Knoglefund i grotte afslører: De første moderne mennesker kom til Europa tidligere, end vi troede

Homo sapiens ankom allerede til Europa for 47.000 år siden.

De første mennesker, der kom til Europa, har højst sandsynligt set nogenlunde sådan her ud. Russiske forskere forsøgte ved hjælp af avancerede metoder at rekonstruere to kranier, der er mere end 30.000 år gamle. (© Visual Science)

Selvom de første moderne mennesker opstod for mere end 300.000 år siden et sted i Østafrika, gik der mere end 250.000 år, før de vandrede ind i Europa.

Nu viser nye fund, at de måske kom til Europa en lille smule tidligere, end forskerne først havde troet.

I Bacho Kiro-grotten i Bulgarien har forskere nemlig fundet en række knogler, som de ved hjælp af bevaret dna, har dateret til at være 47.000 år gamle. Det er omkring 5.000 år før, man ellers troede, at homo sapiens ankom til Europa.

Og de nye fund begejstrer Peter K.A. Jensen, der er tidligere overlæge i genetik og har skrevet flere bøger om menneskets evolution.

- Det er uhyre spændende og meget interessante fund. Det rykker dog ikke sådan for alvor på tidslinjen, men det giver en sikker viden om, hvornår de første moderne mennesker nåede til Europa, siger han.

Stemmer fint overens med andre fund

De seneste år har forskerne fundet masser af nye indikationer på, hvilken rute mennesket tog ind i Europa.

Særligt en række fund i Israel stemmer fint overens med knoglerne fra den bulgarske grotte, vurderer Peter K. A. Jensen.

I Manot-grotten i Israel fandt forskere i 2008 et kranie, som er ældre end noget andet, man har fundet udenfor Afrika. Forskerne mener derfor, at det kan være forfaderen til alle mennesker udenfor Afrika.

Sammen med en række andre nyere israelske fund, peger det, ifølge Peter KA Jensen, på, at mennesket kom tidligere til Mellemøsten, og dermed nok også er vandret tidligere ind i Europa. Helt i overensstemmelse med fundet i Bulgarien.

- Kraniet fra Israel ligner meget de tidlige menneskekranier, vi har fundet i Europa. Forskere har også i Israel på flere andre lokaliteter fundet arkæologiske fund, der svarer til dem, der blev fundet i hulen i Bulgarien, siger han.

Kort som dette skal nok opdateres en smule, efter de nye forskningsresultater er kommet frem. Det er nemlig ikke for omkring 40.000 år siden, men 47.000 år siden at homo sapiens vandrede ind i Europa. Her ses den rute, som homo sapiens har brugt til at sprede sig til hele planeten. (© Ancient History Encyclopedia)

Mennesket mødte neandertalerne i Mellemøsten

Ved at plotte alle fund af tidlige moderne mennesker ind på et kort, har forskere kunne lave en nogenlunde præcis rute for, hvilken vej vores forfædre vandrede ud af Afrika gennem Mellemøsten og videre til Europa og Asien.

Men på deres vej gennem Mellemøsten stødte det moderne menneske dog ind i en anden slags mennesker. Neandertalerne var nemlig opstået i Europa lang tid før moderne mennesker. De første neandertaler-spor i Europa er 400.000 år gamle.

Da de to menneskearter løb ind i hinanden under Mellemøstens varme sol, har de højst sandsynligt haft et godt øje til hinanden, forklarer Peter KA Jensen.

- Vi ved i dag, at homo sapiens formentlig blandede gener med neandertalerne, inden vi kom til Europa. Det ved vi, fordi lige meget om du kigger på generne fra en kineser, en dansker eller en amerikaner, så har vi nogenlunde samme mængde neandertaler-dna i vores gener, siger han.

Da homo sapiens vandrede videre til Europa, er der til gengæld ingen tegn på, at de formerede sig med neandertalerne igen.

- De har levet sammen med neandertalerne i Europa i omkring 5.000 år, men det ser ikke ud til at der har været yderligere sammenblanding. Det var kun én gang, det skete.

Levede sammen i fred og fordragelighed

Da moderne mennesker kom til Europa for knap 50.000 år siden, boede der ikke specielt mange neandertalere. Præcist hvor mange er forskerne usikre på, men der har nok ikke boet mere end 100.000 fordelt ud over Europa, det vestlige Asien og dele af det sydlige Sibirien.

Det var derfor ikke hver dag, mennesker og neandertalere løb ind i hinanden.

- Der er ikke nogen beviser på, at neandertalere og mennesker har været i krig med hinanden. Når man undersøger skeletterne, kan man se, at der er skader på nogle af dem. Generelt er der flere skader på neandertalernes knogler end homo sapiens’, siger han og fortsætter:

- Men det skyldes nok, at neandertalernes våben gjorde, at de skulle helt tæt på de store dyr for at slå dem ihjel, da de ikke havde udviklet kastevåben.

Det var her i Bacho Kiro-grotten i Bulgarien, at forskere fandt knoglerester, der var mere end 47.000 år gamle. (© Gowhere.bg)

Kom til Europa under sidste istid

Da moderne mennesker kom til Europa for 47.000 år siden, var store dele af Nordeuropa dækket af en tyk iskappe. Vores forfædre ankom nemlig midt i sidste istid. Så selvom der var store landmasser at dele med neandertalerne, var kampen om byttet alligevel hård.

- I takt med at homo sapiens bredte sig fra det østlige Europa og mod vest, skrumpede neandertalernes områder ind, og de sidste af dem var presset helt ned på Gibraltar, hvor de uddøde for omkring 39.000 år siden, siger Peter KA Jensen.

Homo sapiens fortsatte derimod med brede sig i Europa, indtil agerbruget blev opfundet for 12.000 år siden i Mellemøsten. Det førte til store nedslagtninger af jæger-samlere, fordi agerbrugerne havde brug for jorden, og bønderne overtog langsomt Europa, slutter han.

Facebook
Twitter