Johnson & Johnson eller vente på Pfizer? Det skal du vide om bivirkningerne

En Pfizer-vaccine dækker 95 procent mod coronavirus, mens en Johnson & Johnson dækker 67 procent.

Amerikansk undersøgelse viser, at hos kvinder i alderen 30-39 år får én ud af 85.000 vaccinerede med Johnson & Johnson en alvorlig blodprop. (Foto: MAURICIO DUENAS CASTANEDA © Ritzau Scanpix)

Klokken 16:32: Artiklen er blevet opdateret efter Sundhedsstyrelsens pressemøde tidligere i dag med citat fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst.

Sommeren står for døren, og mange drømmer om rejser sydpå, sommerfester i haven eller en bytur - gerne uden en vatpind i næsen eller halsen forinden.

Det kan blive løst med et par stik med en corona-vaccine.

Men for mange er der stadig lange udsigter til at få en vaccine fra massevaccinationsprogrammet.

Lige nu er forventningen, at de sidste, der ønsker en vaccine, bliver inviteret til den sidste dosis senest den 12. september. Her får du enten en vaccine fra Pfizer-BioNTech eller Moderna.

Men ventetiden kan for nogle gøre vaccinerne fra tilvalgsordningen ekstra tillokkende.

Her skal du have et enkelt stik med vaccinen fra Johnson & Johnson. Hvis du bliver godkendt til vaccinen, kan du få den, når det passer dig.

Lidt over 42.000 danskere har allerede sagt ja til at styre udenom vaccinekøen og få en vaccine fra tilvalgsordningen.

Hvis du er i tvivl, om du skal vente eller hoppe med på tilvalgsordningen, kan du her blive klogere på effekterne og bivirkningerne af de forskellige vacciner.

Dækker ikke lige så godt som andre

Det er nok særligt vaccinen fra Johnson & Johnson, som du er interesseret i.

Det er nemlig den vaccine, der bliver givet i tilvalgsordningen.

- 99 procent af de vacciner, der bliver givet i tilvalgsordningen, er Johnson & Johnson vacciner, siger Jonas Nilsen, der er læge og medstifter af lægevirksomheden Practio, som håndterer tilvalgsordningen.

Modsat vaccinerne i massevaccinationsprogrammet skal du kun have ét stik med denne vaccine. Du er altså hurtigere færdigvaccineret.

Men der er nogle ting, du skal overveje, før du lægger arm til vaccinen fra Johnson & Johnson.

Dækningsprocenten er ifølge de kliniske forsøg på 67 procent. Det betyder, at når 100 personer er vaccineret, er det kun 67 af dem, der ikke bliver syge, når de møder coronavirusset. De resterende 33 procent kan stadig blive syge, men vil få et mildere sygdomsforløb end uden vaccinen.

Derudover er der en risiko for at få en sjælden men alvorlig blodprop, der hedder VITT.

- Johnson & Johson-vaccinen er altså et mere risikofyldt valg, hvis du skulle møde coronavirusset, end hvis du vælger at blive i køen til en Pfizer- eller Moderna-vaccine, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Hun fortsætter:

- Vi er godt i gang med at vaccinere i Danmark med nogle vacciner, der både er mere sikre og har en meget bedre dækningsgrad. Derfor vil jeg ikke anbefale at tage en tilvalgsvaccine, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

99 procent af de vacciner, der bliver givet i tilvalgsordningen, er Johnson & Johnson-vacciner. (Foto: Yoshikazu TSUNO © Ritzau Scanpix)

Blodpropper rammer især yngre kvinder

Risikoen for at få en blodprop af Johnson & Johnson-vaccinen er ikke lige stor for alle.

Foreløbige data viser, at risikoen med stor sandsynlighed afhænger af både alder og køn.

Overordnet er risikovurderingen for sjældne bivirkninger 1:100.000. Yngre mennesker bliver oftere ramt - og kvinder oftere end mænd.

Især kvinder mellem 30 og 39 år bliver hyppigst ramt af de alvorlige blodpropper.

En amerikansk undersøgelse viser, at en ud af 85.000 af kvinderne fik en VITT-blodprop.

Sundhedsstyrelsen har dog efterfølgende sået tvivl om, hvorvidt kvinder er i en særlig risiko for blodpropper.

- Vi kan ikke se, at der er nogen kønsforskel, sagde Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, fredag middag til DR.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er risikoen for at blive ramt af alvorlige bivirkninger efter vaccination med de skrottede vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson lige stor uanset køn.

Udmeldingen kommer, efter at styrelsen har vurderet de to vacciner på ny for at vurdere, om de skulle indlemmes i vaccineprogrammet igen. Det skal de ikke, lød konklusionen.

Tallene er usikre

Når vi skal vurdere, hvor sikker vaccinen fra Johnson & Johnson er, må vi i høj grad kigge mod USA. Her har de nemlig brugt vaccinen i langt højere grad end andre lande.

Det er dog ikke nødvendigvis det fulde billede af risikoen ved vaccinen, vi ser i den amerikanske forskning.

Det fortæller Hans Jørn Kolmos, der er mikrobiolog ved Syddansk Universitet.

- Det amerikanske sundhedssystem er anderledes end vores, og der har været en del kritik af, om deres forskningsresultater er lige så fintmaskede, som vi er vant til herhjemme, siger han.

Camilla Foged fortæller, at amerikanerne for eksempel har prioriteret Johnson & Johnson-vaccinen til hjemløse.

- Den kræver kun ét stik, og hjemløse er af gode grunde svære at holde styr på. Og så er USA altså et land, hvor du kan dø på gaden, uden at det bliver undersøgt, hvad dødsårsagen er, siger Camilla Foged.

Pfizer og Moderna beskytter 94 procent

Hvis du følger massevaccinationsprogrammet, bliver du med stor sandsynlighed tilbudt en vaccine fra Pfizer-BioNTech.

Du kan også få en vaccine fra Moderna, men det er ofte vaccinen fra Pfizer-BioNTech, der bliver givet, da Moderna ikke har en stor produktionskapacitet på nuværende tidspunkt.

Vaccinerne er opbygget på samme måde med den såkaldte mRNA-teknologi. De beskytter begge godt mod COVID-19-virusset.

De har en dækningsgrad på henholdsvis 95 procent for Pfizer-BioNTech og 94 procent for Moderna.

Bivirkningerne er også mindre her end hos Johnson & Johnson-vaccinen.

Blodpropper er ikke opgjort som en alvorlig bivirkning ved Pfizer og Moderna-vaccinerne. Dog er hjertemuskelbetændelse blevet tilføjet som en mulig sjælden bivirkning i USA ved de to vacciner.

Der er også andre almindelige (og ufarlige) bivirkninger som hovedpine, træthed, ledsmerter og lignende. Du kan se alle de almindelige bivirkninger her.

Facebook
Twitter