Kan du opdrage dit barn til at høre jazz, rap eller heavy?

Du kan godt påvirke dit barns musiksmag. Men det er ikke nemt, og flere faktorer spiller ind, siger forskere.

Børn danner først deres egentlige musiksmag i teenageårene, viser undersøgelser. (Foto: Brian Toft © dr)

Justin Bieber, Gilli og Pattesutter.

Du må lægge ører til lidt af hvert, når dit teenage-barn skruer op for musikken på værelset. Og du kan ligeså godt droppe at fiske de gamle rock-plader op af skuffen. For børnene gider ikke sådan noget gammelmandsmusik. Eller hvad?

Mange forældre håber, de kan opdrage deres børn til at kunne lide den samme musik som dem selv. Og det er faktisk ikke helt umuligt at påvirke dem.

Men det er heller ikke nogen nem opgave, forklarer komponist og hjerneforsker ved Aarhus Universitet, Peter Vuust:

- Der er helt klart nogle psykologiske faktorer, som spiller ind. Men børn er jo forskellige, og de bliver også påvirket af omverden, siger han.

Kulturen spiller en rolle

Hvordan kan dit barns musiksmag så påvirkes? Først og fremmest er det afgørende, om vores grundlæggende forhold til musik er kulturelt betinget. Det har forskere længe grublet over.

For at blive klogere tager man ofte udgangspunkt i konsonans og dissonans, der er begreber inden for musikverdenen.

Konsonans er en samklang af toner, der klinger rent og klart, mens dissonans er en samklang af toner, der lyder urent.

Det er almen kendt inden for musikforskning, at de fleste mennesker finder konsonans mest behagelig at høre på. Og det argumenterer for, at en del af vores musikalske præference er biologisk.

Men i en undersøgelse fra 2016 har forskere fra Texas og Massachusetts introduceret konsonans og dissonans til det isolerede Tsimane-folk i Amazonasregnskoven, der aldrig har hørt vestlig musik.

Stammefolket kunne godt høre forskel på de to lyde, men fandt dem lige behagelige. Noget tyder ifølge undersøgelsen på, at den vestlige musikkultur kan have påvirket vores opfattelse af behagelig og ubehagelig lyd.

Hjernen lærer af gentagelser

Når kulturen påvirker vores musikalske præference, handler det om, at vores hjerner vænner sig til bestemte modeller inden for musikken, forklarer Peter Vuust.

- Det er det, vi inden for psykologien kalder for mere-exposure effect. Jo mere du har hørt den samme type musik, desto mere kan du lide det, siger han.

- For hjernen vil gerne kunne forudsige, hvad der sker. Det har at gøre med vores evne til at overleve, fortsætter Peter Vuust.

Så når du spiller den samme genre musik for dine børn, lærer de, ifølge Peter Vuust, at vænne sig til netop den genre:

- Jo flere gange dit barn hører et band som for eksempel Slayer, desto bedre vil han eller hun forstå mønstrene i Slayers musik, og hvornår det er, at bandet gør noget interessant. Og i den sidste ende kan det gøre, at barnet bedre kan lide musikken.

Se børn spille thrash metal fra Slayer. Det er japansk-amerikanske Audrey og hendes søster, som er blevet populære på Youtube med deres optrædener:

Så rent psykologisk kan du godt påvirke dit barns musiksmag. Men musiksmag er også sociologisk betinget, understreger Peter Vuust:

- Den musik, vi hører, siger noget om, hvem vi er. Det vil sige, at når jeg nu for eksempel voksede op i et hjem med klassisk musik, så vil jeg hellere lytte til rytmisk musik, fordi jeg ikke vil være som mine forældre.

Hører musik flere steder

Musikken i hjemmet er langt fra den eneste faktor, der spiller ind på børns musiksmag. Det forklarer musiker og lektor på Rytmisk Musikkonservatorium, Henrik Marstal:

- Børn hører både musik, som deres forældre hører, og som bliver spillet for dem i børnehaven eller i fjernsynet. En del er desuden selv aktivt udøvende, når de for eksempel synger eller deltager i lege med musikledsagelse. De får en masse påvirkninger, ligesom vi voksne gør. Og så kan køn, geografi og kulturelle koder i børnenes hjem også spille en rolle, siger han og fortsætter:

- Men jeg tror dog stadig, at forældrene er dem, som kan påvirke børn mest. Børn kan ofte lide at identificere sig med deres mor og far. Og musikhistorien er jo fyldt med musikere, der fortæller, at det hele begyndte med, hvad forældrene spillede.

Ligesom Peter Vuust mener Henrik Marstal dog også, at det kan gå den anden vej, hvor børnene begynder at distancere sig fra forældrenes musiksmag og i stedet høre noget andet.

- Og der er også nogle hjem, hvor man ikke rigtig lytter til musik. Det giver måske en renvisket tavle til at forme sine egne præferencer. Selv har jeg mødt både komponister og sangskrivere, for hvem det var tilfældet i deres barndomshjem. Så der er mange forhold, der spiller ind, siger han.

Danner først musiksmag som teenager

Ifølge Henrik Marstal er det vigtigt at fremhæve, at børn først danner deres egentlige musiksmag i teenageårene:

- Det er der en række undersøgelser, der viser. Det er nemlig i den alder, ens identitetsforståelse begynder at udvide sig. Man begynder at forstå sig selv som et bestemt individ i verden, som foretager nogle særlige valg for at være den, man er.

- Så kan musikken for mange begynde at spille en særlig rolle som identitetsmarkør, og nogle begynder endda også at klæde sig efter musikken, siger Henrik Marstal og fortsætter:

- Det viser sig, at mange voksne og ældre stadig lytter til det meget af det, de lyttede til i deres teenageår. Det bliver ofte fundamentet for vores musikalske præferencer.

Musikken skal være aktiv

Er det så en god idé at prøve at påvirke dine børns musiksmag? Uanset hvad er det ifølge hjerneforsker Peter Vuust vigtigt, at musik er noget, som børnene har det sjovt med. Og det må gerne være noget, der gør dem aktive.

- Børn er ofte interesserede i musik, der har et rytmisk element. For de kan godt lide at bevæge sig, siger han og fortsætter:

- Det er derfor vigtigt at give børn nogle musikalske oplevelser, hvor de selv kan deltage. Det kan enten være, at man synger med dem eller danser med dem. Det er godt for deres musikalitet og kan måske også give dem interesse for selv at spille instrumenter.