Kemikalier er medvirkende til, at der bliver født færre børn i Danmark

Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke både mænd og kvinders evner til at få børn.

Du kan mindske, hvor mange potentielt skadelige kemikalier, du bliver udsat for ved at gå efter produkter, der er eksempelvis Svanemærket eller CE-mærket. (Foto: Daniel Thomas © Unsplash)

I Danmark får vi ikke nok børn. I hvert fald ikke, hvis vi skal opretholde befolkningens størrelse.

Siden 1970’erne er der i gennemsnit født 1,7 børn per kvinde. 2,1 børn er snittet, hvis befolkningstallet skal opretholdes.

Du har sikkert hørt før, at danskerne begynder på ‘projekt baby’ for sent, fordi mange gerne vil have uddannelse, karriere og hus på plads først.

Men alderen er ikke den eneste faktor, der spiller ind på de lave fødseslsrater. Det gør formentlig også ting, vi er omgivet af i dagligdagen.

Det viser et nyt internationalt studie, som forskere fra Rigshospitalet står i spidsen for.

I studiet kan forskerne se, at hormonforstyrrende stoffer kan spille en rolle i, at der bliver født færre børn.

- Vi kan se, at der er stigning i sygdomme i reproduktionssystemet, hvor hormoner er en vigtig faktor. Derfor er der en stærk mistanke om, at hormonforstyrrende stoffer spiller en stor rolle i, at vi får færre børn i dag end for 50 år siden.

Sådan siger Anders Juul, der er læge, professor og leder af forskningscenter EDMaRC på Rigshospitalet. Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse.

Mænd får sværere ved at få børn

Forskerne har lavet et såkaldt review-studie. Her har de samlet alle undersøgelser inden for området fra flere forskellige lande som Danmark, Frankrig og England.

De har undersøgt, hvordan miljøfaktorer spiller ind på en lang række sygdomme i reproduktionssystemet, hvilket i sidste ende kan påvirke, hvor mange børn vi får.

Forskerne kan se, at flere mænd får testikelkræft både herhjemme og i den øvrige del af den vestlige verden.

De kan også se, at flere drengebørn bliver født med misdannelser på kønsorganerne, og at raske mænd har dårligere sædkvalitet i dag i forhold til mænd, der blev undersøgt i 1950’erne.

Det kan alt sammen påvirke evnen til at få børn.

- Når vi oven i det også får børn i en sen alder, betyder de biologiske faktorer endnu mere, fordi fertiliteten også falder naturligt med alderen, siger Anders Juul.

Piger får tidligere bryster

De hormonforstyrrende stoffer ser også ud til at spille en rolle hos kvinderne.

Her mistænker forskerne, at stofferne kan gøre, at unge piger kommer tidligere i puberteten.

- Vi kan se, at unge piger begynder at udvikle bryster tidligere, og kommer dermed i puberteten tidligere. I 1991 var gennemsnitsalderen for, hvornår unge piger udvikler bryster knapt 11 år. I 2006 er det tal er faldet til 9,9 år, siger Anders Juul og fortsætter:

- Når flere unge piger kommer tidligere i puberteten, er det en markør, der viser os, at der er noget i vores livsstil, der påvirker det reproduktive system på den ene eller anden måde. Her kan hormonforstyrrende stoffer spille en rolle.

Det er samfundets ansvar

Kemikalier, der potentielt kan være hormonforstyrrende, er overalt i vores omgivelser.

Man kan selv forsøge at mindske, hvor mange potentielt skadelige kemikalier, man bliver udsat for ved at gå efter produkter, der er eksempelvis Svanemærket eller CE-mærket.

Men Anders Juul mener ikke, at det er den enkelte forbrugers ansvar at undgå hormonforstyrrende stoffer.

- Man undres jo over, at der er sådan en stigning i forekomsten af sygdomme, der er hormonafhængige. Det må vi forskere kunne identificere endnu mere præcist, så vi som samfund kan få forbudt endnu flere af de værste kemiske stoffer i vores omgivelser, siger han.