Jeg bingewatcher reality-tv, når jeg får chancen: Hvorfor bliver jeg opslugt af det?

Jeg spørger videnskaben, hvorfor jeg gider se på fremmede mennesker, der skændes.

Kan du huske, da Caroline imod alle odds faldt for Mathias i første sæson af Ex on The Beach?

Eller kneb du en lille tåre, da du hørte, at Ann Patricia 'Mopper' Kessler fra Familien fra Bryggen var gået bort?

Hvis du faktisk ved, hvem jeg taler om, så har du det måske ligesom mig. Jeg elsker nemlig reality-tv.

Selvom jeg også ser nervepirrende fiktionsserier og læser bøger om livets op-og nedture, så trækker reality-tv i mig, når jeg skal slappe helt af. Og det er åbenbart kontroversielt.

I hvert fald hvis jeg ser på mine omgivelser.

Min kæreste hader reality-tv og holder gerne et mindre oplæg om, hvor fordummende det er, når jeg sætter The Real Housewives of Beverly Hills på fjernsynet.

Mine kolleger virker heller ikke til at være så begejstret for det. De ved i hvert fald kun med nød og næppe, hvem Fie Laursen er.

Men kigger jeg ud i landet, kan jeg se, jeg ikke er alene om at elske reality-tv.

Da DRs ‘Gift ved første blik’ havde sæsonpremiere tog det førstepladsen over de mest sete programmer med 765.000 seer, der sad klar til at se det på flow-tv. Og en ny sæson af Familien fra Bryggen trak 181.000 seer til TV3 i samme uge.

Men hvorfor elsker jeg selv og så mange andre at se reality-tv?

Det kan være svært at svare på, da der kan være flere individuelle grunde. Men jeg har alligevel allieret mig med to eksperter, der kan hjælpe mig med at blive lidt klogere.

Vi er så nysgerrige

Når vi gerne vil kigge på fremmede, "almindelige" mennesker, kan det hænge sammen med, hvordan vi som sociale væsner klarer os i verden.

Det forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er professor i social-og personlighedspsykologi på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Menneskers hjerner er programmeret til at være socialt nysgerrige, siger han.

Han forklarer, at det er lidt ligesom, at mange gerne vil sidde ved vinduerne, når de er ude og spise på restaurant. For selvom der ikke sker noget spændende ude på gaden, så vil vi gerne følge med alligevel.

- Bare det at der går folk forbi vinduet, kan sagtens optage os, fordi vi er nysgerrige på andre mennesker, og hvad de gør, siger han.

Sådan er det også med reality-tv. Det er nemlig meget vigtigt for os at vide, hvad andre mennesker laver.

Realitydeltagere får status fra andre berømte

Men der er en helt særlig grupper af mennesker, som vi er ekstra interesserede i - de rige og berømte.

- Det er ekstra vitalt for mennesket at vide hvad såkaldte ‘alfadyr’ foretager sig.

Alfadyr er dem, der er øverst i hierarkiet. I Danmark kan det være de kongelige, politikere, kunstnere eller skuespillere, der er anerkendte for deres talent, viden eller magt.

- Du er simpelthen gearet som socialt dyr til at lægge mærke til, hvad alfadyrene foretager sig, hvem de er allieret med, og hvem de parrer sig med, siger Henrik Høgh-Olesen.

(Collage: Mathias Jacobsen, original foto © DR) (Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)

Kigger vi på primatflokken, altså abeflokken, så vil alfadyret i en flok også ofte opholde sig på den højeste position, både billedligt og bogstaveligt talt - nemlig øverst i et træ.

Her har han overblik over flokken, og flokken ved, hvor han er.

- Og der, hvor vi danskere får øje på alfadyrene, er i fjernsynet. Her optræder realitydeltagerne også. Så kan det godt være, at realitydeltagerne er helt almindelige mennesker, men det glemmer nogle seere, fordi deltagerne optræder på samme skærm, som folk vi beundrer, der har magt og indflydelse, siger Henrik Høgh-Olesen og fortsætter:

- Medierne giver altså realitydeltagerne en skær af status, fordi realitydeltagerne låner noget magt og indflydelse fra de "klassisk" kendte, der almindeligvis er i medierne.

Vi vil se dem, der ligner os selv

Når jeg ligger derhjemme en hel søndag og ser de seneste afsnit af Ex on the Beach, så har jeg altid favorit-deltagere, som jeg gerne vil have klarer sig godt.

Det skyldes ifølge Henrik Høgh-Olesen, at hjernen altid vil finde personer i en gruppe, der minder om dig selv.

- For at sikre at du overlever, vil hjernen nemlig altid finde lighedspunkter mellem dig og andre mennesker, siger han.

Men jeg har indtil videre ikke set en 26-årig videnskabsjournalist fra Aalborg i hverken Ex on the Beach eller Real Housewives of Beverly Hills?

- Men det er heller ikke nødvendigt, at personen minder så meget om dig. Selv små træk kan være nok, siger Henrik Høgh-Olesen.

Det er et levn fra, da vi var urmennesker og levede i stammer.

- Dengang var lighed forbundet med slægtskab. Og hjernen laver den kobling, at dem du er i familie med, kan du forvente hjælp og støtte fra. De er ikke fjendtlige over for dig, siger Henrik Høgh-Olesen og fortsætter:

- Så når du er på ukendt grund og blandt fremmede, bliver du tiltrukket af dem, der på den ene eller anden måde ligner dig, fordi du ubevidst opfatter jer som beslægtet og dermed ‘allierede’.

(Collage: Mathias Jacobsen, original foto © Scanpix) (Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)

Det kan være selv små og banale træk, der gør, at du identificerer dig med en anden person, når du kommer ind i et rum, hvor du ikke kender nogen.

- Eksperimenter viser, at hvis du for eksempel har briller og kommer ind i et venteværelse hos lægen, så er du mere tilbøjelig til at sætte dig tæt på en anden, der også har briller.

Han forklarer, at vi søger også mere nærhed hos dem, vi ligner.

- Du har også mere sympati og empati overfor folk, der ligner dig selv, siger han.

Netop derfor mener Ib Bondebjerg, der er professor emeritus i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, også, at identifikation kan være en af grundene til, at mange ser Gift ved første blik.

- I det program ser vi jo folk i forskellige aldersgrupper, der personlighedsmæssigt også er forskellige. Det er så simpelt, at vi gerne vil se på folk, der ligner os selv. Derfor er der også flest unge seer til programmer som Paradise Hotel, fordi deltagerne er i samme aldersgruppe, siger han.

Drama minder os om vores eget liv

Selvom jeg almindeligvis er ret konfliktsky, så skal der være skruet op for dramaet, når jeg ser reality-tv. Tårer, skænderier og personer, der stikker hinanden i ryggen - jeg er klar på det hele.

Det lyder ikke som om, at jeg er en særlig sød person, når jeg sådan dyrker realitydeltagernes konflikter. Men det er (heldigvis) naturligt, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

- Det er næsten indlysende, hvis man tænker over det. For din hjerne er kodet til at lægge mærke til det, der afviger fra det almindelige, som for eksempel en stor konflikt, siger han.

Den funktion i hjernen skal hjælpe os, så vi hurtigt kan opfatte fare, hvis noget ikke er, som det plejer.

- Der er overlevelsesværdi forbundet med at være opmærksom på det unormale, siger Henrik Høgh-Olesen og fortsætter:

- Derudover er konflikter meget spændende for mennesket, fordi vi er social hierarkiske dyr.

(Collage: Mathias Jacobsen, original foto © Scanpix) (Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)

Han forklarer, at vores hjerner er programmeret til at kæmpe med andre om opmærksomhed, parringsmuligheder, ressourcer og status. Vi skal hele tiden finde vores plads i hierarkiet.

- Så når du ser konflikter mellem mennesker, så spejler det, hvad vi selv hele tiden er udsat for. Nemlig kampen om at få en bedre plads i hierarkiet, siger han.

Du kan blive mere empatisk af at se reality-tv

Når du lever dig ind i et realityprogram og de personer, der medvirker, kan det have en særlig sidegevinst: Det kan gøre dig mere empatisk.

Henrik Høgh-Olesen forklarer, at tidligere forskning viser, at hvis du læser meget skønlitteratur, så er du mere empatisk. Du øver dig nemlig i at sætte dig i andre menneskers sted og forstå deres følelsesliv.

- Det samme kan ske, hvis det er reality-tv, der er lavet autentisk, så du ser de forskellige facetter af de medvirkendes personligheder og indbyrdes forhold, siger Henrik Høgh Olesen.

Han forklarer, at lignende undersøgelser også har vist, at fiktionsserier som Westworld eller Mad Men, der har komplekse menneskelige relationer i historien, kan gøre dig bedre til at leve dig ind i andre menneskers perspektiver.

Det hele skyldes, at mennesker kan lære af hinandens erfaringer. Vi er nemlig, forklarer Henrik Høgh-Olesen, historiefortællende dyr.

- Realitygenren er det seneste skud på stammen, hvor du kan se almindelige menneskeliv udspille sig. Hvis du kan spejle dig i karaktererne, kan du muligvis også lære noget om dig selv, siger han.

Han forklarer, at når Linse Kessler kommer i en særlig situation i Familien fra Bryggen, så kan du selv overveje, om du ville håndtere det på samme måde. Og på den måde får du "afprøvet" en situation og lærer mere om dig selv.

Det er professor emeritus Ib Bondebjerg helt enig i. Han mener, at et intimt indblik i andre familier eller grupper af mennesker kan udvikle dig som menneske.

- Det kan udfordre din sociale fantasi og indsigt i virkelighedens kompleksitet at se andre mennesker end dem, du ellers omgiver dig med til hverdag, siger Ib Bondebjerg.