Jeg vil være solbrun uden at smadre min hud: Her er videnskabens råd

Solbadning, solarium eller selvbruner. Hvad er den sundeste løsning?

Jeg var meget nervøs, da jeg sidste år skulle have fjernet et modermærke, fordi lægerne mistænkte, at cellerne havde udviklet sig til kræftceller.

Jeg vidste jo godt, at jeg ikke altid har beskyttet min hud ordentligt.

Jeg er i den lyse ende af skalaen (næsten gennemsigtig om vinteren), og derfor skal jeg ligge længe i solen, når jeg skal have en mørkere kulør. Men jeg skal også passe et fuldtidsarbejde, så jeg har ikke tid til at stege hele dagen.

I perioder har jeg derfor været meget i solarie, dyrket hardcore solbadning i middagssolen og forsøgt mig med selvbruner - alt sammen i jagten på den perfekte tan.

Men som jeg er blevet ældre, er jeg blevet bange for solskader, pigmentforandringer, rynker og kemikalier i selvbrunere - og værst af alt: Kræft i modermærker eller huden.

Heldigvis viste det sig, at prøven for modermærkekræft var negativ, men sådan går det desværre ikke for alle. Hvert år dør cirka 288 danskere af modermærkekræft.

Selvom jeg ved, at det er farligt at udsætte min hud for alt for meget sol, vil jeg stadig gerne have en mørkere sommerkulør. Det har gjort mig nysgerrig på, hvordan jeg kan blive brunere på den sundeste måde?

Er solarie nu også så skidt?

Før vi går i gang, vil jeg gerne slå fast, at det klogeste selvfølgelig er at bruge solcreme med høj faktor, tage solhat på og holde sig i skyggen. Men helt ærligt, så vil jeg gerne have en lækker tan.

Derfor har jeg allieret mig med Hans Christian Wulf, der er professor i hudsygdomme på Bispebjerg Hospital, for at blive klogere på, hvordan jeg kan være sommer-brun og sund på samme tid.

Jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvorfor solarie helt præcist er mere usundt end solen udenfor. Hvorfor er det egentlig sådan, Hans Christian Wulf?

- Helt generelt, så er det den ultraviolette stråling, der er farlig. Det gælder både solarie og solens stråler. Man måler farlig uv-stråling i rødmedoser. En gennemsnitsdansker skal have 3-4 af disse doser, før de bliver røde. Den allermest følsomme person overfor strålerne bliver rød efter én af disse doser. Når man går i solarie, vil man typisk få 3-4 doser per gang. Men mange, der går i solarie, tager ikke den korteste behandling, de tager gerne længere. Og der kan man komme op på 4-5 doser, siger han.

Og er det for meget?

- Ja, for en gennemsnitsdansker, der aldrig går i solarie, får cirka 200 rødmedoser om året. Så hvis du går i solarie én gang om ugen i 50 uger, så er det 250 doser - og så fordobler du andelen af rødmedoser på et år, for du er jo lige pludseligt oppe på 450 rødmedoser. Og her er det vigtigt at notere, at de 200 doser i gennemsnit om året, som du får uden solarie, allerede er for meget for huden, siger han.

Med mor i solcenteret

Første gang jeg lagde mig i et solarie, var jeg 13 år, og min (sygeplejerske) mor havde taget mig med. Jeg ville gerne være brun til min konfirmation, og tilbage i midten af 00’erne, var der ikke noget galt i en mor-datter-tur i solcenteret.

Siden havde jeg perioder, hvor jeg tit besøgte solcenteret. Ofte med mine veninder, hvor vi lå to i ét solarie, så vi kunne få mest “sol” for pengene.

Og ja, vi vidste godt, at solarie var usundt, men samtidig var solcenteret overplastret med reklamer for den kunstige sols gavnlige effekter - eksempelvis tilskud af D-vitamin.

Vi fik en gratis “hudanalyse” i solcenteret, der fortalte os, hvor meget kunstig sol vores hud kunne klare. Tilfældigvis var resultatet altid, at huden selvfølgelig kunne klare fuldt blus i maksimalt tid. Og som 14-årig og naiv følte jeg mig på den sikre side efter sådan en test.

Hans Christian, er der slet ikke noget godt at sige, om en tur i solarie?

- Jo, du kan få D-vitamin af solarie. Men det er absolut meget klogere at tage et kosttilskud med D-vitamin i stedet. Så udsætter du ikke din hud for unødvendig uv-stråling.

Men hvis jeg skal en tur til Thailand i februar, kan det så ikke være en god ide lige at gøre huden klar til de hårde solstråler?

- Nej, for så har du “brugt en del” af dine rødmedoser allerede. Så har du fået stråling. Og dem ville det da være bedre at bruge i Thailand, hvis du absolut skal udsættes for uv-stråling.

Jeg har vist fået slået fast nu, at en tur i solcenteret er et no-go for mig. Det er ellers skønt at blive varmet igennem i et solarie i januar, når det er koldt udenfor - men jeg vil hellere "gemme" min rødmedoser til sommerferien.

(Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)
(Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)

Jeg elsker simpelthen at solbade

Nu ville jeg ønske, at jeg var sprunget over solarie-turene, men heldigvis passer jeg i dag godt på min hud i solen. Jeg smører mig ind i solcreme med faktor 30 og holder mig ude af middagssolen, når jeg er på ferie i syden.

