Hormoner ved første blik? Sådan bliver din krop forelsket

Der er vidt forskellige mekanismer på spil, når du er nyforelsket eller i et fast forhold.

Kathrine og Michael blev gift i femte sæson af 'Gift ved første blik'. De er stadig sammen i dag. (Foto: Marianne Overaa © dr)

I aften klokken 20.00 ruller sjette sæson af 'Gift ved første blik' over skærmen på DR1.

De ti deltagere står overfor deres nye partner, som de skal leve med de næste seks uger, hvorefter de skal beslutte, om de fortsat vil være gifte.

Gennem de første fem sæsoner har 38 personer været med i eksperimentet. I alt har otte par gennem tiden valgt at forblive gift i slutningen af eksperimentet.

Men det er svært at forudse, hvem der klarer skærerne. Forelskelse handler nemlig om timing, tiltrækning - og biologi.

Og selvom mennesker altid har forelsket sig, er det på mange måder stadig en af de store biologiske mysterier.

De seneste år er forskningen dog begyndt at gøre os klogere på, hvad der egentlig sker i vores kroppe, når vi føler begær, bliver forelskede og er i fast forhold med en anden person, som vi elsker.

Her kan du blive klogere på, hvad deltagerne går igennem, hvis magi opstår, og de bliver sammen med deres nye ægtefælle.

1. Røde kinder og frække tanker

Den første fase er seksuelt begær.

Her er sexlyst i førersædet - og det skyldes hormonerne testoteron og østrogen, som er brændstof for henholdsvis mandens og kvindens begær.

Men vi ved faktisk ikke med sikkerhed, hvilke mekanismer der udløser testosteron og østrogen.

- Men biologisk set, så har vi sex for at reproducere os. Og kvinden har en cyklus, så hendes østrogen- og testosteronniveau er højest omkring ægløsning. Så der ved vi, at biologien har sørget for, at kvinden nemmere får vækket sin seksuelle lyst, siger læge og ph.d. Sarah Wåhlin-Jacobsen, der er tilknyttet Sexologisk Klinik og Københavns Universitet.

Hormonerne får dig til at søge kontakt med den, som du begærer og fascineres af.

- Vores sexdrive aktiverer forskellige stoffer, og når det lykkes at få kontakt med den anden person, så trigger det belønningscenteret i hjernen, siger Asger Neumann, der er psykolog og ekstern lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

- Der bliver så udskilt dopamin, og det er interessant, for det giver samme 'effekt', som når man har et misbrug af et stof.

2. Sommerfuglene basker rundt i maven

Hvis du er heldig, så fører begæret videre til næste fase. Her er din udkårne hele tiden i dine tanker - du er nemlig forelsket.

Appetitten er væk, og du kan holde dig vågen i flere dage, hvis det gør, at du kan være sammen med den den person, som du er vild med.

Og her er det særligt tre ting, der er skyld i, at du er helt rundt på gulvet og har hjerter i øjnene.

Det første er hormonet dopamin, der stadig fyrer rundt i hjernen på dig efter første fase.

Du stiller skarpt på din udkårne og tænker på personen dag og nat, indtil i ses igen. Det skyldes, at dopamin forbindes med belønnelse, motivation og en målrettet adfærd.

Dopamin er også med til at skabe en følelse af noget nyt. Det er derfor, din udkårne virker så spændende og unik - og det vil du fortælle hele verden.

Et andet hormon, som også er på spil i en forelskelse, hedder noradrenalin.

Det giver dig ekstra energi og får dit hjerte til at banke hurtigere, men det gør også, at du mister appetitten og lyst til at sove.

Og så er der feromoner.

Dem er der i alt cirka 40 forskellige af. Det er lugtstoffer, som kommer ud sammen med sveden, og som folk omkring os kan lugte. Vi bliver påvirket af dem og nogle studier tyder på, at vi ubevidst kan lugte og afkode feromonerne, der fortæller om vi genetisk passer med en mulig partner.

3. Det er genkendeligt og trygt

I er nu et etableret par, og I kender hinanden godt. I den her periode vælger nogle også at få børn, blive gift eller flytte sammen.

Men det lange, faste parforhold betyder ofte også, at du i denne periode skal sige farvel til din gamle ven, dopamin.

Forskning har nemlig vist, at niveauerne af dopamin begynder at falde efter cirka fire år i et forhold. Og det samme gør tiltrækningen.

Men hvis det går godt for jer, så bliver dopaminen afløst af oxytocin, som giver dig lyst til at blive hos din partner, som du vil ligge tæt med, passe på og planlægge fremtiden med.

- Oxytocin er et tilknytningshormon. Niveauet af det stiger, når vi bliver berørt, og særligt når vi er i forelskelsesfasen, siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Vi møder oxytocinen allerede som babyer, og det gør, at vi knytter os til et andet menneske.

- Det er særligt stærkt, når en mor ammer sin baby, og det påvirker barnets tilknytning til moren og omvendt. Noget af det samme sker ved sex, fysisk berøring og under orgasme. Det skaber en tilknytning til det menneske, som vi er sammen med, siger Asger Neumann.

- Der er den gamle mandejoke om, at man skal ikke være sammen med en kvinde mere end tre gange, fordi så hænger man på hinanden. Og der er faktisk noget om det. Især hvis der er en fascination og et begær, og der så kommer sex oveni. Det har evolutionen fundet en løsning på: At gøre et forhold med forelskelse til kærlighed.

Dele af denne artikel er en omskrivning og genudgivelse af en artikel fra 2018.

Facebook
Twitter