Hip hop, country eller jazz? Test hvilken musik, der passer til din personlighed

Forskning viser, at din personlighed og musiksmag hænger nøje sammen. Tag en test her og se, om det også gælder for dig.

Det er ikke nogen nyhed, at vi bruger musik til at vise, hvem vi er.

Men nyere international forskning viser, at vores personlighedstræk og musiksmag hænger tæt sammen.

Er du eksempelvis meget udadvendt, så er der stor sandsynlighed for, at du er glad for hip hop og r&b. Er du den neurotiske type, så er du nok mere til indadvendt, alternativ rock.

Tag testen herover og se om din musiksmag og personlighed passer sammen, som forskningen antyder.

Vores opvækst har stor betydning

Selvom forskningen peger på, at der en tydelig sammenhæng mellem musiksmag og personlighed, er der ifølge Peter Vuust, der er professor ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet, flere andre ting, der er med til at bestemme vores musiksmag.

- Der er tre faktorer, der er med at til påvirke vores musiksmag. Der er de universelle, de kulturelle og de individuelle, siger han.

De universelle faktorer handler om, hvad musik gør ved os alle på tværs af kulturer. Musik med højt tempo får eksempelvis pulsen op - uanset hvor du er vokset op henne.

De kulturelle faktorer handler om, hvilken musik vi vokser op med. Peter Vuust nævner eksempelvis, at det kan være svært for os at forstå følelserne og nuancerne i eksempelvis stammemusik fra Afrika. Og så betyder det også noget, tilføjer han, hvad kammeraterne i skolegården hører.

Og så er der de individuelle faktorer - og det er her personligheden spiller ind, forklarer han.

Danske resultater peger i samme retning

Hos Center for Music in the Brain i Aarhus har de også selv forsket i, hvordan musik og personlighed hænger sammen. For at blive klogere på det, fik Peter Vuust og hans kolleger alle studerende på konservatorierne i Danmark til at tage personlighedstests.

- Dem der spiller jazz og rock, var langt mere udadvendte og risikovillige end gennemsnittet. Dem der spiller klassisk musik var derimod helt gennemsnitlige på de parametre, siger han.

Og for Peter Vuust giver det god mening.

- Hvor man som klassisk musiker skal sidde meget for sig selv og øve på sit instrument, så er rytmisk musik mere præget af, at man spiller sammen og står på scenen og fører sig frem, siger han.

Vi danner vores smag som unge

Lige netop i den periode, hvor vi sidder hjemme på teenageværelset og klimprer på guitaren, øver skalaer på klaveret eller dyrker vores yndlingsplader, formes vores musiksmag, forklarer Peter Vuust.

Og det er i samme periode, som vi danner vores personlighed og identitet.

- De fleste mennesker kan bedst lide den musik de hørte, da de var i puberteten. I 13-14 års-alderen sætter musiksmagen sig virkelig fast. Den musik vi hører der, kan vi lide gennem hele livet, selvom der sker der en glidning hen imod lidt langsommere musik, når vi bliver ældre, siger han.

Før vi fylder 25 år, er vores hjerne ikke helt færdigudviklet. Den er mere formbar - eller plastisk, som man kalder det, forklarer han. Derfor har vi lettere ved at tage ny musik ind, når vi er unge.

- Når vi bliver ældre kræver det nemlig øvelse, hvis vi skal lytte til nye typer af musik, som vi ikke er vant til at høre, siger han.

Flere lytninger, flere nuancer

Sidder du hjemme i stuen og hører det samme stykke musik med din kæreste, så er det ikke sikkert, I rent faktisk hører helt det samme, forklarer Peter Vuust.

- For 20 år siden mente mange forskere, at vi tager en masse sanseindtryk ind i hjernen, bearbejder dem og derefter danner os et billede. Men i dag mener man, at hjernen i stedet forsøger at forudsige verden, siger han

- Det betyder, at hvis jeg lytter til noget indenfor en genre, som jeg godt kan lide og derfor har lyttet rigtig meget til, har min hjerne lettere ved at forudse, hvad der sker i musikken. Og så kan jeg bruge energien på at lægge mærke til små nuancer og detaljer.

En person, der derimod ikke har hørt den type musik ret meget, må bruge sin energi på at høre helheden i sangen.

- Så kan du simpelthen ikke se skoven for bare træer. Det bliver støj, hvor du ikke kan skelne de enkelte elementer fra hinanden, siger han.

God musik er som sex

Fordi hjernen godt kan lide gentagelser - så den har lettere ved at forudse, hvad der kommer til at ske - bliver vi også gladere for et musiknummer, desto mere vi hører det, forklarer han.

- Det kalder man for ‘The mere exposure effect’. Vores musiksmag formes enormt meget af, hvor meget vi hører bestemte plader og genrer. Og ikke nok med det, så belønner hjernen os også, når det er noget musik, vi elsker, siger han.

Ifølge ham har nyere forskning nemlig vist, at belønningscentrene i hjernen lyser op, når vi hører musik, som vi godt kan lide.

- Du kender sikkert det med, at du får gåsehud, når du ser en god film eller hører et stykke musik, der bare slår benene væk under dig. Det er fordi belønningssystemet er aktivt oppe i din hjerne og producerer lykkehormonet dopamin. Det sker også, når vi har sex eller spiser god mad, siger han

Hører du derimod et stykke musik, du slet ikke bryder dig om, er det et helt andet center i hjernen, der bliver aktivt.

- Så reagerer amygdala. Det er her vores ‘fight or flight’-mekanisme sidder, og her hjernen sætter gang i kroppens stresshormoner. Vi kan simpelthen få lyst til at flygte, når vi hører noget, vi ikke kan lide, siger han.

Facebook
Twitter