Men nogle gange vinder lysten til at have en brun krop, og så ligger jeg i solen med en lav faktor på - og det ender ofte med en rød og øm hud.

Og ja, jeg ved det jo godt: En solskoldet hud øger risikoen for kræft.

Det har du nok også hørt før, men lad os lige tage den igen: Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, så anslås det, at 90 procent af alle tilfælde af kræft i huden direkte kan tilskrives uv-stråling.

Hvert år får cirka 16.800 danskere konstateret “kræft i huden” for første gang. Det dækker over flere kræftsygdomme, der kan inddeles i to kategorier: Modermærkekræft og hudkræft.

Alligevel lægger jeg mig straks i solen, når den titter frem om sommeren. Jeg fortæller mig selv, at det jo også er vigtigt at få nok D-vitamin. Men er det klogt at solbade?

- Det kommer an på, hvordan du gør det. Bruger du solcreme med høj faktor og søger skygge for middagssolen, så er der ikke noget galt med det. Men hvis vi igen kigger på rødmedoser, så kan seks dages ferie i sydens sol i foråret give dig 40 procent af al den stråling, du får på et år i Danmark. Du får altså en stor del af et års dosis på kort tid, og det øger også risikoen for forbrænding.

Men hvad er så overhovedet fordelen ved at solbade?

- Det er blandt andet velvære. Mange kan godt lide at være ude i solen, så man skal ikke underkende, at det kan gøre dig glad at komme ud i solen. Og så får du jo D-vitaminer gennem solen, og de er jo nødvendige for vores helbred.

Hvis jeg tager en solcreme på med høj faktor, så får jeg vel ikke D-vitamin? Det bliver jo dannet, når solen rammer min hud.

- Det er kun UVB-stråler, der laver D-vitaminer i huden. Så når du tager solcreme på, der absorberer UVB-stråling, så nedsætter det også mængden af D-vitamin, der dannes. Men den mængde stråling, der skal til for at danne D-vitamin, er meget lille. Så risikoen ved at bruge solcreme skal du ikke bekymre dig om. Forskning har vist, at folk, der bruger solcreme, og folk, der ikke gør, har cirka samme niveau af D-vitamin, når sommeren er ovre, siger Hans Christian Wulf.

Okay, solbadning er altså ikke helt udelukket som fritidsaktivitet. Hvis jeg bare tanker op på solcreme med høj faktor, kan jeg faktisk blive ved med at hygge mig på solsengen.

Lignede leopard efter tur med selvbruneren

For tre uger siden kastede jeg mig for første gang som voksen ud i en omgang selvbruner. Jeg prøvede det også, da jeg var teenager, men altid med et uheldigt resultat, hvor jeg endte med at blive helt plettet, fordi jeg aldrig fik det smurt rigtigt på.

I dag bruger mine veninder selvbruner, både om sommeren og vinteren, så jeg ville også give det et skud igen.

Jeg smurte mig ind før en fødselsdagsfest, og jeg var pludselig den bruneste i hele selskabet (hvilket jeg aldrig har prøvet før). Det passede mig rigtig godt.

Men straks blev jeg nervøs, for er selvbruner for godt til at være sandt?

Der må være nogle skrappe kemikalier i selvbruner, siden det kan holde min hud brun i over en uge?

- Nej, det er der ikke. Det, der gør dig brun, er DHA (dihydroxyacetone), der er et sukkerstof. Det sukkerstof går ind ind i det øverste lag af huden og binder sig til proteiner der. Når det har bundet sig, så bliver det brunt. Det er oven over alle de levende celler, det ligger, og det et godt sted, fordi UV-strålingen så ikke forstyrrer dine celler. Og selvbruner beskytter faktisk mod solen.

(Foto: Frederik Svaneborg © Pernille Kjeldgaard Kristensen)

Nå, så jeg kan droppe solcremen og bare bruge selvbruner?

- Nej, den går ikke. Men selvbruner giver dig faktor 2-4, så det er en god, lille grundbeskyttelse. Især fordi du nemmere kan se, hvis der er områder, der mangler at blive smurt ind - det kan man ikke se med gennemsigtig solcreme. Og så går der almindeligvis cirka 6-8 dage, før solbruner aftager, så den bliver heller ikke vasket af, hvis du bader. Men solcremen skal selvfølgelig også på, for faktor 2-4 er slet ikke højt nok til at beskytte dig mod UV-stråling.

Hvad med parabener? Er der flere end i almindelig kosmetik?

- Nej, der er ikke mere end i andet kosmetik. Og nu bliver jeg måske lidt kontroversiel, men jeg synes ikke, at vi skal være så bange for parabener. Vi skal i hvert fald have styr på alternativet til parabener, før vi tager det ud af kosmetikken, for vi har brug for noget at konservere produkterne med. Jeg tror ikke altid, at det er bedre at bruge alternativer, hvis det ikke er gennemtestet. Men du kan selvfølgelig altid kigge efter Svanemærket og allergimærket Den Blå Krans, der er en rigtig god guide, når du køber kosmetik, siger Hans Christian Wulf.

Selvbruner er åbenbart en gamechanger, når det kommer til en mørkere kulør, så det bliver fremtiden for mig - selvom jeg nok også i ny og næ kan være at finde på en solseng med solhat og en solcreme med høj faktor.

Facebook
Twitter