Hver 10. får symptomer på vinterdepression: Derfor er dagslys den bedste løsning

Dagslys er med til at producere stoffer i din hjerne, som er afgørende for døgnrytme og humør.

Januar er lang, grå og kold, og hvis du mest af alt har lyst til at blive inden for, er det helt forståeligt.

Men hvis du kan samle bare lidt energi til at komme ud i dagslyset, er det en rigtig god idé.

Din krop - og ikke mindst din hjerne - har nemlig brug for det.

I dagslys findes nemlig det særlige blå lys, som er med til at styre produktionen af de to stoffer melatonin og seratonin, som blandt andet påvirker din døgnrytme og dit humør.

Danner din hjerne ikke nok af de to stoffer, kan du risikere at løbe ind i en vinterdepression.

- To procent af danskerne lider af decideret vinterdepression, mens omkring hver tiende dansker får symptomer på vinterdepression.

Det fortæller Ida Hageman, lektor på Københavns Universitet og lægefaglig direktør i Region Hovedstaden Psykiatri, i denne artikel.

Hvordan det der med dagslys, døgnrytme og vinterdepression hænger sammen, kan du se mere om i videoen herover.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter