Her er de kroniske sygdomme, der oftere rammer unge end ældre

Psykiske sygdomme som angst og OCD topper listen over de langvarige sygdomme, der primært rammer de 15-34 årige.

To ud af tre danskere lider af en kronisk sygdom. Det er mest de ældre, der lider af sygdommene, men psykiske sygdomme som ADHD, spiseforstyrrelse, angst og OCD er mest udbredt blandt de unge. (© Artem Furman)

Vi danskere døjer mere med kroniske sygdomme, end forskerne hidtil har troet. Hele 65,6 procent af befolkningen har ifølge nye tal en eller flere kroniske sygdomme.

Og det er særligt de ældre, der trækker tallet op. For jo ældre vi bliver, desto flere fysiske skavanker får vi.

Men når det kommer til kronisk psykisk sygdom, er det ofte de 16-34 årige, der fylder i statistikken. Sygdomme som angst, OCD, spiseforstyrrelser og ADHD bliver primært diagnosticeret, når vi er børn og unge.

Og det er der ifølge professor i børne- og ungdomspsykiatri Anne A. E. Thorup ved Københavns Universitet en god grund til.

- Teenageårene er jo den periode, hvor vi mennesker er mest psykisk sårbare. Der sker helt vildt meget med os, fra vi er 12 til 25 år. Vi bliver voksne, flytter hjemmefra og skal finde ud af, hvad vi skal med vores liv, og hvem vi er, siger hun.

Angst og depression er folkesygdomme

For Anne A. E. Thorup er det vigtigt, at tallene her kommer frem, så de unge, der bliver ramt af eksempelvis angst eller OCD, kan se, at de ikke står alene.

- Psykiske lidelser er folkesygdomme. Man sidder med en oplevelse af, at man er det eneste menneske i verden, der har det sådan her, og det kan give en stor grad af håbløshed. Det, at der er opmærksomhed på, at mange andre døjer med de samme problemer, og at det er muligt at få hjælp, er rigtig godt, siger hun og fortsætter:

- Men det er vigtigt at huske, at mange unge vokser fra de her sygdomme. Eller lærer at leve med dem. Man siger, at halvdelen af alle børn med ADHD vokser ud af det. Og når det kommer til angst, OCD eller spiseforstyrrelser, har de fleste lange perioder, hvor de ikke slet døjer med det.

Også Merete Nordentoft, der er professor i psykiatri på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, mener, at det er vigtigt at huske på, at kronisk ikke nødvendigvis betyder, at man skal lide af sygdommen resten af sit liv.

- Specielt angst er der en ret god prognose for, hvis man får behandling. Man lærer at kende sine egne reaktioner og at afdramatisere dem. Og man lærer at konfrontere de situationer, man er angst for. For eksempel børn der ikke tør at gå i skole. For det meste kan man leve et helt almindeligt liv senere hen, siger hun.

Nødvendigt med hurtig behandling

Bliver du ramt af en af de her sygdomme, som mange andre unge også går og tumler med, skal du altså ikke fortvivle, understreger de både Anne A. E. Thorup og Merete Nordentoft.

Det vigtigste er, at du søger hjælp hurtigt. For jo kortere tid, du er syg, desto bedre er udsigten for at blive helt rask igen, forklarer Merete Nordentoft.

- Tidlig intervention er nøglen. Kognitiv terapi og stress-sårbarheds-terapi kan lære dig din egen sårbarhed at kende, og så kan du bedre passe på sig selv. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med medicinsk behandling, men det skal altid gives sammen med terapi, siger hun.

Hun understreger, at der desuden er videnskabelig dokumentation for, at gruppeterapi virker effektivt for de fleste, der lider af angst og depression.

- Man spejler sig i, hvordan andre har det. Og det er der mange, der får rigtig meget ud af. Det her med at dele dine udfordringer med andre, siger hun.

Familie og venner spiller en vigtig rolle

Foruden at gå til lægen og søge hjælp er der meget forskning, der tyder på, at jo mere du involverer din familie og dine venner i din sygdom, desto hurtigere kan du få det bedre, forklarer Anne A. E. Thorup.

- Et af de vigtigste elementer i alle former for psykiatriske behandlinger er at inddrage de pårørende. Om det så er en veninde, forældre eller kæresten. Det er dem, der er der lørdag aften, når verden pludselig bryder sammen, siger hun.

Desværre er det langt fra alle steder, de pårørende bliver involveret - og det er et problem, mener Anne A. E. Thorup.

- Vi kunne gøre mere for, at de pårørende føler sig informeret og inddraget. Det giver større sandsynlighed for, at patienten får det bedre. Så bed om at få dine pårørende med til behandling, siger hun.

Tilbage til en normal hverdag

Sidst men ikke mindst viser forskningen, at det er vigtigt, at du vender tilbage på arbejdsmarkedet eller til din uddannelse, så snart du er rask nok til det, forklarer Merete Nordentoft.

- Undersøgelser peger på, at hvis du kan beholde din tilknytning til uddannelse eller arbejde. Også selvom det kun er få timer, hver dag, så bliver du hurtigere rask, siger hun.

Hun fortæller, at en af hendes patienter fik en aftale med sin arbejdsplads om, at han måtte gå hjem til frokost hver dag. Han var håndværker, og det var bestemt ikke normalt i den branche. Men det gjorde, at han blev rask og kom på normal tid relativt hurtigt.

Ifølge Anne A. E. Thorup er det netop det med at have noget at stå op til, der betyder noget i forhold til at få det bedre. Og det behøver ikke at være arbejde eller uddannelse.

- Det vigtigste er, at du finder noget i livet, du er god til og holder af. Det kan være sport, computerspil eller musik. Hvad det er, betyder ikke noget. Det skal bare være noget, der er udenfor dig selv og din sygdom. Noget at stå op til om morgenen, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter