Hvad er det omvendte af en agurk? Børn sætter videnskabsfolk på prøve

Hundredvis af finurlige spørgsmål er blevet sendt til dr.dk/hvorfordet. Vi har spurgt videnskaben og fundet svar på de sjoveste af dem.

Hvor mange myrer skal til at løfte et æble, hvorfor har en tomat ingen arme og hvor tager humlebierne hen på ferie?

Børn stiller mange spørgsmål hver eneste dag, voksne stiller kun et par stykker. Derfor hylder vi børnenes nysgerrighed, der er grundlag for kreativitet og videnskab.

På dr.dk/hvorfordet er der kommet mange gode spørgsmål. En stor del handlede om dyr og natur. Derfor kontaktede vi Naturhistorisk Museum i Aarhus for at få svar på, hvorfor en tomat ikke har nogen arme og hvor humlebierne flyver hen på ferie og mange andre undrende spørgsmål fra børnene.

På Naturhistorisk Museum sidder biolog Lars Brøndum. Han kender naturen og dyrenes verden rigtig godt. Han har fundet svaret på 11 af børnenes spørgsmål til videnskaben.

Hvorfor ser dyr sig ikke for, når de går over vejen?

- Det gør de fleste dyr også. Mange gange kan man se dyr stå i kanten af vejen og tage mod til sig før de krydser.

- Desværre er dyr meget dårlige til at vurdere hastigheder, og hvis et dyr pludselig tænker, at nu er det på tide at krydse vejen eller bliver presset til at løbe over, så risikerer de at løbe lige ude foran en bil, siger Lars Brøndum.

Hvor flyver humlebierne hen på ferie?

- Humlebier holder ikke ferie, så de flyver ingen steder hen. Arbejdet i reden er hårdt og opslidende, og en arbejderhumlebi bliver derfor ikke ret gammel. Den gamle dronning har også slidt sig selv op i løbet af sæsonen, og da humlebihanner dør kort efter parringen, så er det kun de nye dronninger, der overvintrer ved at gå i dvale under jorden eller i hule træer.

- Denne overvintring er nok det nærmeste humlebierne kommer på en ferie, hvor de blot kan sove og slappe af frem til det bliver forår, og så starter cyklussen ellers forfra, siger Lars Brøndum.

Hvorfor har en tomat ingen arme?

- Det korte svar er, at det har de ikke, fordi de ikke har brug for dem.

- Tomaten er en frugt, hvis formål er at sprede tomatplantens frø. Når tomaten bliver spist af et dyr, så passerer frøene uskadt igennem fordøjelsessystemet og følger med ud, når dyret efterfølgende skider. Det er derfor slet ikke nødvendigt for tomaten at have arme.

Hvor lang tid tager det at ae en giraf?

- Lige så lang eller kort tid, som man har lyst til eller giraffen har tålmodighed til. Men skal man ae giraffen bare én gang over hele kroppen, fra snude til halespids, så kræver det, at man laver lidt beregninger, siger Lars Brøndum og fortsætter:

- En gennemsnitlig håndflade har en længde på ca. 17 cm og et gennemsnitlig stryg, når man ae, er ca. 50 cm i længden. En gennemsnitlig giraf har et overfladeareal på ca. 7,3 m2. Så hvis man skal ae en giraf over det hele, og gør man det så hurtigt og effektivt som muligt, vil det tage ca. 171 sekunder eller tæt på 3 minutter. Men så kræver det også, at man har en høj nok stige!

Hvordan tisser en flagermus (den hænger jo nedad)?

- Normalt tisser en flagermus, mens den flyver og derfor er det sjældent et problem. Skulle en flagermus få trang til at tisse, mens den hænger med hovedet nedad, så bøjer den kroppen (og halen), så den kan komme til at tisse uden at ramme sig selv, siger Lars Brøndum.

Hvad er det omvendte af en agurk?

