Kæmpegrav med 100 mumier fundet i Egypten: Det største fund i mange år

Mumierne kan lære os noget om livet i Egypten for 2500 år siden.

De egyptiske myndigheder for antikviteter præsenterede lørdag et kæmpe fund af mere end 100 mumier. Her ses nogle af dem under præsentationen for pressen. (© AP Photo / Nariman El-Mofty)

Sandet i Egypten gemmer tilsyneladende på en masse skatte fra fortiden, som vi endnu ikke har fundet. Det viser et kæmpe-fund, som de egyptiske myndigheder løftede sløret for i lørdags.

Mere end 100 mumier og 40 forgyldte statuetter har de hevet op af sandet på oldtidsgravpladsen Saqqara, der ligger få kilometer syd for Cairo.

Fundet imponerer Kim Ryholt, der er professor i ægyptologi ved Københavns Universitet.

- Fundet er usædvanligt stort. Det er sjældent, man finder så mange kister på én gang. Ikke nok med det, så ser det ud til, at kisterne er meget velbevarede. Det sker nemlig ofte, at der har været gravrøvere på spil, som har gjort skade på fundene, siger han.

Endnu har de egyptiske myndigheder ikke delt særlig meget information om fundet, da de lige har slæbt dem op af jorden. De har dog indtil videre vurderet, at de døde er blevet begravet for omkring 2500 år siden.

Mumierne blev fundet i tre såkaldte skaktegrave, som er dybe skakter, der er hugget 10-14 meter ned i kalkstensklippen. Den slags grave var normale på den tid - særligt for Egyptere, der ikke var helt i toppen af samfundet.

Usikkert hvor gamle mumierne helt præcist er

Mumierne stammer fra den senere del af Egyptens oldtidshistorie - for omkring 2500 år siden. Da de endnu ikke er helt præcist dateret er det muligt, at de enten stammer fra den periode, man kalder for Sentiden eller den Ptolemæiske periode.

Det forklarer Kim Ryholt.

- Jeg tror, de har haft svært ved at datere kisterne. Når der ikke står et kongenavn på dem, skal man regne ud, hvornår de stammer fra på en helt anden måde. Det kræver en specialist, der kan se på kisternes udformning, hvornår de er fra, siger han.

Fælles for begge perioder er dog, at det er tidspunkter fra Egyptens historie, vi ikke hører så meget om i populærkulturen.

Kendte faraoner som Ramses 2. og Tutankhamon levede knap tusind år før denne periode.

Det gør dog ikke tiden mindre spændende, fortæller Kim Ryholt.

- Der sker markante ændringer af Egypten i den her periode. Da Sentiden begynder er Egypten lige blevet forenet efter at have været splittet i mange små riger. Konger fra Nubien - nutidens Sudan - har forenet riget, siger han og fortsætter:

- Nubierne regerer i omkring 60 år, hvorefter perserne invaderer. De sidder dog ikke længe på magten, før Egypten igen river sig fri. Og sidst i perioden bliver landet så erobret af Alexander den Store.

Sarkofagerne lå i tre dybe skakter, hvilket tyder på, at de ikke var blandt samfundets top. Sarkofagerne er dog stadig flotte, hvilket betyder, at de heller var blandt de fattigste. Her ses en af de fundne sarkofager. (© AP Photo / Nariman El-Mofty)

Kan lære os noget om almindelige menneskers liv

Uanset hvilken periode mumierne er fra, kan de lære os noget om mere almindelige menneskers liv på den tid, forudser Kim Ryholt.

- Vi ved endnu ikke, hvem der ligger i kisterne, men jeg vil tro, det er præster. Højtstående embedsmænd har for det meste deres egne gravsteder. Ligger man i en fællesgrav - som de her fund - har man ikke været af så høj status, siger han og fortsætter:

- Kisterne er dog alligevel ret fine - og derfor har de nok heller ikke været nederst i samfundet. De har nok været en del af middelklassen, siger han.

