Kæmpe dna-undersøgelse afslører: Islændinge bærer gener fra to uddøde menneskearter

Menneskets historie er mere kompleks, end vi hidtil har troet, siger forsker.

Forskerne har analyseret dna fra 27.000 islændinge. Her fandt de arvemateriale fra både neandertalere og den mere ukendte denisova-art. (Foto: Luca Lorenzelli © Luca Lorenzelli)

De seneste år er vi blevet meget klogere på vores arts historie.

Vi har blandt andet fundet ud af, at homo sapiens dyrkede sex og fik børn med neandertalere, en nært beslægtet menneskeart, der uddøde for cirka 40.000 år siden.

Og nu viser ny forskning fra blandt andet Aarhus Universitet, at menneskets historie er mere indviklet, end vi troede.

En analyse af mere end 27.000 islændinges arvemateriale viser, at der ikke kun er dna fra neandertalerne i islændingenes dna.

Der er også fundet materiale fra denisova-mennesket - et andet fortidsmenneske, som vi ikke ved meget om.

Der er fundet knoglerester fra dem i Kina og Sibirien, og man kunne derfor tro, at de kun levede der.

- Vores undersøgelse viser, at der er dna fra denisova-mennesket i nulevende islændinges dna. Det betyder, at denisovanerne og vores forfædre har fået børn, og at denisovanerne måske har levet tættere på Afrika, end vi hidtil har troede.

Det siger Laurits Skov, der har en ph.d.-grad i bioinformatik og er postdoc på Max Planck Instituttet i Leipzig.

Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

Forskningen er udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

Ændrer vores tidslinje

Materialet fra denisova-mennesket ændrer den måde, vi forstår tidslinjen mellem neandertalere, denisovanere og homo sapiens, som er det moderne menneske.

Engang troede forskerne, at det moderne menneske og neandertalere ikke formerede sig med hinanden.

Det har tidligere analyser så vist, at de gjorde.

Derfor har europæere og asiater i dag op til to procents arvemateriale fra neandertalere.

Men denisova-mennesket har også spillet ind med deres dna.

- Vores historie er meget mere kompleks, end vi hidtil har troet. Jeg tror, at jo flere befolkninger, vi undersøger, desto mere arvemateriale fra tidligere menneskearter vil vi finde. Menneskets historie vil få flere nuancer, siger Laurits Skov.

Det er Frido Welker enig i. Han er postdoc på Sektion for EvoGenomics på København Universitet.

Han er ikke en del af forskerholdet bag den nye undersøgelse.

- Det er meget spændende resultater, der giver os et indblik i, hvordan menneskearter har interageret førhen.

Hvem fik børn med hvem først?

Før hen har forskere fundet gener fra denisova-mennesket hos australske aboriginere, østasiater og mennesker i Papua New Guinea.

Det er derfor også overraskende, at det nu også findes hos islændinge, der geografisk ligger langt fra de øvrige lande.

Forskerne bag den nye undersøgelse mener, at der er to mulige forklaringer på, at vi kan se dna fra denisova-mennesket hos det moderne menneske i dag.

Enten har homo sapiens formeret sig med denisova-mennesket, før homo sapiens overhovedet mødte neandertalerne og formerede sig med dem.

Eller også mødte neandertalere og denisova-mennesket hinanden og fik børn sammen, før homo sapiens mødte neandertalere - og formerede sig med dem.

- Om det er den ene eller anden forklaring, så ser det ud til, at fortidens mennesker og homo sapiens er meget mere forbundet end vi tidligere har troet, siger Laurits Skov.

Ti gange større end tidligere undersøgelser

Med en ny metode, der er udviklet af Laurits Skov, kan forskerne se, om der er dna fra fortidens mennesker i islændinges arvemateriale.

- Da vi lavede undersøgelsen, havde ti procent af befolkningen på Island givet en blodprøve, så vi kunne analysere deres dna, siger Laurits Skov og fortsætter:

- Undersøges forskellene i arvematerialet, svarer det til, at vi har et overblik over halvdelen af befolkningens dna.

Når dna undersøges, kan det nemlig gøres på to måder.

Enten kan forskerne se efter i forvejen kendte forskelle i dna'et. Det svarer til et par millioner baser, som forskerne effektivt undersøger.

Det meste af arvematerialet er nemlig ens, for så forskellige er mennesker heller ikke.

Det er den metode, der ofte bliver brugt, når man undersøge dna fra en stor gruppe.

Men man kan også kortlægge hele den lange dna kode (der er 3,2 milliarder baser).

Og det er det, Laurits Skov og forskerteamet har gjort for 27.000 islændinge.

Det er en mere dybdegående metode, og det er på den måde, at de har fundet arvemateriale fra både neandertaler og denisova-mennesket.

- Vores store analysearbejde gør vores undersøgelse ti gange større end tidligere undersøgelser af neandertal-gener i menneskers dna, siger Laurits Skov.

Frido Welker fra Københavns Universitet er imponeret over det store stykke arbejde.

- De bruger en spændende metode, som jeg anser som noget af det nyeste indenfor det her felt, siger han og fortsætter:

- Jeg glæder mig til at se, hvordan den nye metode også kan bruges på andre befolkninger, og hvilke resultater, der kan komme ud af det.

Facebook
Twitter