Oppe i dit hoved sidder et rynket organ og styrer alt, hvad du gør. Den kontrollerer hvert eneste blink og hvert eneste hjerteslag. Den gør dig i stand til at tænke, huske og føle. Og den hjælper dig med at overleve og klare hverdagens udfordringer.

Menneskehjernen er et af de mest komplekse biologiske systemer. Og den rummer mange milliarder af nerveceller, som indgår i et meget avanceret netværk.

Der er stadig meget, vi endnu ikke ved om det komplicerede organ i hovedet. Men forskere er i dag blevet klogere på, hvad der sker i hjernen, når vi for eksempel spiser, arbejder eller dyrker sex. Afhængigt af hvad vi foretager os, bliver bestemte centre i hjernen aktiveret.

Her får du et lille indblik i noget af alt det, der sker i din hjerne i løbet af en typisk hverdag.

Morgenmad

For mange mennesker melder sulten sig, når de står op. Derfor skal der noget morgenmad ned, inden turen går til arbejde.

Og når din mavesæk er tom, frigør du det såkaldte sulthormon ghrelin. Hormonet sender signaler til hypothalamus - en kirtel dybt inde i hjernen, der cirka er på størrelse med en mandel.

DIN GENIALE KROP

Er din krop klar til fremtiden? Vores krop er en fantastisk konstruktion, som overgår selv den mest komplekse maskine. Takket være videnskaben ved vi mere om kroppen end nogensinde, og teknologien giver os nye muligheder for at modificere og optimere vores krop. Men den moderne livsstil påvirker også vores krop og hjerne, så hvordan ser fremtidsudsigterne egentlig ud for vores geniale krop?

Gå til tema

- Når du skal have noget mad, spiser du først med øjnene. Hjernen reagerer simpelthen på, at den er klar til at spise, siger professor Troels Wesenbjerg Kjær, der er hjerneforsker og specialeansvarlig overlæge på Region Sjællands Neurofysiologiske Center.

- Den næste fase er, når maden kommer ned i maven og bliver fordøjet, og den sidste fase er tarm-fasen. I de to sidste faser sker der ændringer i nogle hormoner i hjernen, og vores blodsukker stiger. Og det synes de fleste selvfølgelig er rart, siger Troels Wesenbjerg Kjær.

Hypothalamus indeholder både centre for sult og mæthed, som bliver påvirket af forskellige hormoner. Kirtlen giver dermed besked, både når du er sulten, og når du er mæt.

På arbejdet

På arbejdet skal der ofte løses en eller flere former for opgaver. Og det sætter gang i en række bestemte områder i hjernen.

- Når vi sidder og løser en logisk opgave eller måske skriver en stil, så involveres områder i storhjernen. Det er områder, der har at gøre med logik, sprog og tale, siger Troels Wesenbjerg Kjær.

Storhjernen – også kaldt neocortex - er den seneste udviklede del af menneskehjernen. Den sidder som det yderste lag af hele organet. Når det kommer til logisk tænkning, er det primært den venstre halvdel af storhjernen, som aktiveres.

Når børnene skal hentes

HIPPOCAMPUS OG AMYGDALA

Mennesket har to hippocampi. En på hver side af hjernen. Hippocampus spiller for eksempel en stor rolle i vores orienteringsevne og hukommelse.

Amygdala er et mindre område i hjernen, som blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Den har forbindelser til lugtesansen, indtagelse af føde og væske og hypofysen og binyrerne. Amygdala kan påvirke blandt andet vores vejrtrækning og mave-tarmkanal.

Efter en lang arbejdsdag må flere forældre ned i børnehaven og hente deres børn. Bagefter skal der købes ind til aftensmad - og her begynder mange at føle sig en smule stressede.

- Den stress, de fleste oplever i hverdagen, er en stress, hvor der er en mismatch mellem, hvad du rent faktisk performer, og hvad du vil performe, siger Troels Wesenbjerg Kjær og fortsætter:

- Det starter måske med, at du opdager, du ikke kan nå at hente børnene, inden børnehaven lukker. Så skal du ned og handle, mens dine børn er trætte og sultne. Og i den situation er der nogle primitive ting i hjernen, der tager over. Vi er særligt ovre i hjernens hippocampus og amygdala, siger han.

Hippocampus og amygdala er en del af krybdyrhjernen. Og den regulerer kroppens niveau af stresshormoner.

Under stress udskilles hormonerne kortison og noradrenalin, og de er med til at forstærke muligheden for aktivering af amygdala, som er hjernens alarmcentral. Den reagerer så snart, der er fare på færde.

Til træning

Nogle mennesker forsøger at stresse af med en løbetur senere på dagen. For andre er træningen måske mere en pligt end en fornøjelse. Uanset hvad, vælger mange at dyrke en form for motion en eller flere gange om ugen.

- Vi er igen i storhjernen. Når du dyrker motion, så træner du en masse i hjernebarken. Hvis du for eksempel spiller tennis, så træner du din forhånd og din baghånd, siger Troels Wesenbjerg Kjær.

- Samtidig aktiverer du også belønningssystemet, der sidder midt i hjernen. Du frigiver dopamin, men du kan også nå derop, hvor du får det, vi kalder runner’s high, siger han.

Fænomenet opstår, når kroppen udskiller endorfiner. De bliver blandt andet udløst fra hypofysen, som er en hormonproducerende kirtel på undersiden af hjernen. Troels Wesenbjerg Kjær forklarer, at du kan opnå runner’s high, når du har trænet hårdt i en halv times tid.

Mens du har sex

I mange parforhold skal der også være plads til sex senere på aftenen. Og her sker der lidt af hvert oppe i hovedet.

Når du har sex, aktiverer du hjernens følelsesmæssige kontrolcenter, som også kaldes det limbiske system.

- Der er nogle områder, som er aktive for følelser, berøring og bevægelse. Men der er også nogle områder i belønningscenteret, som har betydning. Det kan være det fysiske, hvor dopamin og kærlighedshormonet oxytocin bliver frigivet, siger Troels Wesenbjerg Kjær og fortsætter:

- Man har fundet ud af, at oxytocin blandt andet har at gøre med at knytte bånd til andre. Så du vil ofte knytte bånd med folk, du har kønslig omgang med, fordi du frigiver det her hormon, siger han.

Under sex bliver et lille hjerneområde kaldet nucleus accumbens også aktiveret. Området er forbundet med glæde og belønning.

Når du går i seng

Ved mørkets frembrud stiger niveauet af søvnhormonet melatonin. Det er et hormon, der dannes i koglekirtlen, som sidder i den forreste del af hjernen. Hormonet gør os trætte og døsige.

- I dag har mange mennesker en smartphone, og den ryger ofte med ind i soveværelset. Men den kan undertrykke kroppens naturlige produktion af melatonin og dermed forstyrre vores søvn, forklarer Troels Wesenbjerg Kjær.

- Når vi om natten oplever lys fra skærmen på en smartphone, bliver hjernen snydt. Vi føler stadig, at det er dag, og så bliver vores indre ur forvirret, siger han.

Derfor kan det være en god idé at slukke helt for telefonen, når du skal til at sove.