Japan importerer ebola og fire andre livsfarlige vira før OL

Myndighederne vil ruste sig mod et muligt sygdomsudbrud under legene.

Billedet her er fra 2009, da influenza-virussen H1N1, også kaldet svineinfluenza, spredte sig til Japans hovedstad Tokyo. Sidste har Japan oprettet et laboratorie, hvor forskere kan håndtere verdens farligste vira. (Foto: Toru Hanai © Scanpix)

Der er mange forberedelser op til et OL.

I Japans hovedstad Tokyo, hvor sommerlegene skal afholdes i 2020, er myndighederne blandt andet i fuld gang med at bygge nye veje, renovere turistattraktioner, opføre et nyt nationalstadion og fremstille medaljer af genbrugs-elektronik.

Men der er også mere utraditionelle forberedelser i gang.

Forud for OL har Japan nemlig importeret ebola og fire andre livsfarlige vira. Ifølge myndighederne for at ruste sig til et muligt sygdomsudbrud under legene og for at kunne efterprøve de tests, som japanske læger har udviklet til at vurdere, om en sygdomsramt person stadig er smitsom.

Ifølge John-Erik Stig Hansen, der er chef for det danske Center for Biosikring og Bioberedskab, er der da også en forhøjet risiko for, at en sygdom som ebola eller lassafeber bryder ud under et stort internationalt arrangement, hvor folk fra mange verdenshjørner er samlet i stort antal.

- Når så mange er samlet, vil en smitsom sygdom hurtigt kunne sprede sig, siger han.

Japanernes argument holder ikke

John-Erik Stig Hansen er dog ikke overbevist af japanernes argument om, at de har importeret de fem vira for at kunne efterprøve de tests, de bruger på smittede personer.

- Det behøver man altså ikke levende virus for at gøre. Vi kan også stille en ebola-diagnose herhjemme, selvom vi kun arbejder med inaktivt materiale, siger han.

Når man arbejder med aktivt virus-materiale af så farlig karakter, som det Japan har importeret, kræver det et laboratorium, som lever op til de skarpeste sikkerhedsforanstaltninger. Det såkaldte bio-sikkerhedsniveau-4.

Sådan et laboratorium fik Japans pendant til Statens Serum Institut, National Institute of Infectious Diseases, bygget i 2015.

- Det virker, som om at man nu benytter lejligheden til at få tilladelse til at arbejde forskningsmæssigt med de her vira, siger John-Erik Stig Hansen.

Flere laboratorier betyder større risici

De sidste 15 år er der, ifølge John- Erik Stig Hansen, bygget et stort antal af nye laboratorier, der lever op til sikkerhedsniveau-4 og som dermed kan håndtere de farligste og mest smitsomme vira, vi har på jorden.

- Det er en smule bekymrende. For selvom niveau-4 mindsker risikoen for udslip rigtig, rigtig meget, er det umuligt at sikre sig 100 procent, siger John-Erik Stig Hansen.

Der er to slags risici:

Den første er uheld, hvor der sker udslip på grund af menneskelige fejl.

Den anden er onde hensigter fra personer, der udnytter deres viden om vira og adgang til laboratoriefaciliteter til trusler, terror eller krig.

Jo flere laboratorier, der skyder op, desto flere mennesker bliver uddannet til at håndtere de farlige vira, og dermed stiger risikoen også.

Tusindvis af forskere kan lave biologiske våben

I løbet af de sidste 15-20 år er der også opstået en helt ny mulighed for at få fingrene i farlige vira.

I dag kan et virus nemlig genskabes fra bunden uden andet end kemi, fordi vi kender DNA-sekvenserne.

- Det er informationer, som ligger frit tilgængeligt i store internationale databaser, fortæller John-Erik Stig Hansen

Det er selvfølgelig stadig de færreste, der har den nødvendige viden og de nødvendige remedier til at frembringe et virus eller en bakterie.

- Men hvis vi skruer tiden 25 år tilbage, var der måske 60 mennesker i verden, der kunne lave et biologisk våben af miltbrand-bakterien. I dag er der måske 6.000, siger John-Erik Stig Hansen.

'Vi ser en slags laboratorie-kapløb'

USA er det land i verden, der har flest niveau-4 laboratorier. I Europa findes der også flere. blandt andet i Sverige, Storbritannien, Ungarn og Tyskland.

I Danmark har vi kun laboratorier, der opererer på niveau-3, hvor de farligste vira håndteres i inaktiv tilstand.

- Det er et aktivt fravalg. I Danmark har vi vurderet, at omkostninger og besvær ikke står mål med udbyttet, siger John-Erik Stig Hansen.

I stedet har vi et tæt samarbejde med Robert Koch Instituttet i Berlin, som har aktive versioner af de farlige vira på lager.

Ifølge John-Erik Stig Hansen er det arbejde, som niveau-4 laboratorierne udfører, i høj grad væsentligt, fordi undersøgelser af de levende vira bidrager til udvikling af vacciner og behandling af nogle af verdens mest dødbringende sygdomme.

Men samtidig mener han, at vi sagtens kunne nøjes med færre laboratorier og i stedet samarbejde mellem landene, da det ville reducere risikoen for uheld eller misbrug.

- Der går national suverænitets-diskusssion i det. Ligesom med våbenkapløb ser vi en slags laboratorie-kapløb, siger han.