Kalkpiller og falske operationer: Sådan snyder narremedicin dig rask

Dyr medicin er bedre end billig? Her er fem eksempler på, at placebo snyder din hjerne.

I et forsøg fik en gruppe patienter to indsprøjtninger, hvor de fik at vide at prisen var henholdsvis 100 dollars og 1500 dollars. Den dyre var den bedste, mente de. Uden at vide, at indholdet var det samme. (© Mathis Birkeholm Duus)

Forestil dig, at du sidder hos lægen. Du har et problem. Det gør ondt og du har smerter.

Nu får du to valgmuligheder, fortæller lægen.

Du kan få en indsprøjtning med noget medicin, som en virksomhed har udviklet specielt til din type smerter.

Eller du kan få en indsprøjtning med saltvand. Den indeholder hverken medicin eller andre aktive ingredienser. Blot helt almindelig og harmløs saltvand.

Hvad vælger du? De fleste vil nok foretrække medicinen frem for en dosis saltvand, der ikke virker.

Eller gør den nu ikke det?

Kalk og majsmel

Saltvandsindsprøjtningen er det, som man kalder for placebo. Det er snydemedicin, som forskere bruger i for eksempel forsøg, hvor man vil teste om et nyt lægemiddel virker. En gruppe af forsøgspersoner får den nye medicin og en anden kontrolgruppe får så placebomedicinen.

Placebo kan også være eksempelvis destilleret vand, kalktabletter, majsmel, sukkerpiller eller vitaminer.

Og det burde jo ikke virke. Men det gør det ofte. Nogle gange endda bedre end medicinen.

Det er det, som man kalder for placeboeffekten. Når en patient føler sig bedre efter at have fået medicin eller endda en operation, der beviseligt ikke har en medicinsk virkning.

- Folk får det bedre af medicin, men de får det også bedre af placebo. Og forskellen mellem dem er ofte forsvindende lille, siger professor ved Harvard Medical School, Irving Kirsch, der har forsket i placebo i mere end 30 år.

Center for Hjerneskade. Model af hjerne. (Foto: Lars Møller © Scanpix)

Inde i hjernen

De seneste par årtier er der for alvor blevet forsket i placebo, og videnskaben er ikke i tvivl - det virker. Men hvorfor? For egentlig er det jo bare snyd og indbildning.

-Der sker nogle reelle processer inde i hjernen. Der er en række stoffer i hjernen, som kan gøre smerter værre eller lindre dem. Og mange af de ting, vi oplever, når vi er syge, skal først en tur igennem hjernen, før vi opfatter dem som smerte, kvalme eller ubehag, fortæller Frede Olesen, der er professor ved forskningsenheden for almen praksis på Aarhus Universitet, og som har fulgt forskningen i placebo i flere årtier.

Her er fem vidt forskellige eksempler på, hvordan placebo snyder din hjerne.

(© Pina Messina)

1. Farve og pris snyder dig

Hvilken farve skal pillen have? Det er langt fra ligegyldigt, og farven på piller er vigtig. Vi bruger den til ubevidst at bedømme, hvor effektiv en medicin er.

Nogle forsøg har vist, at vi bedst kan lide røde, gule og orange farver på piller med medicin, der har en form for stimulerende effekt. Derfor er gul en god farve til antidepressiver. Blå og grøn fungerer bedst til former for beroligende medicin.

Der er blevet forsket i farver på piller helt tilbage i 1950erne, hvor man dengang forbandt blå og grønne farver med gift.

Forskning viser også, at vi lader os narre af prisen på medicin. En gruppe patienter fik i et forsøg to indsprøjtninger, hvor de fik at vide at prisen var henholdsvis 100 dollars og 1500 dollars. Den dyre var den bedste, mente de. Uden at vide, at indholdet var det samme.

2. Bedre lunger

Placebo virker også på patienter med astma. I et forsøg fik en gruppe patienter en aktiv astmamedicin. Her målte man, at 20 procent fik en forbedret lungefunktion. Men hvis forskerne spurgte patienterne, så var det 50 procent af dem, som sagde, at de havde fået det bedre. Der var altså en klar placebo-effekt.