Fordi der er fundet så mange mumier på samme sted, kan det hjælpe forskerne med at blive klogere på, hvilke helbredsproblemer, man kæmpede med i området, og hvad man spiste.

- Normalt, når mumier bliver undersøgt for at vi kan lære om personens helbred og kost, har vi en enkelt eller to mumier. Vores viden om sundheden og kosten dengang, stammer derfor fra et sammenstykning af mumier fra forskellige steder og tidspunkter, siger han og fortsætter:

- Det her kan muligvis give os et meget mere præcist billede af, hvordan livet var på det her tidspunkt i netop det her område.

De døde skulle have mad og drikke

Det var normal praksis i Egypten for 2500 år siden, at man begravede folk i fællesgrave. Det var nemlig rigtig dyrt at blive begravet i sit eget gravsted.

- I modsætning til os kristne, var egypterne af den opfattelse, at de døde havde brug for mad og drikke, hvis de skulle overleve i det hinsides. Derfor skulle der løbende stilles mad og drikke ved siden af den døde. Det havde almindelige mennesker ikke tid til, så det hyrede man en slags bedemand til - og det var altså billigere i en fællesgrav, siger Kim Ryholt.

Bedemændene ejede typisk fællesgravene og lod så folk købe sig ind i gravstedet.

Med i prisen fulgte så den service, at bedemanden stillede mad og drikke ned og sagde en bøn for de døde.

- Lidt ligesom med graveren på danske kirkegårde, der sørger for at fjerne visne blomster, klippe hække og feje gruset, siger han.

Hvorfor finder vi det først nu?

Hvordan kan mere end 100 mumier egentlig undgå at blive opdaget, når arkæologer har gravet store områder af Egypten tyndt de seneste 200 år?

Ifølge Sofie Schiødt er det faktisk ikke overraskende, at de aldrig er blevet fundet. Selvom der bliver gravet en del i Saqqara, har man primært fokuseret på de monumentale konstruktioner i området.

- Der ligger så vanvittigt mange fund i jorden i Egypten, som bare venter på at blive gravet op. Det er næsten lige meget, hvor du stikker spaden ned, så finder du et eller andet, siger hun og fortsætter:

- Gravskakterne her lå dog mere end 10 meter under jorden, så dem støder man måske ikke sådan lige på. De har været godt gemt.

I de senere år er der kommet en række teknologier, der kan hjælpe arkæologerne med, hvor de skal grave. Blandt andet kan satellitbilleder bruges til at vurdere, hvor der ligger ruiner gemt under sandet - og apparater, der sender elektromagnetiske bølger ned under jorden, kan fortælle, om der gemmer sig noget dernede.

Svært for danskere at få lov at grave i Egypten

Netop metoden med elektromagnetiske bølger, der kortlægger, hvad der gemmer sig under jorden, er noget, som har været brugt på de udgravninger Sofie Schiødt har været på.

Men det bliver sjældnere og sjældnere, de får lov at tage afsted.

- Det bliver sværere og sværere at få tilladelse til at grave i Egypten. I de senere år, har de uddannet rigtig mange arkæologer, for de vil gerne selv varetage deres fortid, siger hun og fortsætter:

- Tidligere har det været sådan, at det mest har været os fra vesten, der har forsket i deres oldtid. Amerikanere, Englændere og Franskmænd især.

Fundet af de 100 mumier er der også gjort af et egyptisk hold.

Fordi oldtiden i Egypten er en vigtig del af deres turisme-industri, som siden revolutionen i landet i 2011 har været hårdt ramt, satser de i disse år rigtig meget på udgravning og forskning, forklarer Kim Ryholt.

- Turistsektoren står for omkring 12 procent af landets økonomi. Den vil de gerne have op at stå igen - og derfor er den her slags fund vigtige. Det er god publicity, der måske får folk til at rejse ned og besøge deres museer og monumenter, siger han og fortsætter:

- Derfor offentliggør de sådan noget her - også inden de ved så meget om fundet. Det kan nemlig tage 5-10 år, før man har forskningsresultater på plads. De er interesserede i at få omtale i medierne nu her.