Hver tiende oplever uforklarlige smerter: Ung forsker kan have svaret

En kædereaktion i immunforsvaret kan være årsag til kroniske nervesmerter.

I dag har vi ikke medicin lavet direkte mod nervesmerter. Derfor prøver Sara E. Jager at finde frem til årsagen til nervesmerter, så en mere effektiv medicin kan udvikles (Fotomanipulation af Mathias Jacobsen). (Foto: Jesper Aggergaard © Unsplash)

Har du hovedpine eller forstuver du hånden, vil du måske dæmpe smerterne med noget smertestillende.

Men næste gang du snupper en pille, så send en tanke til dem, der ikke kan fjerne deres smerter med medicin.

Det er nemlig virkeligheden for 8-10 procent af alle danskere: De lever med nervesmerter, der ikke altid kan dæmpes.

Smerterne, der også kaldes neuropatiske smerter, opstår efter for eksempel et knust ben i en trafikulykke. Her kan nervesystemet blive permanent skadet.

Og de skader kan være svære at behandle, så patienter må leve med smerter, som de ikke ved, hvornår forsvinder - og om det overhovedet forsvinder eller aftager.

Forskere ved ikke præcist, hvordan nervesmerterne opstår, og det gør det svært at behandle dem ordentligt.

Men nu viser forskning fra Aarhus Universitet, at forskerne måske skal kigge på helt andre celler end hidtil for at finde en løsning.

- Forskere har særligt kigget på nerveceller, men jeg har kigget på andre celler i nervesystemet - og den viden kan måske hjælpe os, siger Sara E. Jager, der er smerteforsker og ph.d. fra Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Mød Sara E. Jager, deltager i årets Ph.d. cup, i videoen herunder, hvor hun fortæller om sin forskning og forbereder sig på den præsentation, hun vil holde på årets Ph.d. Cup. Hendes forskning viser, at støtteceller kan tiltrække immunceller - og det kan give nervesmerter. Ph.d. Cup vises fredag den 26 april på DRTV kl. 18, og på DR2 kl. 21.30.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dine celler kan være skurken

Støtteceller, der hjælper nervecellerne, kan måske ligge inde med svaret på, hvorfor nervesmerter er svære at behandle, viser de nye resultater.

- Støttecellerne er ligesom hjælperyttere i Tour de France. For at en nervecelle kan klare sig bedst muligt, har den brug for støttecellerne, der har forskellige funktioner, der hjælper nervecellen.

Sara E. Jager har hos mus undersøgt typen af støtteceller, der hedder Satellite glial celler.

- Når nervecellen bliver skadet, sender den et signal til den type støttecelle om skaden. Det opfanger støttecellen og reagerer. Men den reaktion er ikke hensigtsmæssig, for støttecellerne ændrer deres funktion. Måske stopper de endda med at støtte nervecellen, siger hun.

Det reagerer immunforsvaret på.

Hendes forskning har nemlig også vist, at immunceller kan finde på at hoppe på nervecellerne.

- Celler tiltrækkes fra immunsystemet, og de overtager støttecellernes plads. Nervecellerne mister deres støtte og kan derfor ikke virke optimalt længere, siger Sara E. Jager.

Resultaterne viser kort sagt, at immuncellerne ved en fejl ‘vender sig imod’ dig og muligvis forværrer skaderne på nervecellerne.

Sara E. Jagers forskning tyder på, at den uhensigtsmæssige reaktion kan være forklaringen på, hvorfor man kan få nervesmerter.

Ingen medicin mod nervesmerter

Vi har ikke medicin, der er lavet direkte mod nervesmerter.

I Danmark bruger læger eksempelvis epilepsimedicin, lave doser af antidepressiv eller i sjældne tilfælde morfin for at dæmpe smerterne.

- Men problemet er, at det kun hjælper meget få patienter - og de kommer ikke 100 procent af med deres smerter, siger Sara E. Jager, og fortsætter:

- Lægerne prøver med eksisterende medicin for at hjælpe patienterne, men det har ikke en særlig høj succesrate. På medicinfronten er det ikke godt lige nu.

Og det håber Sara E. Jager, at hendes forskning kan ændre på.

- Den simple forklaring er, at jeg med min forskning har fundet en mulig ny vej, som man kan prøve at udvikle noget medicin til, siger hun og fortsætter:

- Medicinen skal forhindre, at immuncellerne ikke arbejder imod nervecellerne. Men det er meget kompliceret, fordi hele nervesystemet bliver påvirket. Så der er stadig lang vej endnu, siger Sara E. Jager.

Facebook
Twitter