Hjernen kan slet ikke følge med: Det sker i kroppen, når teenage-stemmen knækker

Det tager nogle måneder, før hjernen lærer at styre den dybere stemme, siger forsker.

Når stemmen går i overgang, giver det mening rent biologisk. Forskning viser nemlig, at kvinder finder dybere stemmere mere attraktive, når de skal finde en partner. (© dr)

Hvad skete der lige?

Din stemme lød som englesang. Men pludselig brummede den afsted med ustyrlige knæk - som et kassettebånd, der er ved at gå i båndsalat.

De fleste mænd husker, hvordan det var, da stemmen gik i overgang i begyndelsen af teenageårene.

For nogle er det en hårdere oplevelse end andre. Det gælder for eksempel for kordrenge. Og det er stadig et problem i dag.

Mange unge kordrenge bliver nødt til at forlade koret, fordi forandringerne i stemmen giver for store udfordringer. Det kan du se mere om i serien 'Drengekoret - 12 år og i verdensklasse', som kan streames på DRTV og ses på DR1.

Men hvad er det egentlig, der sker, når stemmen går i overgang?

- For at besvare det, skal vi lige gå et skridt tilbage og forklare, hvad puberteten er, siger Nis Brix, der er læge og ph.d. ved Aarhus Universitet og blandt andet har forsket i pubertet.

- Puberteten er overgangen fra barndommen til voksenlivet i biologisk forstand. Altså at man får evnen til at få et barn. Den proces tager typisk fire til fem år, og det starter typisk i 11-års - alderen for drengene, siger han.

Under puberteten hos drenge sender hjernen nogle hormoner ned til testiklerne, som vokser og danner det mandlige kønshormon testosteron.

Testosteronet får så strubehovedet til at vokse. Og inde i strubehovedet er der stemmelæber, som er afgørende for, at vi mennesker kan skabe lyde.

- Stemmelæberne virker lidt ligesom strengene på en ukulele eller en guitar. Skifter du en ukulele med korte strenge ud med en guitar med længere strenge, så får du en dybere lyd. På samme måde bliver tonerne også dybere, når stemmelæberne bliver længere hos drenge, siger Nis Brix og fortsætter:

- Men når du får en guitar med længere strenge, skal du først lære at spille på den. Der er altså en periode, hvor hjernen ikke helt kan følge med, og din stemme knækker i ny og næ. Det tager nogle måneder, før hjernen lærer at styre den dybere stemme, som derefter bliver permanent dybere.

Dybere stemmer er mere attraktive

Rent biologisk er det ikke uden grund, at stemmen bliver dybere, når du går fra at være en dreng til at blive en voksen mand. Forskning viser nemlig, at kvinder finder dybere stemmere mere attraktive, når de skal finde en partner.

- Dybere stemmer hænger sammen med et mere attraktivt og maskulint ansigtsudtryk - et større kæbeparti, siger Nis Brix og fortsætter:

- Tidligere forskning peger også på, at dybe stemmer er mere attraktive under ægløsning. Altså når kvinder har mulighed for at blive gravide. Så det giver ligesom et praj om, hvad en dybere stemme betyder rent biologisk.

Nis Brix forklarer, at pigernes stemmer også bliver en smule dybere i puberteten.

Men det er ikke lige så meget som hos drengene. Og de oplever heller ikke, at deres stemme knækker på samme måde, som drengenes gør.

Det sker tidligere og tidligere

Forskere oplever, at drenge i dag går i puberteten tidligere end før. Og dermed går deres stemmer tidligere i overgang.

Der er dog stadig meget, vi ikke ved om drengenes tidligere pubertet, fortæller Nis Brix.

- På det her område er der faktisk mest forskning hos piger. Her har man taget udgangspunkt i pigernes første menstruation. Det gør, at vi kan se, at pubertetsalderen er faldet gradvist i en periode på 150 år, siger han.

- Det er lidt mere usikkert på drengeområdet. Men der er mere og mere forskning, der indikerer, at det også sker for drengene, fortsætter han.

