Igen er en opsigtsvækkende corona-undersøgelse trukket tilbage: 'Det bryder tilliden'

Undersøgelsen viste en høj risiko for betændelse i hjertet efter vaccinestik.

Opsigtsvækkende forskningsresultater rammer ofte forsiden af alverdens medier. Desværre er det sjældent en god nyhed, når forskningen trækkes tilbage igen, så den information når ikke altid ud. (Foto: YARA NARDI © Ritzau Scanpix)

Når en pandemi raser med et nyt ukendt virus, skal der handles hurtigt.

Derfor kan det også gå stærkt, når der udgives forskning om det nye virus.

Men sommetider går det måske lidt for stærkt.

Det er nok tilfældet med en canadisk undersøgelse, der netop er blevet trukket tilbage.

Her kom forskerne frem til, at en ud af 1.000 personer, der fik en covid-19-vaccination fra enten Pfizer-BioNTech eller Moderna, som vi også bruger i Danmark, fik betændelse i hjertemusklen.

Det er en meget højere risiko end tidligere antaget, hvor forskere har vurderet, at cirka 12,6 ud af én million vaccinerede bliver ramt af betændelsen.

Det viser sig da også, at de canadiske forskere har fået tallene helt galt i halsen.

Deres resultater er nemlig beregnet på baggrund af data fra 32.200 personer, men i virkeligheden indeholdt undersøgelsen data fra 845.000 personer.

Risikoen for hjertemuskelbetændelse var dermed 25 gange lavere end først antaget i det canadiske studie.

Tidligere resultater viser, at det særligt er unge mænd, der er i risikogruppen for at få hjertemuskelbetændelse efter stik med en mRNA-vaccine. Men risikoen er meget lille. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Spektakulær forskning rammer hurtigere forsiden

Når et forskningsresultatet som dette bliver trukket tilbage, har det konsekvenser - både for videnskaben, medierne og befolkningen.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Forskning med opsigtsvækkende resultater rammer hurtigt medierne og bliver spredt. Problemet er, at hvis forskningen bliver trukket tilbage, hører man det som forsker inden for feltet. Men det kommer ikke ud til den brede befolkning, siger han.

På den måde kan en forkert opfattelse sprede sig i befolkningen.

- Det er en større nyhed, at forskere finder ud af noget spektakulært under pandemien end nyheden om, at forskerne tog fejl, og derfor trækker deres undersøgelse tilbage. Derfor bliver den første nyhed også spredt meget mere, siger han.

Men selv når nyheden om, at forskning bliver trukket tilbage rammer medierne, kan det gøre skade.

- Det kan have en negativ effekt for befolkningens tillid til forskning og videnskaben, når resultater bliver trukket tilbage. Det er derfor heller ikke noget, man tager let på i forskerverdenen, siger han.

Hurtig forskning er nødvendigt i en krisetid

Når forskere udgiver deres undersøgelser, kan de gøre det på flere måder.

De kan få det i et videnskabeligt tidsskrift. Det kan eksempelvis være i Nature eller Science, der er store, anerkendte tidsskrifter.

Her bliver forskningen peer-reviewed. Det betyder, at forskningen bliver læst og vurderet af andre forskere for at sikre sig, at alt er, som det skal være.

Men forskerne kan også udgive deres forskning i preprint.

Her er forskningen ikke bedømt af andre forskere eller udgivet i et tidsskrift. I stedet bliver det lagt tilgængeligt på platforme, hvor alle kan se forskningen.

Det canadiske studie, der netop er trukket tilbage, er udgivet i preprint.

Man kan derfor tro, at preprint er ‘dårligere’ end peer-reviewed forskning. Men det er ikke tilfældet.

- I en krisetid som en pandemi er det afgørende, at vi har preprint. Videnskaben arbejder langsomt i forhold til at publicere forskning i tidsskrifter. Det fungerer ikke under en krise, hvor forskere skal dele vores opdagelser og resultater med hinanden, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

- Peer-review er en god kvalitetssikring. Men det kan også blive trukket tilbage, hvilket vi også har set under pandemien, hvor spektakulære resultater er blevet trukket tilbage.

Ét forskningsresultat er ikke den fulde sandhed

Hvis vi i højere grad skal undgå, at forskning trækkes tilbage, skal der blandt andet være mere åbenhed og gennemsigtighed, mener Michael Bang Petersen.

- Forskerne skal lægge alle de data ud, som forskningen er baseret på, så andre forskere kan se hele processen, siger han.

Desuden har Michael Bang Petersen en opsang til medierne, når de laver nyheder ud fra forskning.

- Medier skal ikke blæse et enkelt studie op til den store sandhed. I medierne skriver journalister tit ‘ny forskning viser’. Det hviler på en grundlæggende idé om, at forskningen bevæger sig i ryk. Men det gør den ikke, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

- Forskning sker langsomt og flydende, hvor forskere bygger oven på hinandens resultater. Det skal man også huske, når man læser videnskabsnyheder.