Hvad er et virus egentlig? Forstå hvorfor medicin ikke virker mod corona

Et virus er ikke rigtig levende, og derfor er det svært at dræbe.

Et virus har ikke sit eget energisystem, men udnytter sin værtscelle. Derfor er den svær at ramme med medicin. Illustration: Mathis Birkeholm Duus.

Et virus har på ganske kort tid ændret dagligdagen for os danskere.

Men selv om det nye coronavirus kun er få måneder gammelt, er det ikke nyt, at vi mennesker af og til bliver syge af virus.

Virus er en ældgammel ærkefjende.

Til trods store fremskridt inden for videnskab og medicin har vi stadig kun begrænset behandling mod mange typer af vira.

For modsat bakterier, der ofte kan bekæmpes med en vifte af forskellige typer af antibiotika, er antiviralt medicin, altså medicin mod virus, ofte ikke særlig effektivt.

Men hvorfor er det egentlig sådan?

- Et virus er den ultimative parasit. Den er meget lille og udnytter værtscellens system til nærmest alt. Det betyder, at det er svært at udvikle medicin imod den, fortæller professor i immunologi Rune Hartmann fra Aarhus Universitet.

Virus er altså en helt unik livsform, der er meget svær at ramme med medicin.

Lær mere om virus i denne video. Artiklen fortsætter nedenunder.

Med tid og penge kommer medicin

Hvis du får en blærebetændelse, kan det skyldes en bakterie. Og så kan du som regel få noget antibiotika, der på ganske kort tid slår infektionen ned.

Men når det drejer sig om en influenza eller coronavirus, er der ikke de samme gode behandlingsmuligheder.

Grunden til det skal findes i det faktum, at virus udnytter vores cellers system og energi til at kopiere sig selv.

- Langt det meste antibiotika rammer bakteriens evne til at omsætte energi. Men det system har et virus ikke. Den bruger vores systemer, og der er simpelthen meget få mål, som man kan lave antiviral medicin imod, siger Rune Hartmann.

Virus gør altså meget lidt selv, men får vores celler til at gøre arbejdet for sig. Derfor er virus svært at ramme uden også at ramme en masse af kroppens egne funktioner.

Alligevel er det lykkedes at lave noget antiviral medicin. Særligt har der været stor succes med at lave medicin, der gør, at hiv ikke udvikler sig til aids.

- Der har været investeret enorme ressourcer og tid i at udvikle den behandling. Og den er meget specifik for hiv-virus, så den beskytter ikke mod corona eller andre vira, siger Rune Hartmann.

Medicinen mod hiv blokerer blandt andet for, at virus kan komme ind i vores celler. Men samme blokade virker ikke mod andre typer vira.

Venter på vaccinen

Om vi med tiden kan få en ligeså effektiv behandling for coronavirus, ved Rune Hartmann ikke.

Men det betyder ikke, at vi intet kan gøre.

Professoren vurderer, at der er gode muligheder for, at man i fremtiden kan vaccinere mod Covid-19.

For vacciner kan udvikles både mod bakterier og vira - og andre mikroorganismer.

Grundessensen i en vaccine er at udsætte kroppens immunforsvar for svækkede eller døde mikroorganismer, så immunforsvaret ved, præcis hvordan det skal reagere, hvis det senere møder ægte mikroorganismer.

Flere forskergrupper arbejder lige nu intensivt på en vaccine mod Covid-19.

- Corona er en zoonose. Det vil sige, at den er hoppet fra et dyr over på mennesker. Den er derfor ret fremmed for os, og erfaringsmæssigt giver det gode muligheder for at udvikle vaccine.

Men en vaccine tager tid at udvikle, afprøve og producere i de mængder, der er brug for.

WHO vurderer derfor, at en vaccine mod Covid-19 først er klar i 2021.

Og den vaccine er noget, som Rune Hartmann ser frem til.

- Når vi får en vaccine, kan vi beskytte risikogrupper, og så kan man bedre lade virus løbe mere frit, vurderer Rune Hartmann.

Facebook
Twitter