Knogler fundet i baghave: Skotske lig-rester stammer fra ulovligt anatomi-forsøg

Tidligere måtte medicinstuderende bryde loven, når de ville lære om kroppen.

Nogle af knogleresterne, der blev fundet i haven bag det skotske hus. Her er det fragmenter fra et kranium. (© Rebecca Crozier)

I november sidste år gik en række håndværkere og renoverede et hus i den gamle bydel af Aberdeen i Skotland. Som en del af arbejdet måtte baghaven graves op - og her ventede der håndværkerne et overraskende fund.

I baghaven lå der nemlig menneskeknogler, skriver det amerikanske medie Livescience.com.

Håndværkerne ringede til politiet, der blev mindst lige så forvirrede som håndværkerne, da de så fundet. Hvorfor lå der så mange menneskeknogler her - og var de blevet begravet i nyere tid, eller havde de ligget i jorden i mange år?

Politiet tilkaldte den lokale arkæolog Bruce Mann, som er ekspert i at vurdere alderen på knogler fundet i jorden.

Han kom frem til, at knoglerne var over 100 år gamle. Der var altså ikke tale om en ny forbrydelse. Og så var det ikke længere en politiefterforskning, men en arkæologisk udgravning.

Men Bruce Mann opdagede også noget sært ved knoglerne. De havde nemlig nogle mærkelige skæremærker - og mærkerne tydede på, at en eller anden forbrydelse var blevet begået.

Knogler fra fem voksne og to børn

Sammen med sine arkæolog-kolleger gik Bruce Mann i gang med en regulær udgravning af baghaven. Hele 115 knoglefragmenter endte de med at grave op fra jorden.

Dem sendte de videre til Universitetet i Aberdeen, hvor en ekspert i knogle-arkæologi tog over.

Knogleeksperten Rebecca Crozier sorterede knoglerne og fik samlet dem til syv forskellige skeletter. Desuden fandt hun ved hjælp af kulstof-14-metoden frem til, at de syv personer havde levet mellem 1750 og 1850 - og at to af dem var børn.

Men hun bemærkede også skæremærkerne, og for hende var de slet ikke så mystiske. Hun genkendte dem som ar efter forskellige medicinske indgreb, som er blevet foretaget på kroppene efter døden.

Der var blandt andet tydelige tegn på, at der var foretaget en såkaldt “kraniotomi”. Altså en operation, hvor kraniet skæres op, så man kan undersøge hjernen.

Det var her i den lille baghave at de 115 knoglefragmenter blev fundet. Her ses den arkæologiske udgravning. (© Cameron Archaeology)

Ulovlige dissektioner

Men hvorfor ville nogen dissekere syv mennesker og derefter begrave dem hemmeligt i deres egen baghave?

Ifølge Rebecca Crozier, som har udtalt sig til Livescience, er det en tydelig indikation på, at ligene er blevet brugt af lægestuderende til træning i anatomi. Det var nemlig sådan, at der var stor mangel på døde kroppe omkring 1850 i Skotland - og ofte måtte de studerende skaffe kroppene selv - på mere eller mindre lovlig vis.

I 1832 blev der nemlig indført en lov i Storbritannien, der gjorde det meget svært at skaffe kroppe til medicinuddannelsen på landets universiteter.

Loven blev indført efter flere sager med lig, der var blevet stjålet fra nytildækkede grave og en særlig grusom sag, hvor to mænd havde myrdet 16 mennesker for at sælge deres lig til videnskaben.

Den nye lov lagde en dæmper på forbrydelserne, men gjorde det meget svært for de studerende at skaffe kroppe at øve sig på.

Vigtigt at lære, hvordan man holder på en skalpel

Men hvorfor er det egentlig så vigtigt for lægestuderende at have en død krop at øve sig på?

Ifølge Helene Scott-Fordsmand, der er ph.d.-studerende ved Medicinsk Museion i København og forsker i, hvilken rolle kroppen spiller i lægevidenskaben, får lægerne en unik viden ved at dissekere døde kroppe. En viden, de ikke kan få på andre måder.

- Som læge skal du vide, hvordan du undersøger og skærer i et andet mennesker. Det er blandt andet vigtigt at vide, hvordan du holder på en skalpel, hvordan du skal stå, når du håndterer et andet menneskes krop, og hvordan du orienterer dig, så du skærer det rigtige sted. Det er ting, du ikke ved, før du har prøvet det, siger hun.

Og derudover er der konkrete ting, som du ikke får med på de anatomiske tegninger i lærebøgerne, fordi de ofte er fokuseret på muskler eller organer, forklarer hun.

