Italien og Frankrig gør det: Kan vi tvinge danske forældre til at vaccinere deres børn?

Indirekte tvang - fx forbud mod at komme i skole - kan være vejen frem, mener en forsker. En anden forsker er uenig.

Det danske børnevaccinationsprogram tilbyder alle børn at blive gratis vaccineret mod ni sygdomme. Ingen af vaccinerne er dog lovpligtige som i flere andre lande. (Foto: Jerry lampen © Scanpix)

Europa er ramt af et voldsomt mæslingeudbrud. På bare to år er antallet af smittede 15-doblet, og hele 83.000 europæere blev ramt af den ekstremt smitsomme sygdom i 2018.

Danmark går ikke fri. Næsten ugentligt er der nyheder om nye tilfælde af mæslingeramte danskere.

Heldigvis er de fleste af os immune. Enten fordi vi tidligere har haft sygdommen, eller fordi vi er blevet vaccineret.

Men ikke alle bliver vaccineret. Nogle, fordi de ikke kan tåle vaccinen af helbredsmæssige grunde. Andre, fordi de glemmer det. Og så er der et fåtal, der vælger vaccinen fra af forskellige årsager.

I Italien har myndighederne besluttet at bekæmpe vaccineskeptikerne med lov. Hvis ikke et barn er vaccineret, kan det ikke blive passet i en offentlig institution eller komme i skole. Og efter barnet er fyldt seks år, kan forældrene få bøder, hvis det endnu ikke er vaccineret mod mæslinger og 11 andre sygdomme.

Også en række andre lande er gået lovens vej for at få forældre til at vaccinere deres børn. Men i Danmark er det frivilligt.

Hvorfor er det sådan? Og kan der være grund til at ændre på det?

Vi har spurgt Thomas Ploug, der er professor i anvendt etik og videnskabsfilosofi ved Aalborg Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd, og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, Frej Klem Thomsen, som bl.a. har forsket i vaccineskepsis.

Hvornår skal staten blande sig?

Ifølge Thomas Ploug starter diskussionen med spørgsmålet om, hvor meget staten skal blande sig i borgernes liv, og hvornår myndighederne skal gribe ind over for den enkelte:

- Et væsentligt synspunkt i diskussionen er, at det kun er rimeligt at anvende tvang over for borgere, når de har intention om at gøre skade på andre. Spørgsmålet er så, om det at undlade handling skal sidestilles med direkte handling, der forårsager skade, siger han.

Myndighederne kan gribe ind, hvis du direkte handler på måder, som vil føre til skade på andre eller udsætter dem for betydelig risiko for skade. For eksempel hvis du er HIV-smittet og går ud i byen med det formål at dyrke ubeskyttet sex for at smitte andre HIV.

- Men hvis du undlader at få en vaccine og derfor pådrager dig en sygdom, som du smitter andre med, har du ikke dirrekte handlet på en måde, som skader en anden. Du har bare undladt at handle, siger Thomas Ploug. Han anerkender samtidig, at der er argumenter imod at skelne mellem handling og undladelse:

- Set fra fællesskabets side kan resultatet være det samme, hvad end du har en direkte intention eller undlader at vaccinere dit barn: Du risikerer at smitte andre.

Tvang er sidste udvej

Så hvad vejer tungest: Fællesskab eller individ?

Ifølge Thomas Ploug må en form for tvang for at få forældre til at vaccinere deres børn være sidste udvej. Og kun hvis fællesskabet er i fare.

- Folk har selvbestemmelsesret. Vi kan ikke bare stikke en nål i dem. Og hvis vi gør, vil det også være mistillidsskabende og skabe yderligere modstand mod myndighederne, siger han.

Han mener dog, at det i nogle tilfælde kan være rimeligt at anvende tvang. For eksempel i forhold til vacciner, som MFR-vaccinen, hvor der er omfattende videnskabelig evidens for, at bivirkningerne er begrænsede:

- Med MFR-vaccinen kan man argumentere for, at der er et klart misforhold mellem den risiko, der pådrages samfundet ved at undlade at vaccinere, og de negative effekter, en vaccine-skeptiker tror, at barnet kan rammes af, siger Thomas Ploug.

Men det gør sig ikke nødvendigvis gældende med alle andre vacciner.

- De fleste af os er ikke i tvivl om, at vacciner virker. Men derfor er vi stadig nødt til at have sikker evidens for, at de enkelte vacciner ikke kan medføre alvorlige bivirkninger. Ellers kan vi ikke tvinge nogen til at få dem, siger han.

- De fleste af os er ikke i tvivl om, at vacciner virker. Der kan dog være forskel på, hvor god evidensen er for effekt og omfang af bivirkninger. Desuden kan der jo være alternativer til vacciner, og risikoen for sygdom for den almindelige borger kan være begrænset. En vaccine mod HIV vil det næppe være rimeligt at tvinge mennesker til at tage, fordi det er muligt at beskytte sig effektivt på anden måde, og fordi den almindelige borgers risiko for at få HIV er begrænset, siger han.

Sanktioner mod forældre kan virke

I modsætning til Thomas Ploug er Frej Klem Thomsen åben over for sanktioner mod forældre, der ikke vaccinerer deres børn.

For eksempel ved at gøre som Italien og kræve, at barnet er vaccineret, før det kan komme i institution. En form for indirekte tvang, som tilskynder forældrene til at få barnet vaccineret:

- Når et system som det italienske fungerer godt, så reagerer folk ved at få deres børn vaccineret, så de kan komme i skole. Måske ændrer forældrene ikke holdning, men de ændrer adfærd, fordi de ikke vil påføre barnet ondt, siger Frej Klem Thomsen.

Hvis alle vaccinemodstandere derimod valgte at bide i det sure æble og fortsat nægtede vaccination, ville loven ikke ikke have nogen berettigelse.

- Sanktionerne i sig selv har jo ingen pointe. Så derfor er man nødt til løbende at overveje praksis, hvis man indfører sanktioner som de italienske, siger Frej Klem Thomsen.

Han tror derimod ikke på direkte tvang, hvor politi og myndigheder rykker ind for at gennemtvinge vaccination. Medmindre der er en meget stor risiko for samfundet. Det er både for dyrt for samfundet og går for hårdt ud over den enkelte.

Hvis Thomas Ploug derimod skulle vælge mellem direkte tvang og den italienske løsning, valgte han det første.

- Tvang er i det mindste transparant. Hvis barnet udelukkes fra skole kan det få store sociale konsekvenser, som kan strække sig over meget lang tid. Det er alt for stor en belastning for det enkelte barn, siger han.

Eksempler på lande, der lovgiver om vacciner

  • 11 europæiske lande har i dag lovpligtig vaccination af børn mod én eller flere sygdomme som mæslinger, hepatitis B, stivkrampe, polio og røde hunde. Det er dog ikke alle lande, der sanktionerer forældre, som ikke overholder loven.

  • I Italien blev det i 2017 lovpligtigt at vaccinere børn mod 12 sygdomme. Et italiensk barn skal have samtlige vacciner, før det fylder seks år for at kunne blive skrevet op til skole og institution. Efter det sjette år kan forældrene få bøder, hvis barnet ikke er vaccineret.

  • Frankrig besluttede i 2018 at gøre 11 vacciner lovpligtige. Før 2018 var det obligatorisk for alle at blive vaccineret mod polio, difteri og stivkrampe, men efter et udbrud af mæslinger i 2016-2017 blev yderligere otte vacciner - herunder mæslingevaccine - tilføjet listen. Ikke-vaccinerede børn kan ikke komme i offentlig institution.

  • I Australien har myndighederne valgt at straffe forældre på pengepungen, hvis de ikke får deres børn vaccineret. De kan bl.a. risikere at miste statslige ydelser og skattefradrag. Samtidig har australske skoler og børnehaver ret til at afvise uvaccinerede børn.

  • I USA tillader de fleste stater, at forældre kan fravælge at få vaccineret deres børn på grund af personlige eller religiøse overbevisninger. Men i 2016 ændrede Californien sin lovgivning, så flere vacciner nu er lovpligtige. Det betyder, at antallet af børnehavebørn, der er vaccineret mod mæslinger er steget fra 90,4 procent til 95,1 procent.

Oplysning er vejen frem

I stedet for tvang og sanktioner mod forældre, tror Thomas Ploug i langt højere grad på oplysning.

- Jeg synes, staten skal gøre mere af det, som den allerede har gjort i kølvandet på debatten om de påståede bivirkninger ved HPV-vaccinen: Skrue op for informationen til borgerne.

HPV-sagen har ifølge Thomas Ploug vist, at hvis staten, sundhedspersonale og forskere påtager sig informationspligt, kan vi sagtens få folk til at træffe fornuftige beslutninger. Som i det her tilfælde har været at tage imod HPV-vaccinen.

- Vi skylder enhver generation at opretholde et højt informationsniveau. Og hvis folk i dag har glemt, hvorfor det er vigtigt at få MFR-vaccinen, skal vi fortælle dem det igen og igen, siger han.

Mennesker afviser fakta

Frej Klem Thomsen er dog knap så overbevist om, at oplysning batter det store. For vaccineskeptikere er - ligesom alle andre mennesker - ikke nødvendigvis særligt rationelle.

Når vi først én gang er blevet præget af en idé, som er følelsesmæssigt stærk - som for eksempel historien om en ung pige, der mener, at hun er blevet syg af HPV-vaccinen - så er vi tilbøjelige til at afvise ideer og fakta, der strider imod den idé.

Vi er til gengæld rigtig gode til at lade os bekræfte i det, vi allerede tror på, fortæller Frej Klem Thomsen.

- Det er svært at få mennesker til at skifte synspunkt. Der er mig bekendt ikke nogen, der har fundet en god metode. Jeg tror i højere grad på at få folk til at ændre adfærd frem for holdning. Som for eksempel ved at lægge pres på forældrene med sanktioner, siger han.

Facebook
Twitter