Kan vi stole på fødevare- og ernæringsforskning? Mange undersøgelser er betalt af industrien

Når industrien støtter forskningen, bliver resultatet oftere til deres fordel.

En undersøgelse lavet af australske forskere viser, at når industrien støtter noget forskning indenfor fødevarer og ernæring, er det fem gange så sandsynligt at resultaterne bliver til virksomhedens fordel. (Foto: Lennart Søgård-Høyer www.unlt © Lennart Sogard-Hoyer / KU Food)

Rettet den 6. januar 2021: Den oprindelige rubrik: "Kan vi stole på fødevareforskningen?" er rettet til "Kan vi stole på fødevare- og ernæringsforskning?", da artiklen omhandler begge dele.

I juni sidste år udgav Aarhus Universitet en artikel, der handlede om, at vores forbrug af oksekød er mindre klimabelastende end forbruget af nydelsesmidler som slik og alkohol.

Artiklen byggede på en rapport, som forskere fra universitetet havde udarbejdet, og DR og flere andre medier greb historien.

Men det skulle siden vise sig, at landbruget havde haft direkte indflydelse på rapporten. Blandt andet havde repræsentanter fra landbruget skrevet hele afsnit i rapporten og fået ændret titel og forsidefoto.

Samtidig vurderede andre eksperter, at rapporten var fuld af fejl.

Men er sagen en enlig svale? Måske ikke.

En australsk undersøgelse af al den forskning, som i 2018 blev udgivet i de ti vigtigste tidsskrifter inden for fødevare- og ernæringsforskning i verden, viser nemlig, at 13,4 procent af forskningen var helt eller delvist finansieret af fødevareindustrien.

Og af de 13,4 procent var mere end halvdelen af forskningen positivt stemt over for produkter fra de virksomheder, der havde støttet det.

Det er fem gange så mange, som hvis forskningen ikke var blevet støttet.

For at vende tilbage til oksekødsrapporten som eksempel, kan man med andre ord sige, at forskere er mere tilbøjelige til at fortælle om de positive sider ved oksekød, hvis de har fået penge fra de folk, der lever af at sælge oksekød.

Det kommer ikke bag på Heine Andersen, der er professor emeritus fra Københavns Universitet og forsker i, hvor uafhængig forskningen på de danske universiteter er.

- Det er meget markante tal, som desværre ikke overrasker mig. Tallene er jo for hele verden, men især i Danmark er det her et problem, da der er et meget tæt forhold mellem forskerne og dansk landbrug, siger han.

For tæt samarbejde går ud over forskningsfriheden

Heller ikke for Anne Tjønneland, der er forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelse, hvor hun forsker i hvilken kost, der kan give øget risiko for kræft, er de nye resultater en overraskelse.

- Det er vigtigt, at vi tager det her op, for opmærksomheden er det første skridt. Jeg tror ikke, vi har været så opmærksomme på den stærke industri-indblanden på fødevare- og ernæringsområdet før, siger hun og fortsætter:

- Når det gælder medicinalområdet og tobaksforskningen har vi dog lært, hvad for nært samarbejde med industrien kan føre til, så måske skal vi kigge derhen for at løse problemet.

Tobaksindustrien kæmpede i årevis i USA for, at det ikke skulle komme frem, hvor kræftfremkaldende cigaretter er. På samme måde har skandaler med medicin som eksempelvis thalidomid-sagen, gjort os opmærksomme på at være ekstra kritisk over for den forskning industrien er involveret i.

Ifølge Heine Andersen er det, de australske forskere har vist, kun er toppen af isbjerget.

- En ting er, om forskningen direkte anpriser virksomhedens produkter. Noget andet er den mere uformelle indflydelse, som industrien kommer til at have over, hvad der bliver forsket i. Eksempelvis at de til en vis grad bestemmer, hvad der bliver forsket i og hvad der ikke gør, siger han og fortsætter:

- Desuden skal man ikke være blind for, at det kan være svært at være kritisk overfor nogen, som man får penge fra og samarbejder med. Kommer man med negative resultater, er det jo ikke sikkert, de vil give penge igen.

Og det rammer især yngre forskere, mener Heine Andersen.

- Mange unge forskere er ansat i midlertidige stillinger og er afhængige af, at de kan skaffe forskningsmidler, hvis de vil fortsætte på universitet. Og mange af de midler får man kun, hvis man kan skaffe penge fra industrien også, siger han.

Det var her på "DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug", de mange problematiske rapporter lavet i tæt samarbejde med industrien, er blevet til. Området der har forsøgsstalde og drivhuse hører til Aarhus Universitet selvom det ligger lidt uden for Viborg. (© Aarhus Universitet)

Ernæringsforskere: “Industrisamarbejde er ikke et problem”

Charlotte Lauridsen, der er professor i eksperimentel ernæringsforskning på Aalborg Universitetshospital og selv har god erfaring fra sin forskerkarriere med virksomhedsfinansieret samarbejde, ser anderledes på de australske resultater.

Hun mener, at forskerne glemmer at nogle vigtige pointer i deres forskningsartikel.

- De glemmer at se på kvaliteten af de undersøgelser, de vurderer. For hvad gør det, at en undersøgelse er positivt stemt overfor virksomhedens produkter, hvis resultaterne understøtter konklusionen, og hvis studiet er ordentligt lavet?, siger hun.

I stedet mener hun, at det tætte samarbejde med virksomhederne faktisk giver bedre forskning.

- Når der er finansiering fra industrien, giver det os mulighed for at lave endnu bedre studier. Vi får ofte adgang til en helt masse intern viden og data fra virksomheden og mulighed for at skalere forsøget op, så det står stærkere, siger hun og fortsætter:

- Dansk forskning ville slet ikke være i en førerposition, når det kommer til innovation af fødevarebranchen, hvis vi ikke havde et godt samarbejde mellem virksomheder og universiteter. Men det er klart, at der skal være transparens og klare retningslinjer for samarbejdet.

Heller ikke Lars Ove Dragsted, der er professor på Københavns Universitet, forsker i ernæring og også samarbejder med industrien, giver meget for de nye resultater.

- Forskningsartiklen er efter min mening som et råb i skoven – med et helt forventeligt ekko. Industrivirksomheder udvikler produkter og driver forskning, og i den forbindelse samarbejder de jo gerne med universiteterne. Det er altså ikke overraskende, at de finansierer forskning, de tror på, siger han.

Fejl i 37 ud af 55 rapporter lavet med industristøtte

Heine Andersen holder fast i, at der altså er mange eksempler på, at det går galt med industri-sponsoreret forskning

I forlængelse af oksekødssagen lavede Aarhus Universitet en intern undersøgelse, hvor de kiggede alle tidligere rapporter fra det forskningscenter, der stod bag oksekødsrapporten, igennem.

Og det var chokerende læsning, fortæller han.

- Der var fejl, der strider mod god videnskabelig praksis, i 34 ud af 55 undersøgte rapporter. Det viser med alt tydelighed, at vi har et stort problem og at især landbruget har stor indflydelse på forskningen herhjemme.

I flere rapporter var det eksempelvis ikke angivet, at industrien havde været med til at finansiere dem.

- I andre tilfælde sad ansatte fra industrien med i styregrupper for forskningsprojektet, slutter han.

FacebookTwitter