Hver tredje skandinaviske kvinde har taget en fortrydelsespille: Men hvordan virker de egentlig?

Fortrydelsespiller er ikke en form for tidlig abort.

Et sprunget kondom, p-piller, du har glemt at tage - eller også glemte du bare alt om prævention, da der først kom gang i den under dynen.

Der kan være mange grunde til, at man har ubeskyttet sex. Men er uheldet ude, kan man tage på apoteket og købe en fortrydelsespille.

Og den tur har hver tredje skandinaviske kvinde på et tidspunkt taget.

Det viser resultater, der netop er offentliggjort. Her har forskere fået svar fra i alt 45.455 kvinder fra Danmark, Norge og Sverige, der var mellem 18-45 år.

Kvinderne svarede i 2011-2012 på spørgsmål om deres livsstil, herunder deres brug af fortrydelsespiller.

At hver tredje kvinde har taget en fortrydelsespille kommer dog ikke bag på Ditte Trolle, der er speciallæge i kvindesygdomme og fødsler.

- Jeg tror endda, at tallet kan være endnu højere, siger hun.

Det var nemlig hele 80.553 skandinaviske kvinder, der var inviteret med til undersøgelsen. Der er altså 39 procent, der ikke svarede på undersøgelsen.

Manglende svar kan dække over højt forbrug

Vi ved ikke, hvorfor kvinderne ikke svarede, men Ditte Trolle har et bud.

- Jeg tænker på, hvilke kvinder der ikke har svaret. Har de ikke haft tid eller synes de ikke, at det vedkommer andre, hvordan deres forbrug af fortrydelsespiller er - muligvis fordi det er højt? siger hun og fortsætter:

- Der kan være en social slagside, da vi blandt andet kan se i undersøgelsen, at kvinder med højere alkoholforbrug og tobaksforbrug oftere har brugt fortrydelsespiller end kvinder, der hverken ryger eller drikker i store mængder, siger hun.

Pillen kan ikke give dig en abort

Fortrydelsespiller kan forhindre en graviditet ved at ændre på, hvornår du får ægløsning.

Pillen sænker niveauet af luteiniserende hormon (LH). LH er det hormon, der sætter gang i din ægløsning.

- Formålet er at udskyde din ægløsning til sædcellerne er døde, siger Ditte Trolle.

Sædceller lever nemlig videre efter at de er kommet ind i kvindens livmoder eller æggeledere. Sædcellen kan overleve op til fem dage.

Derfor har fortrydelsespiller størst sandsynlighed for at virke jo tidligere efter samlejet du tager pillen.

- Der er nemlig større chance for at få udskudt ægløsningen, når du starter så tidligt som muligt, siger Ditte Trolle.

Ingen fortrydelsespiller virker, hvis du har haft ægløsning, og der er et æg, der er blevet befrugtet.

- En fortrydelsespille kan ikke føre til en abort, hvis ægget allerede er befrugtet. Hvis du er gravid, men har taget en fortrydelsespille, vil pillen heller ikke have forårsaget skader på fosteret, siger hun.

Ifølge Sundhed.dk bliver 1-2 procent af de kvinder, der tager en fortrydelsespille, gravide på trods af nødpræventionen.

De er ikke farlige at tage

Selvom fortrydelsespiller går ind og udskyder din ægløsning, så er det ikke farligt at tage dem. De kan heller ikke nedsætte din fertilitet, så du har sværere ved at blive gravid den dag, hvor du ønsker det.

Men når du tager en fortrydelsespille, kan du opleve bivirkninger som kvalme, brystspændinger og uregelmæssig menstruation.

- Selvom de ikke er farlige, skal man huske, at fortrydelsespiller er nødprævention. Hvis du ofte står i en situation, hvor du må tage en fortrydelsespille, bør du finde en mere holdbar form for prævention som kondom, spiral eller p-piller, siger Ditte Trolle og fortsætter:

- Fortrydelsespiller kan lave kludder i din menstruationscyklus. Så er det ikke til at finde ud af, om du har haft ægløsning og muligvis et befrugtet æg, næste gang du må tage en fortrydelsespille.

Kobberspiral beskytter bedre

Er uheldet ude, og du har brug for nødprævention, er der også muligheden at bruge en kobberspiral.

Den kan nemlig også bruges efter et ubeskyttet samleje. Her er der kun 0,1 procent risiko for at blive gravid.

- En kobberspiral kan sættes op fem dage efter det ubeskyttede samleje. Kobberspiralen virker lige godt om det er første dag eller femte dag efter samlejet, siger Ditte Trolle.

En kobberspiral forhindrer, at et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderen.

Kobberspiralen påvirker nemlig slimhinden i livmoderhulen, så når et æg bliver befrugtet i æggelederen, og efter cirka en uge vandrer ned i livmoderen, kan ægget ikke sidde fast.

Slimhinden og ægget kommer derfor med ud ved næste menstruation.

- Med en kobberspiral undgår du også hormonerne, der følger med meget andet prævention som for eksempel p-piller. Kobberspiralen kan blive siddende, selvom du oprindeligt brugte det som nødprævention. På den måde virker den også som prævention efterfølgende, siger hun.

Men hverken p-piller, fortrydelsespiller eller kobberspiral beskytter mod kønssygdomme.

- Her er det kondomet, der virker, så det er vigtigt at huske, hvis du har skiftende partnere, siger hun.

App bruges som prævention

De seneste år har flere kvinder valgt at droppe p-piller til fordel for andre former for prævention.

Der findes forskellige apps, der kan hjælpe dig med at holde styr på din cyklus.

Du fodrer appen - eller din kalender, hvis du selv holder styr på din cyklus - med informationer som kropstemperatur, hvornår du har menstruation og dit LH-niveau.

På den måde kan du regne ud, hvornår du har ægløsning, og i den periode bruge prævention som kondom eller pessar.

- Men det er meget vigtigt at understrege her, at sædceller jo kan overleve i flere dage i livmoder og æggeledere. Og du eller appen kan regne forkert, for din cyklus kan rykke sig, siger Ditte Trolle og fortsætter:

- Så du skal absolut kun bruge denne metode, hvis du er klar til muligvis at blive forælder. For det er ikke en sikker form for ‘prævention’, siger Ditte Trolle.

Facebook
Twitter