- Umiddelbart må svaret være en kruga… Og slår man ordet kruga op på urbandictionary, så er det betegnelse for ”en cool fyr, der drikke og ryger pot og som er både flink og meget høj”. Men det lyder ikke helt rigtigt…

- Skal vi have det modsatte af en agurk, så må vi først kigge på, hvad en agurk egentlig er: En agurk er den glatte, aflange, grønne og vandfyldte frugt fra agurkeplanten. Det modsatte af glat er ru. Det modsatte af aflang er kort. Det modsatte af grøn er rød. Det modsatte er vandfyldt er tør. Og det modsatte af en plante er… et dyr? Så svaret må være, at det omvendte af en agurk er et ru, kort, rødt og meget tørt dyr, siger Lars Brøndum.

Lever natsværmere også om dagen?

- Selv om det hedder en natsværmer, så findes der faktisk også natsværmere, der flyver om dagen. Langt de fleste er dog kun aktive om natten og gemmer sig i stedet i løbet af dagen, hvor de så bruger tiden på at sove, siger Lars Brøndum.

Kan et pindsvin eller en myg stikke sig selv?

- Myggen stikker ved at bruge sin snabel. Selv om snablen ofte sammenlignes med en nål eller kanyle, så er opbygningen meget mere kompliceret, og en myg kan derfor ikke komme til at stikke ved et uheld.

- Pindsvinets pigge er dog lidt en anden sag. Her er piggen spids og skarp, og kommer man i kontakt med den spidse ende, så risikerer man at blive stukket. Heldigvis sidder piggene på ryggen af pindsvinet, så risikoen for, at pindsvinet ved et uheld kommer i kontakt med sine egne pigge er meget lille.

- Pindsvin kan dog godt finde på at rengøre deres pigge ved at slikke på dem, og her skal pindsvinet passe på, at den ikke ved en fejl får stukket sig selv på tungen, siger Lars Brøndum.

Hvor mange myrer skal der til at løfte et æble?

- Det kræver igen, at vi laver lidt beregninger.

- Det er velkendt, at en myrer kan løfte mange gange sin egen kropsvægt. Afhængig af arten, så påstås det, at en myre kan løfte mellem 20 til 100 gange sin egen vægt – til gengæld vejer en myre heller ikke ret meget.

- Antager vi, at myren kan vejer 5 mg, og at den kan løfte 50 gange sin egen vægt, så vil en enkelt myre kunne løfte 250 mg eller det der svarer til 0,25 g.

- Æbler kommer også i flere størrelser, men et mellemstørrelses æble vejer ca. 125 g, og dermed skal der altså bruges omkring 500 myrer for at løfte det.

- Det er dog et ret tænkt eksempel, da der ikke er plads til så mange myrer under et æble, så reelt vil myrerne aldrig kunne løfte et æble. Til gengæld er myrer gode til at samarbejde om at trække ting, så hvis de endelig ville have æblet med hjem, så vil det godt kunne lade sig gøre, siger Lars Brøndum.

Hvis mennesket tager tøjet af for at lave børn, tager løver så pelsen af?

- Nej, det gør de ikke. Pelsen svarer til vores hår, også den vi har på arme, ben, brystkasse, ryg osv. Hårene kan man ikke tage af, da de sidder fast i huden, siger Lars Brøndum.

Hvis man spiser en levende krokodille, kan den så spise én indefra?

- For os som mennesker, så er risikoen for at komme til at sluge en krokodille hel næppe særlig stor. Dels kan vi ikke sluge ret store ting, og derudover tygger vi gerne maden, når vi spiser den, og det overlever en krokodille næppe. Men slanger kan sluge et dyr inden det er dødt.

- For at krokodillen skal kunne spise slangen indefra, så kræver det, at de kan åbne munden og få fat i noget af slangen. Da der ikke er luft i maven på en slange, så vil krokodillen langsomt blive kvalt og næppe kunne bide sig fri.

- Til gengæld har krokodillen stadig sine kløer, og de kan godt sprætte en slange op indefra, hvis slangen er uheldig, siger Lars Brøndum.