En undersøgelse fra Rigshospitalet fra 2007 viser for eksempel, at stemmerne hos drenge i Københavns Drengekor er gået fire måneder tidligere i overgang i løbet af en periode på 10 år.

I Københavns Drengekor har generationer af drenge på Sankt Annæ Gymnasium opbygget et kor i international topklasse. Elever fra hele København kan søge ind på skolen, men kun de bedste sangstemmer får en plads. (© dr)

Og det ser ud til, at tendensen går meget længere tilbage i historien. Ifølge en undersøgelse fra Berkeley University i USA er drenges pubertet startet tidligere og tidligere siden midten af 1700-tallet.

Dengang var drenge i gennemsnit 17 år, når de kom i puberteten.

Forskere ved ikke med sikkerhed, hvorfor både piger og drenge kommer tidligere og tidligere i puberteten. Men der er flere bud på det.

- Indtil midten af 1900-tallet havde det hos pigerne noget at gøre med, at man fik bedre levevilkår. Det tyder altså på, at man her nåede en mere optimal alder for puberteten, siger Nis Brix.

- Men det kan ikke forklare den fortsættende tendens efter 1950’erne. Her tyder det i stedet på, at en del af forklaringen er børnefedmeepidemien. Derudover har kemikalier og stress i barndommen været under mistanke. Resultater fra vores forskningsgruppe tyder på, at påvirkninger helt tilbage i fosterlivet også kan have en betydning for, at flere piger og drenge nu kommer for tidligt i puberteten, fortsætter han.

Sangunderviser: Du må ikke stoppe med at synge

Hvis unge drenge er vant til at synge og for eksempel er med i et kor, må de endelig ikke holde op med at synge, fordi deres stemme går i overgang.

Heller ikke selvom, drengenes sangstemmer bliver dybere, og de ikke længere kan ramme de højeste toner. Eller at de ikke kan styre, når deres stemmer knækker under sangen.

Det mener korleder og sangpædagog ved Sankt Annæ Gymnasium Karen-Maria Baun Hørlück. Hun har været med til at skrive en bog om sang med overgangsstemmer.

- Blandt de drenge, jeg har set de seneste 10 år, har jeg kun kunnet finde fem procent, som jeg ville foreslå at holde en pause fra at synge. Hvis ikke de holder en pause, risikerer deres stemmer at blive hæse og slidte at høre på, siger hun og fortsætter:

- Men resten kan sagtens synge videre, men naturligvis med respekt for de begrænsninger i omfang og volumen, som den nye stemme har, mens den vokser. Så her ligger en særlig udfordring til korledere og sangpædagoger.

Så forestillingen om den knækkende teenagedreng er stærkt overvurderet ifølge Karen-Maria Baun Hørlück.

Københavns Drengekor har eksisteret siden 1924. Her kan du høre dem i et 86 år gammelt klip med Radiosymfoniorkestret, optaget i 1934:

- Jeg tror faktisk, det ikke mindst skyldes Søren Kragh-Jacobsens sang om Mona, hvor der bliver sagt: "min stemme er i overgang, mit hår er helt forkert." Men det er jo helt normalt, og det er vigtigt, at vi får givet den viden videre til drengene.

Karen-Maria Baun Hørlück oplever, det er et stort problem. Mange voksne mænd dropper nemlig helt at synge igen, fordi de i sin tid stoppede med det, da stemmen gik i overgang.

- Det er vigtigt, at vi hjælper dem videre, når deres stemme går i overgang. Tabet af drengestemmen er jo forbundet med, at man så får den stemme, man skal bruge resten af livet, siger hun og fortsætter:

- Jeg plejer at sammenligne det med at cykle. Du har i mange år kørt på en racercykel. Nu skal du køre på en Harley Davidson. Princippet er det samme, men Harley’en er lidt tungere og kræver et større kørekort. Til gengæld bliver det mega fedt, når du kan køre på den.