden er skruet sammen, samtidig med at vi bevarer vores sunde, kritiske sans. Vi skal have et åbent sind, men bare ikke så åbent, at hjernen falder ud.

Mit budskab er - særligt til kvinder - at droppe kontrolbehovet. Mange tror, at det skaber ro at have tjek på alting. Men det gør det ikke. Du kan ikke have kontrol over alt, og når det hele så ikke fungerer som planlagt, bliver du i stedet stresset.

Det gælder både i forhold til fertilitet, fødsler og overgangsalder.

Vi kan ikke undvære store dyr i naturen. Her tænker jeg blandt andet heste, okser, bisoner, elge og elefanter. De hører naturligt til overalt, men er blevet udryddet mange steder.

Store planteædere bidrager til, at alt ikke vokser til i træer og buske og sørger dermed for, at der er flere forskellige levesteder til andre arter. Samtidig er mange smådyr og svampe afhængige af hestepærer, ådsler og kokasser.

De store dyr er desuden effektive frøspredere. Så de bidrager i den grad til biodiversiteten.

Myndighederne skal stole på borgerne. Hvis borgerne skal agere hensigtsmæssigt under coronakrisen, er det helt afgørende, at de bliver mødt af en åben og gennemsigtig kommunikation.

Det sker kun, hvis myndighederne tør stole på, at borgerne kan håndtere de ubehageligheder og den kompleksitet, der ligger i krisen.

Myndighederne risikerer for eksempel at indføre for hårde restriktioner, end hvad der er nødvendigt, hvis de ikke stoler på borgerne. Og det skaber mistillid.

Sundhed er mere end kost og motion.

Det er også vigtigt at prioritere sociale relationer og tænke udover sig selv. Vil du være sund skal du kvitte smøgerne, spise ordentligt og motionere, men det er ikke det eneste.

Er du for meget optaget af dig selv, opstår der mental usundhed. Og det står efterhånden klart i forskningen, at den fysiske og mentale sundhed er to sider af det samme.

Det er utvetydigt, at menneskelig indflydelse har opvarmet klimasystemet, og at hastige klimaforandringer har fundet sted.

Den nuværende CO2-koncentration er på et niveau, man ikke har oplevet i mindst to millioner år. Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger i dag og i fremtiden, vil vi ikke kunne gøre noget ved i århundreder, op til årtusinder.

Alting går altid, og man skal forsøge at blive ved med at bevare roen og overblikket og lade være med at bekymre sig unødigt på forhånd.

Det fører intet positivt med sig, hverken før, under eller efter en pandemi. Tillid, samarbejde og klar kommunikation er essentielt.

Menneskelig intelligens og kunstig intelligens er overhovedet ikke det samme. Og bliver det måske aldrig. Mennesker er klogere end maskiner, men maskiner er også klogere end mennesker. Det kommer helt an på, hvad vi mener med ’klog’.

Maskiner er fantastiske til at overskue enorme datamængder, så de kan hjælpe os med at finde vej, information og sjældne diagnoser.

Menneskets hjerne har derimod en fantastisk sproglig og social intelligens, som er udviklet til, at vi mennesker kan løse problemer i fællesskab - nu også med maskinernes hjælp.