Jonatan Spang versus Kåre Quist: Du husker nyheder bedre, hvis de er pakket ind i en joke

Din hjerne husker humor bedre end fakta.

Amerikansk undersøgelse viser, at især unge har lettere ved at huske fakta fra nyheder, hvis de er blevet præsenteret som en joke af en komiker. Det samme gælder i Danmark, vurderer dansk ekspert.

The Daily Show, Last Week Tonight, Tæt på sandheden og Quizzen med Signe Molde.

Der er efterhånden et væld af satireprogrammer på tv, der tager aktuelle nyheder under kærlig behandling.

Og måske har de fat i den lange ende.

Ny amerikansk forskning viser nemlig, at nyheder tilsat humor sætter sig bedre fast i vores hukommelse, end en normal nyhedsudsendelse som TV Avisen.

Ikke nok med det så er vi også langt mere indstillet på at dele klip med nyheder, der har været under kærlig behandling af en komiker, end en klip hvor Kåre Quist fortæller om dagens begivenheder.

De resultater kommer da heller ikke bag på Mette Møller, der er ph.d. i retorik og humor og som er specialiseret i politisk humor.

- Meget humor er bygget op omkring, at du forventer én ting, og så sker der noget andet. Når noget skiller sig ud på den måde, tænker hjernen, ‘hov, det har jeg ikke set før’, og så husker vi det bedre, siger hun.

Husker politik bedre, hvis der er tilsat humor

Forskerne bag det nye studie bad en række unge amerikanere (18-34 år) om at se nogle videoklip. De så både almindelige nyhedsindslag og klip, hvor en komiker tog nyhederne under kærlig behandling.

Bagefter skulle deltagerne så svare på en række spørgsmål for at vurdere, hvor meget af informationen fra klippene, de kunne huske. De blev også spurgt, hvilke klip det var mest sandsynligt, de ville dele med andre.

Resultaterne var klare. De unge huskede klip om politik og lovgivning markant bedre, end de traditionelle nyhedsindslag - og de ville også i langt højere grad dele det sjove indhold.

Men det betyder ikke, at alle nyheder skal tilsættes jokes, vurderer Mette Møller.

- Informationsstrømmen er voldsom i vores samfund. Vi er vant til at skulle forholde os til ekstremt mange ting. Når noget skiller sig ud fra andet - eksempelvis gennem jokes - tiltrækker det vores opmærksom, som der er kamp om, siger hun og fortsætter:

- Men hvis nyheder tilsat humor bliver den gængse måde at få nyheder på, skiller det sig ikke længere ud - og så er jeg ikke sikker på, det har samme effekt.

Humor spiller en vigtig social rolle

Nyhedssatire kan desuden heller ikke erstatte klassisk journalistik, da det ikke kan være ligeså objektivt.

Det forklarer Mette Møller.

- Humor udtrykker oftest noget personligt, hvor komikeren giver noget af sig selv og sine holdninger. Derfor kan det aldrig være helt lige så objektivt som almindelig journalistik - og derfor er der brug for begge dele.

Humor har i det hele taget en vigtig social funktion. En joke fortæller nemlig altid noget om dig som menneske.

- Humor gør det lettere for andre at afkode, hvem du er. Det er en genvej til at lære hinanden hurtigere at kende. Du kan med humor fortælle ret nuanceret om, hvad du mener på ret få ord, siger hun og fortsætter:

- Er du eksempelvis sammen med fremmede mennesker, kan en joke virke forløsende og skabe fællesskab samtidig med, at den fortæller noget om dine værdier og holdninger.

Hillary Clinton var selv med i sketchprogrammet Saturday Night Live under valgkampen mod Trump tilbage i 2015. Programmet havde ellers parodieret Hillary mange gange. Men pludselig var hun selv med og spillede overfor parodien på hende selv. Det var med til at vise, at hun har selvironi - og er mere menneskelig end de fleste måske troede, siger Mette Møller. (© NBC)

Vigtigt at humoren ikke bliver ekskluderende

På samme måde som humoren kan skabe fællesskab og være inkluderende, kan den også være ekskluderende. Og det er vigtigt, at den ikke bliver det, når nyheder formidles.

- Hvis man gør nar af nogen eller noget, laver man en forskel på dem og os. Den forskel kan være farlig, siger Mette Møller.

For selvom det at gøre nar af andre grupper kan binde en gruppe mennesker tættere sammen, kan det normalisere til racisme, sexisme eller homofobi.

- Jeg læste engang om Ku Klux Klan-vittigheder. De var - som forventet - ekstremt racistiske, men var gode til at holde sammen på gruppen. Det bliver bare farligt, hvis det går hen og bliver politik at gøre grin med andre, siger hun.

Tag Trump eksempelvis.

Han havde de her jokes om Joe Biden og Hillary Clinton, som han sagde igen og igen. Crooked Hillary og Sleepy Joe. Vittighederne er med til at fortælle en historie om dem, som måske ikke er sand.

Humor bliver vigtigere og vigtigere i nyhedsbilledet

Det kan være en svær balancegang at ramme en humor, der ikke er ekskluderende. Alligevel bruger flere og flere politikere humor som strategisk redskab for at få deres budskaber igennem, fortæller Mette Møller.

- Da Hillary stillede op mod Trump, hyrede hendes stab blandt andre Steven Spielberg til at hjælpe med hendes kampagne. Opgaven var at gøre hende mere menneskelig eller tilgængelig blandt andet gennem humor, da hun havde et ry for at være reserveret, siger hun og fortsætter:

- Det resulterede i, at hun var med i sketchshowet Saturday Night Live, hvor hun spillede bardamen, Val. Det gav offentligheden et andet billede af hende, end det sædvanlige - og tilførte hende måske noget mere personlighed.

Også herhjemme har politikere som Lars Løkke Rasmussen brugt humor for at trænge igennem i mediebilledet.

- Lars Løkke var tit i Natholdet og i Quizzen med Signe Molde. Det var han jo, fordi han ved, at det trænger igennem til os - og at det er noget vi husker, siger hun.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter