I Frankensteins fodspor? Forskere puster liv i hjerneceller fra døde grise

Et nyt Yale-studie kan vække debat om grænsen mellem liv og død.

(Arkiv) Forskere bag forsøg med grisehjerner håber at hjælpe med behandlinger af slagtilfælde, traumatiske hjerneskader og -sygdomme som Alzheimers. (Foto: Annelene Petersen © Scanpix)

En gruppe forskere fra Yale University er lykkedes med at genoprette en del af den cellebiologiske aktivitet i hjerner fra slagtede grise.

- Vi ønskede at teste, om celler i den intakte, døde hjerne kan få nogle funktioner genoprettet, fortæller neuroforskeren Nenad Sestan fra Yale University, som i dag har offentliggjort resultaterne i tidsskriftet Nature.

Fire timer efter 32 grisehjerner var blevet adskilt fra deres kroppe, pumpede man en blodsubstitut med ilt, næringsstoffer og kemikalier ind i hjernerne.

Og mens der ikke kunne måles koordinerede elektriske signaler, som er en forudsætning for bevisthed og intelligens, så genvandt nogle hjerneceller deres stofskiftefunktion og reagerede på visse stoffer.

Håber at kunne kurere mennesker på sigt

Forskernes arbejde har på nuværende tidspunkt ingen konsekvenser for behandling af hjerneskader eller -sygdomme hos mennesker.

Men det lader altså ikke til at være fuldstændig science fiction at kunne vække liv i døde celler, som i eksempelvis Mary Shelleys gyserfortælling om Dr. Frankensteins monster.

Alligevel håber forskerne, at deres BrainEx-teknologi, som blev brugt i forsøget, vil kunne hjælpe med at pege på nye behandlinger for slagtilfælde, traumatiske hjerneskader og -sygdomme som Alzheimers.

Dansk ekspert: Forsøg bør sammenlignes med dvale

Studiet med grisehjerner bekræfter den allerede kendte viden om, at forskellige celler dør til forskellige tider og på forskellige måder, siger Albert Gjedde, som er professor i translationel neurobiologi ved Syddansk Universitet.

- Jo længere, man kan holde dem ved lav temperatur eller bedøve dem med sovemedicin, jo længere tid tager det for dem at dø. Hudceller og hårceller, som ikke er særligt aktive, kan leve videre i dage- og ugevis.

Han hæfter sig ved, at grisehjernerne har været nedkølet efter slagtningen.

- Jeg kender selv tilfælde, hvor en person har taget en masse sovemedicin og lagt sig ude i en skov i flere nætter. Selv om man stort set ikke kunne måle et blodtryk, kunne man rent faktisk genoplive vedkommende, fortæller han.

Samtidig mener han ikke, at forsøget bør inspirere folk til at lade sig nedfryse eller give dem kvaler i forhold til organdonation:

- Der må man slå fast, at de grisehjerner her ikke opnår noget EEG (elektrisk aktivitet, red.). Der er altså ikke tegn på, at de fungerer som hjerner igen, slutter han.

Facebook
Twitter