Hovsa-opdagelse: Forskere finder celle, der angriber flere kræfttyper

Det er ikke kuren på kræft, men det er måske et vigtigt værktøj, siger forsker.

På billedet ses t-celler, der angriber en kræftcelle. Det er ikke et billede fra undersøgelsen, der omtales i artiklen. (© National Institutes of Health)

Nogle af de store medicinske opdagelser gennem tiden er blevet opdaget ved et tilfælde - blandt andet penicillin, som blev opdaget, da der gik skimmelsvamp i stafylokokker, som forskeren Alexander Fleming var ved at dyrke.

Og nu er det sket igen.

Forskere fra Cardiff University har nemlig ved et tilfælde fundet særlige celler, der kan slå mange forskellige kræftceller ihjel.

Forskerne var i fuld gang med at undersøge blod fra en blodbank for at finde immunceller, der kunne bekæmpe bakterier, da de faldt over nogle særlige t-celler, der kan slå kræftceller ihjel.

Det skriver blandt andre britiske The Telegraph.

Indtil videre er cellerne kun blevet undersøgt i laboratoriet og i forsøg med mus, men det er stadig noget, der imponerer danske forskere indenfor feltet.

- Det er et gennembrud inden for behandling af kræft med immunterapi, siger Anders Etzerodt, der er adjunkt i cancerimmunologi ved Aarhus Universitet.

Han er ikke en del af forskerholdet bag den nye undersøgelse.

Og det er Inge Marie Svane enig i. Hun er professor i klinisk cancer immunterapi og leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Universitetshospital. Hendes center har leveret biologisk materiale til undersøgelsen, men hun er ikke yderligere involveret i de nye resultater.

- Det er meget spændende resultater. Det betyder ikke, at vi får en behandling om lidt, der kan slå alle kræftceller ihjel. Men det er et stort skridt inden for immunterapi, siger hun.

Ved præcis, hvor den skal angribe

Forskerne bag den nye undersøgelse kan se, at t-cellerne i petriskåle angriber syge celler fra flere forskellige kræftsygdomme i lunger, hud, blod, tyktarm, bryst, knogle, prostata, æggestokke, nyre og livmoderhalsen.

Det særlige ved t-cellerne, som forskerne har undersøgt, er en speciel receptor. Receptoren er et molekyle, som lader t-cellen angribe og dræbe kræftceller uden at slå raske celler ihjel.

Receptoren har nemlig den funktion, at den kan scanne og genkende et bestemt molekyle på andre celler, der hedder MR1. Det molekyle kan andre t-celler uden receptoren ikke genkende.

Og hvis receptoren spotter MR1, så er der bingo.

Ved nogle kræftceller går MR1 nemlig igen fra patient til patient - og så kan de særlige t-celler altså genkende kræftcellerne og dræbe dem.

Et værktøj, vi har manglet

Inge Marie Svane forklarer, at den nye opdagelse har været længe ventet.

- Vi mangler sådan et værktøj, hvor vi kan få immunterapien til at reagere ens overfor forskellige kræftceller, siger hun og fortsætter:

- Med immunterapi i dag er det nemlig meget forskelligt, hvordan den specifikke patients kræftceller reagerer på t-cellerne. Så vi ved aldrig helt, hvilken effekt vi vil få ud af immunterapien.

Ved immunterapi er det normalt individuelt hvordan og hvilke celler, der skal bruges til behandlingen. Men sådan er det ikke med de særlige t-celler.

- Normalt genkender t-celler kun molekyler, som passer til én person. Du kan altså ikke bare tage t-celler fra én person og så regne med, at den også kan genkende molekyler hos en anden person, siger Anders Etzerodt.

Forhåbningen er, at man ved at tage t-celle-receptoren, der kan spotte MR1 og putte den i flere forskellige t-celler, i sidste ende kan få t-celler, der er ‘optimerede’ og dermed kan genkende kræftceller.

Det kan altså potentielt bruges på flere personer, selvom t-cellens receptor ikke er deres egen.

- Når de nye t-celler sættes sammen med syge tumor-celler i laboratoriet, så kan forskerne se, at t-cellerne går til angreb på kræftcellerne og dræber dem, siger Anders Etzerodt.

Stadig lang vej mod kræft-kur

Selvom de særlige t-celler kan lyde som et vidundermiddel, er der stadig lang vej endnu, før vi kommer i nærheden af en bred behandling af kræft.

Det understreger både Anders Etzerodt og Inge Marie Svane.

Inge Marie Svane forklarer, at der er lang vej fra laboratorieforsøg og museforsøg til at afprøve det på patienter.

- Det er spændende, om det her kan blive en mere generel behandling, men det er stadig på et meget tidligt stadie, så det er svært at sige, forklarer hun og fortsætter:

- Vi skal jo være sikre på, at t-celle-receptorerne for eksempel ikke angriber raske celler, når de kommer ind i et menneske, hvor systemet jo er noget mere komplekst end i en petriskål.

Til det tilføjer Anders Etzerodt:

- Det er faktisk slet ikke sikkert, det er alle tumorceller i mennesker, der udtrykker MR1 og dermed kan genkendes.

Forskningen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Immunology.