De sidste par uger har historien om den italienske "patient et" fundet vej til flere danske medier.

Maratonløberen Mattia var sund og rask, men så blev han, som den første i Italien, ramt af Covid-19, og efter få dage måtte han indlægges med svære vejrtrækningsproblemer.

I tre uger lå han i koma og svævede mellem liv og død.

Heldigvis overlevede han.

Mattia er bare ét eksempel på en række yngre mennesker, der er blevet hårdt ramt af corona-virusset.

Der var også den kinesiske læge Liu Zhiming, der var en af de første til at advare om det nye virus.

Han døde i en alder af 51 år.

Og i Holland kunne avisen Algemeen Dagblad i lørdags fortælle, at ud af de 50 patienter, der er indlagt på intensiv-afdelinger i landet, er halvdelen under 50 år.

Men hvorfor rammer virusset også yngre mennesker så hårdt, når vi har hørt, at det primært er ældre og personer med et svækket immunforsvar, der er i risikogruppen?

Ifølge to danske eksperter er det usikkert, hvad forklaringen er, fordi vi endnu ved så lidt om corona-virusset.

Men det kan skyldes, at de ramte har en sjælden fejl i deres immunforsvar eller simpelthen bliver smittet med store mængder virus.

Defekt får immunforsvaret til at reagere for langsomt

Ifølge Trine Mogensen, der både er professor på Aarhus Universitet og læge på Skejby Sygehus og forsker i, hvorfor nogle yngre mennesker reagerer voldsomt på influenza, kan forklaringen ligge i generne.

- Der findes nogle genetiske defekter, der gør, at immunforsvaret hos en lille del af befolkningen ikke er så god til at lave en tidligt immunrespons ved influenza. Og det er muligvis det samme ved Covid-19, siger hun.

Trine Mogensen har gennem sin forskning kunnet vise, at under en procent af befolkningen - altså en meget lille andel - har en række fejl i deres dna, der gør, at immunforsvaret reagerer utilstrækkeligt eller for langsomt, når de bliver ramt af influenza.

Hos personer uden genfejlen vågner immunforsvaret allerede op få timer efter infektionen og begynder blandt andet at producere en type stoffer, der kaldes interferoner.

Stofferne afværger virusset, så det i mindre grad kan sprede sig til lungerne og videre ud i kroppen.

Men hos personer med de her genfejl, reagerer immunforsvaret enten alt for sent på truslen fra virusset eller producerer alt for små mængder interferon.

Og det kan være kritisk, for interferonerne gør nemlig, at virusset har sværere ved at formere sig og komme ind i andre celler.

- I de tilfælde, hvor immunforsvaret først reagerer sent, ser vi, at virusset når at sprede sig og der kommer en meget stor virusmængde i kroppen. Når immunforsvaret endelig reagerer, er reaktionen så voldsom, at patienterne kan blive meget, meget syge, siger hun.

Når immunforsvaret på den måde eksploderer, kalder man det også for en cytokin-storm.

Immuncellerne begynder simpelthen at producere masser af signalstoffer, der får cellerne i hele kroppen til at reagere.

Det kan give feber, betændelse og i værste fald vævsskader i eksempelvis lungerne.

Unge kan være super-inficerede

En anden forklaring på, hvorfor vi kan læse om yngre mennesker i medierne, der er blevet hårdt ramt eller er døde af virusset, kan være, at de har været udsat for store mængder smitte.

Det forklarer Christian Wejse, der forsker i infektionssygdomme på Aarhus Universitet og arbejder som læge på den afdeling på Skejby Sygehus, der tager sig af corona-patienterne.

- Vi ved fra mæslinge-epidemier i Vestafrika, at jo mere, du bliver eksponeret for smitte, desto værre bliver sygdommen. Det fandt man ud af, da man så, at de børn, der blev smittet med mæslinger uden for hjemmet, blev mindre syge, siger han og fortsætter:

- De børn, der derimod blev smittet af deres søskende derhjemme, fik langt højere doser af smitten, og her var dødeligheden markant højere.

Når den kinesiske læge Liu Zhiming gik hen og døde af coronavirusset, kan det være fordi, han blev udsat for store mængder virus.

I starten troede sundhedspersonalet på hans hospital nemlig, at det var en normal lungebetændelse, de behandlede.

Så de har nok ikke beskyttet sig ordentligt, forklarer Christian Wejse.

Giver skader på lungerne

Når yngre mennesker bliver meget syge af coronavirusset, er det fordi, at det har spredt sig dybt ned i lungerne.

Her går deres immunforsvar amok i forsøget på at dræbe virusset - og det kan skade lungevævet.

- Når en yngre patient bliver indlagt i kritisk tilstand på grund af coronavirusset, er det ofte med de symptomer, vi kalder for ARDS (Acute respiratory distress syndrome). ARDS opstår, fordi immunforsvarets hvide blodlegemer vandrer ud i lungevævet for at bekæmpe virusset - og her begynder de at frigive cytokiner, siger han.

Cytokinerne bekæmper virusset, men de skader også lungevævet.

- Fordi vævet i lungerne bliver beskadiget, begynder der at komme arvævsdannelse. Arvævet gør det sværere for lungerne at trække ilt ind i blodet, og så er det, at vi er nødt til at lægge folk i respirator, siger han.

'Vi ser yngre mennesker blive indlagt nu'

Om de yngre mennesker, der er blevet indlagt i Holland, Italien, Kina eller Danmark, er hårdt ramt på grund af genetiske fejl, eller fordi de er blevet smittet med store mængder virus, er ifølge Christian Wejse ikke til at vide med sikkerhed.

- På nuværende tidspunkt ved vi meget lidt om, hvordan coronavirusset egentlig fungerer. Men på Skejby Sygehus ser vi nu også de yngre patienter blive indlagt. Det er ikke kun de ældre, siger han.

Men det er helt i tråd med, hvad man har set i andre lande, beroliger han.

- Når vi ser yngre mennesker blive ramt, er det fordi vi ser flere og flere tilfælde. Når myndighederne siger, at risikoen er lav for den yngre del af befolkningen, betyder det jo ikke, at den slet ikke er der, siger han og fortsætter:

- Når jeg siger til min søn på 19 år, at det primært er de ældre, der bliver ramt, hører han mig sige, at der ikke er nogle unge, der bliver ramt. Men det er jo ikke det, det betyder. En lille andel af yngre mennesker vil også blive hårdt ramt af virusset.

Ingen grund til panik

Når vi hører så meget om de her yngre patienter, der enten dør eller bliver meget syge, så er det altså også, fordi det er en god historie for journalisterne, forklarer Christian Wejse.

- Det overordnede billede har ikke ændret sig. Det er stadig de ældre og kronisk syge, der er mest sårbare. Men det jo bare en bedre historie at høre om en 38-årig, der ligger i respirator. Medierne leder jo efter de historier, der skiller sig ud, siger han.

Han understreger, at vi kommer til at se, nogle danskere under 50 år dø af virusset. Men det vil stadig være en meget lille andel.

- Der er derfor ingen grund til at gå i panik. Yngre mennesker har en langt lavere risiko for at blive meget syge af coronavirusset. Men derfor skal man jo stadig tage sine forholdsregler og lytte til, hvad myndighederne siger, siger han.

Hvorfor er det så vigtigt at holde antallet af smittede på samme tid nede? Få forklaringen her: