‘Jeg bliver altid så skør af snaps’: Holder dine julefrokost-påstande?

Der er mange påstande, der overhovedet ikke er sande, når eksperter tjekker dem.

Du føler måske, at snaps bare slår hårdere end andet spiritus. Men det er ofte fordi, vi drikker det inden og under maden, så der drikkes på nærmest tom mave. (Billede af Knud Erik Christensen © Colourbox. Billede manipuleret af Solvej Nygaard Gregersen © DR)

Så blev det tid til den årlige julefrokost med arbejdet.

Du har fået nissehuen på, din bordherre har skænket op og chefen har holdt velkomsttale. I er klar.

Mens snakken går, kommer der i løbet af aftenen flere usandheder om alkohol på bordet.

DR Viden har talt med Janne Tolstrup, der professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

Hun forsker i alkohol, og hun forklarer dig en ting eller to om, hvad der rent videnskabeligt er hold i.

Den fede julemad er en skrøne

I år er der klassisk julemad på menuen og alle tager for sig af flæskesteg, sovs og and.

- Og det er faktisk rigtig godt med alt den fede mad, når vi skal have nogle bajere indenbords. Fedt sørger nemlig for, at alkoholen ikke rammer så hårdt, siger din bordherre.

Du nikker imponeret til ham. Sikke en viden.

Men det passer overhovedet ikke, forklarer Janne Tolstrup.

- Det betyder ikke noget, om du spiser fed mad før en bytur. Der er også en skrøne om, at fed piskefløde skulle lave en hinde omkring alkoholen, som så beskytter dig mod at blive for fuld.

- Men det passer heller ikke. Fedt bliver opløst af alkohol. Prøv at tænk på, når du for eksempel skal fjerne fedt med vinduesrens. Der er jo alkohol i, fordi det er meget fedtopløsende.

Janne Tolstrup forklarer, at det dog betyder noget, at du har mad i maven.

- Alkohol er længere tid om at fordele sig i kroppen, når der er mad i maven. Du skal se det som om, at alkoholen kommer ned i et tomt kar, hvis maven er tom. Og så kommer det hurtigere ud i blodbanen, end hvis det blandes med mad.

Skør af snaps

Du når næsten ikke at sætte tænderne i flæskestegen, før snapseglasset bliver hævet, og der bliver råbt “skål” fra den anden ende af bordet.

Du kigger på dit glas, hvor din bordherre gavmildt har hældt snaps helt op til kanten. Der er ikke nogen vej tilbage, og du bunder glasset.

- Jeg bliver bare så fuld og skør af snaps, hører du dig selv sige.

Men selvom du helt sikkert har den følelse (og erfaring fra tidligere julefrokoster), så er der ikke videnskabeligt hold i det.

- Snaps rammer dig ikke hårdere end anden stærk spiritus. Men det betyder noget, hvordan du drikker den hårde spiritus. Vi drikker jo ofte snaps som shots, hvor du får meget på en gang, siger Janne Tolstrup.

- Og så drikker mange det allerede tidligt i julefrokosten. Nærmest før de har spist noget. Det betyder, at der ikke er meget mad i maven, før du begynder at hælde stærk spiritus ned. Derfor kan det føles som om, at snaps slår hårdt.

Du snyder dig selv fuld

Snakken går, og du fortæller om dengang, du blev fuld af to Slots Pilsnere.

- Jeg havde kun fået et par øl, men så hiver min veninde vodka og juice frem. Det drak vi en masse af, og jeg blev fuldere og fuldere. Lige indtil nogle af de andre gæster smagte på vodkaen og opdagede, at det bare var vand. Det var så pinligt, for så havde jeg jo bare spillet fuld.

Men din hjerne har måske snydt dig fuld. Det forklarer Lene Vase, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i placebo-effekt.

Tilbage i 80’erne og 90’erne er der nemlig lavet flere placebo-undersøgelser, hvor forsøgsdeltagere har fået drinks uden alkohol, men hvor deltagerne fik at vide, at der var alkohol i.

Og her kan forskere se, at deltagerne ofte oplever, at de er beruset, selvom de intet alkohol har indtaget.

- I flere forsøg kan vi se, at forsøgsdeltagere, der ikke havde fået alkohol, men troede, at der var alkohol i deres drink, meddelte, at de følte sig berusede og opstemte, siger Lene Vase.

- Så når du ved eller tror, at du drikker alkohol, kan det sandsynligvis bidrage til, at du føler dig beruset. Du kan altså opleve en form for placeboeffekt.

Party-blæren slår til

- Pyh, de her øl løber da lige igennem mig, tænker du, da du for anden gang på en time skal på toilettet.

Og der har du faktisk fat i noget.

- Alkohol påvirker hypofysen i din hjerne. Her udskilles et hormon, der sætter sig på dine nyrer. Jo mere hormon, du producerer, desto mindre væske udskiller dine nyrer. Det betyder, at du ikke hele tiden skal på toilet, siger Janne Tolstrup.

- Men alkohol svækker udskillelsen af det hormon, så der bliver mindre af det. Og så skal du tisse mere, for hormonet fungerer almindeligvis som en bremsemekanisme.

Det er ikke smøgens skyld, at du dingler lidt ekstra

I har nu fået kørt noget lækkert julemad ned (og nogle store snaps og et par øl at skylle dem ned med, bevares). Så nu skal du ud og have en smøg.

Og hold da op, hvor er du egentlig blevet fuld, tænker du, da du kommer udenfor.

- Hmm, smøgen og nikotin må altså gøre, at alkohol ramme hårdere, tænker du for dig selv.

Men igen er du forkert på den.

Janne Tolstrup forklarer, at det hverken er smøgen eller kulden, der gør, at du føler dig mere beruset, end du først troede. Det er din motorik.

- Hvis du skal op at stå, have jakke på, lynet den og gå udenfor, så mærker du måske mere effekt af alkoholen, fordi du skal til at bruge din motorik, siger hun.

Det samme sker, når du endelig har fået dig transporteret hjem fra julefrokosten.

- Følelsen af at være blevet mere fuld, kan du også få, når du kommer hjem og fumler med nøglen for at komme ind. Det kan nemlig være særligt svært at ramme nøglehullet, fordi din finmotorik skal i gang, siger hun.

Men nu er du heldigvis hjemme og klar til at komme på hovedet i seng. Efter sådan en aften har du nok tømmermænd dagen efter. Men hvad der sker i din krop, når du ligger og er døden nær, kan du læse mere om her.