Den anden gruppe fik en inhalator, som var ren placebo. Altså uden effekt. Forskerne målte deres lungefunktion, som ikke havde fået det bedre, men alligevel var der 45 procent i gruppen, som fortalte, at de havde fået det bedre. Altså en næsten lige så stor placeboeffekt som ved den rigtige medicin.

Så placebo kan ikke kurere sygdomme som astma. Eller for eksempel kræft. Men det kan være med til at fjerne smerter og ubehag ved eksempelvis kemoterapi.

FILE PHOTO: Doctors and medical staff work during a knee prosthesis surgery in an operation room at the hospital of the Canton of Nidwalden in Stans, October 27, 2011. REUTERS/Michael Buholzer/File Photo (Foto: Michael Buholzer © Scanpix)

3. Snyd på operationsbordet

Du ligger på operationsbordet. Kirurgen skærer i dit knæ. Du tror, at hun er ved at lave en kikkertoperation, som skal skylle og fjerne løse elementer fra dit knæ, så det ikke gør ondt længere.

Men i virkeligheden har hun blot lavet et snit i huden og simulerer operationen. Hun beder om instrumenterne, men bruger dem ikke. Hun plasker lidt saltvand på og lader som om knæet bliver skyllet.

Det er placebokirurgi. Og det virker, viser blandt andet forskning fra 2002. En rigtig kikkertoperation er ikke mere effektiv end den falske. Efter to år er der ingen større statistisk forskel mellem de to grupper, der i forsøget fik en rigtig operation og en placebooperation.

RB PLUS, 16-07-2017, kl. 13.00 Læger får flere og flere patienter Gennem de seneste otte år har læger i gennemsnittet fået flere patienter, viser ny analyse. Læger i Nordjylland har flest, mens læger i Syddanmark har færrest. RB PLUS, 27-06-2017, kl. 09.21: Lægestudiet er den sikre vej til job I næste uge er der ansøgningsfrist til de videregående uddannelser. Ny opgørelse viser, at nyuddannede sygeplejersker og læger har de bedste jobchancer. RB PLUS, 28/04/2017, kl. 15.00: Sygdom trækker danskere ned i gæld Det er langt fra kun et løst forhold til kreditkortet, der gør pengene knappe. Sygdom er ifølge nye tal den største synder i forhold til at sende folk i gæld. Flere bliver sortlistet i sundhedsvæsenet - - - RB plus. Arkivfoto: Regioner får lov at drive lægeklinikker i seks årDer er desuden politisk enighed om, at læger kan få lov at drive flere klinikker.Se RB kl.09.57 d.09.02.2017 Arkivfoto: RB PLUS Højere lægeløn giver næppe effekt- - ARKIVFOTO 2004 af læge- - Se RB 17/6 2015 09.42. Politisk flertal vil belønne læger for at åbne praksis i yderområderne. Hurra, siger landdistrikterne, mens lægerne tvivler på, at det vil have en effekt. (Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2014) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

4. Lægen som placebo

Lægen og hendes hvide kittel er også en placebo. Alene det at møde hende og fortælle om dine smerter og problemer gør, at du får det bedre.

Lægens indstilling til den medicin, som hun giver dig, har også betydning for, hvor godt det virker på dig. Hvis du kan lide lægen og har tillid til hende, så virker det bedre.

Der er lavet forsøg, hvor patienter har fået drop i armen og fået smertestillende medicin. Uden at vide det. Man kunne måle, at det havde en effekt.

- Men hvis man fortæller, at nu får du det her smertestillende medikament, så er der en signifikant større smertelindring, siger professor i psykologi og MSO ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Lene Vase, der har forsket i placebo i 15 år.

5. Placebos onde tvilling

Men der er også en bagside af placebo. Hvis du får at vide, at der er bivirkninger ved medicinen, så er der også mange patienter, som pludselig føler, at de får dem. Som for eksempel i forsøget med den smertestillende medicin.

- Det rigtigt interessante er, at hvis man så fortæller patienterne, at de nu får noget, der gør din smerter værre, selvom de altså stadig får noget smertestillende, så bliver smerten værre. Både det, som de selv rapporterer, men også det man kan se ved hjernescanning, siger Lene Vase.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter