Ingen andre kan høre dem, men Katrine hører stemmerne klart og tydeligt.
- Du er ikke noget værd, man kan ikke elske dig, siger de.
Stemmerne er grove og onde og kommer med kommandoer til 22-årige Katrine Sinkbæk.
- Tag den kniv og skær i dig selv, beordrer de.
Katrine har hørt stemmerne, siden hun var 11 år gammel.
- I starten var det rigtig voldsomt. Der kunne jeg ikke tage afstand fra det overhovedet. Nu er de der bare, fortæller hun.
Katrine har fire til fem stemmer i hovedet. Nogle gange ligger de i baggrunden, og hun skal koncentrere sig for at høre dem. Andre gange har de overdøvet alt, og hun har haft svært ved at høre de mennesker, hun talte med.
Se Katrine fortælle om stemmerne i hovedet i klippet her:
Den værste stemme er en kvinde, der er meget dominerende, som Katrine forklarer det. Kvinden kan specifikt fortælle, at Katrine ikke er noget værd og har det dårligt, og at hun bare lader, som om hun har det godt, og at hun aldrig kommer ud af sin medicin.
En af de mest alvorlige lidelser
Katrine har diagnosen paranoid skizofreni, som hvert år rammer 3.500 danskere. Sygdommen er en af de alvorligste og mest invaliderende psykiske sygdomme og viser sig i 15-30 års-alderen.
Sygdommen er arvelig, men den opstår også i familier uden tidligere tilfælde, så man ved faktisk ikke helt, hvorfor den opstår, og hvem den kommer til at ramme.
- Opfylder man en samling kriterier, får man diagnosen paranoid skizofreni. Det er ikke en lidelse, man kan vise, hvor sidder i hjernen. Det er højst sandsynligt mange forskellige sygdomme, som vi ikke kender den biologiske årsag til, siger psykiater og professor Jimmi Nielsen.
De typiske symptomer er, at man hører stemmer eller ser syner. Man kan også få svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed.
- Det kan være vrangforestillinger, hvor patienterne føler sig forfulgt eller kan føle sig som en anden person, eller at de har en anden funktion, siger professor Jimmi Nielsen.
Sundhedsmagasinet på DR1 har set nærmere på lidelsen og fulgt 22-årige Katrine, der har sagt ja til at deltage i et forsøg ledet af Jimmi Nielsen. Her skal hun sammen med andre skizofreni-patienter forsøge at nedtrappe deres medicin gradvist.
Blev selvmordstruet og indlagt
Spoler vi tiden nogle år tilbage, var Katrines situation på sit værste. I de første mange år gik hun nemlig med stemmerne for sig selv. De talte til hende hele tiden, og hun turde ikke fortælle nogen om dem.
Hun begyndte også at føle sig overvåget, og at alle omkring hende kiggede og grinte af hende.
Når stemmerne sagde, at hun skulle skære i sig selv, kunne hun ikke stå imod, fordi hun bare ville have fred.
- Jeg tænkte, at stemmen ville holde mund et lille stykke tid, men det skete bare ikke. Og så blev jeg mere og mere ivrig for at få stemmen væk, så jeg skar mere og mere i mig selv, siger Katrine.
Stemmerne spurgte også, hvorfor hun ikke begik selvmord. De sagde, at ingen ville komme til at elske hende.
Som 18-årig blev det hele for meget for Katrine. Hun blev selvmordstruet og fortalte det til sin mor, Mette, der fik hende indlagt på den psykiatriske skadestue.
Se Katrines mor genhøre sit opkald til alarmcentralen her:
Her fik hun relativt hurtigt diagnosen paranoid skizofreni. Det hele kom som et chok for Mette.
- Jeg tror ikke, at der findes noget værre. Altså det at jeg ikke kunne hjælpe mit barn. Jeg var fuldstændig magtesløs, siger hun.
Efter den første indlæggelse blev Katrine indlagt gentagende gange, og det er langt fra noget, hun husker tilbage på med glæde.
- Det er ikke noget, jeg ville ønske for min værste fjende, siger hun, mens hun grådkvalt husker tilbage:
- Der kommer billeder af den lukkede, og hvor skidt jeg egentlig havde det. Det giver en klump i halsen, at jeg var så langt ude, siger hun.
Medicin er effektiv, men har bivirkninger
Katrine er blevet stabil, efter hun kom i behandling og blev medicineret. Hendes liv er blevet mere normalt, og hun har været i stand til at læse enkeltfag på HF.
Hun har lært at ignorere stemmerne og ikke lade dem styre, hvordan hun lever sit liv. Målet er at leve et så normalt liv som muligt, og det er også grunden til, at hun har sagt ja til at deltage i projektet med at skulle reducere sit medicinforbrug med halvdelen.
For selvom medicinen har været effektiv og hjulpet hende, har bivirkningerne også været store. Hun er blev meget mere sløv og har taget op mod 50 kilo på. Nogle gange føler hun sig som en zombie.
Det er også motivation for professor Jimmi Nielsen til at gennemføre forsøget med at få patienterne til at trappe ned på medicinen.
- Det er medicin, som har alvorlige bivirkninger; patienterne bliver overvægtige, de kan dø pludseligt, de kan udvikle diabetes, og derfor mener jeg, at vi har en forpligtelse til at være helt sikre på, at de vitterlig har brug for den medicin, siger han.
I takt med at Katrine trapper ned på sin medicin, begynder hun også at kunne mærke ændringer.
- Det bliver mere og mere normalt at mærke følelser. Jeg ved ikke, om det går mig på. Men det fylder, fortæller hun.
Samtidig læser hun til eksamen på HF, og en dag får hun det dårligt.
- Jeg begynder at græde, og jeg føler, at jeg har meget om ørene. Og så kommer den ene stemme efter den anden med højt lydniveau. Den ene siger, at jeg ikke er noget værd. Den anden siger, at jeg ikke hører til på jorden, siger hun.
Katrine bliver indlagt, men bliver udskrevet samme dag. Herefter bliver hun bedre til at fokusere på at holde pauser i hverdagen og have gode strategier til at håndtere de stærkere følelser.
Det lykkedes at gennemføre projektet og halvere medicinforbruget. Stemmerne kommer hun dog nok aldrig helt af med.
- Jeg hører stemmer hele tiden. Jeg er bare blevet bedre til at aflede mig selv og ikke lade stemmerne styre, alt hvad jeg gør.
Og forsøget har stadig været en stor sejr for hende.
- Jeg har kæmpet og kæmpet for at nå hertil, hvor jeg er i dag. Jeg har været mere igennem end mange andre, og jeg vil nok altid have udfordringer psykisk, men jeg er sikker på, at jeg kan komme over på den anden side med de redskaber, jeg har nu, siger hun.
Du kan se endnu mere om Katrines skizofreni i Sundhedsmagasinet på DR1 i aften klokken 21.55. Eller du kan se det på DR TV.