- Tænk på fedt i den menneskelige krop. Nogle få fedtlegemer har en særegen rolle i vores kroppe - og har derfor et latinsk navn. Selvom fedt i det hele taget er vigtigt for kroppen, så er det ofte helt fraværende på anatomiske tegninger. Når de studerende så står til dissektionen og skærer i kroppene, fylder fedtet til gengæld rigtig meget - og det findes overalt i kroppen, siger hun og fortsætter:

- Når de studerende til dissektionen skal skære sig ind til de klassiske anatomiske strukturer, opdager de, hvor svært det eksempelvis er at se nervebanerne, der løber i fedtet. Og de lærer, hvor forsigtige de skal være, når de skærer i fedtet, for at undgå at beskadige dem.

Et lig til fire studerende

For Jesper From, der selv er uddannet læge og medlem af dansk medicinhistorisk selskab, var oplevelserne med at skære i døde kroppe lærerig.

- Det er noget helt andet at åbne kroppen op og se, hvordan den ser ud inden i. Man lærer noget helt andet end at læse i en bog og se på anatomiske tegninger. Det er ligesom med kørekort. Du kan ikke lære at køre bil ved kun at tage teoriprøven, siger han.

Men hvor de studerende i 1800-tallets Skotland skulle rykke hurtigt, når de havde skaffet sig et lig, inden det gik helt i forrådnelse, kunne Jesper og hans medstuderende dissekere i ro og mag.

- De døde kroppe, vi arbejdede med, lå på køleblokke, mens vi stod fire eller fem studerende over hvert bord. Og så mødte vi op en gang om ugen i ti uger, hvor vi skar op og undersøgte forskellige dele af kroppen, mens vi så efter i vores bøger, siger han og fortsætter:

- Dengang har de haft travlt, for kroppen går i forrådnelse efter få timer - især hvis vejret er varmt. Derfor foregik dissektionerne også altid om vinteren.

  • I 1645 åbnede 'Det anatomiske teater' i København. I 1600-tallet var det nemlig højeste mode at kortlægge naturen ned til mindste detalje - også når det gjaldt også kroppen. Her ses dog et nyere teater, der åbnede i 1787. (Foto: GONZALES PHOTO SIMON SKIPPER)
  • Her ses en tegning af det anatomiske teater i byen Leiden i Holland. (© Willem Swanenburg / Wikimedia Commons)
1 / 2

Ingen mord for at sælge lig i Danmark

I 1700- og 1800-tallets Skotland var der en stor efterspørgsel på døde kroppe til dissektioner, og kriminelle spekulerede i at skaffe lig til at sælge til universiteterne.

Men i Danmark foregik det nok anderledes roligt, fortæller videnskabshistoriker, Signe Nipper Nielsen, der tidligere har været post.doc. på Københavns Universitet hvor hun forskede i dissektionens historie.

- Jeg har ikke hørt om nogen gravrøverier eller mord for at skaffe lig her i Danmark, men jeg skal ikke udelukke, at det kan være sket. Jeg ved, at kongen gav tilladelse til, at læger - som eksempelvis den berømte anatom Thomas Bartholin - måtte dissekere afdøde, hvis deres familier gav tilladelse til det. Desuden fik universiteter lig af dødsdømte kriminelle til at øve sig på, siger hun og fortsætter:

- Men det betød ikke, at Thomas Bartholin havde kroppe nok. Vi ved, at han betalte pårørende til fattige afdøde for at få lov at dissekere deres kroppe. Og han berettede også selv, hvordan han engang i al hemmelighed dissekerede liget af en norsk skrædder, der ikke havde nogen pårørende.

Men i England havde universiteterne ikke den samme aftale med myndighederne. Og derfor måtte de studerende og lærerne selv ud og skaffe lig, forklarer Jesper From, der er læge og medlem af dansk medicinhistorisk selskab.

- Undervisningen i anatomi foregik ikke på universiteterne i England, men hjemme hos lægerne privat. De måtte selv skaffe lig, og derfor opstod de såkaldte "body snatchers", siger han.

Døde kroppe var endnu vigtigere dengang

Hvor vi i dag kan kigge ind i kroppen ved at tage røntgenbilleder, bruge MR- og CT-scannere, var der for 200 år siden ingen muligheder for at kigge ind i kroppen, mens den var i live. Derfor var dissektionerne ekstra vigtige for lægevidenskaben dengang, fortæller Jesper From.

- Man havde jo ikke billeddiagnostik og blodprøver. Det eneste, lægen havde at gå efter, var patientens symptomer. Den eneste måde, man kunne blive klogere på mange sygdomme, var ved at skære dem op, når de døde. Sådan foregik rigtig meget forskning i lægevidenskab fra omkring 1600 til midt i 1900-tallet, siger han.

I nutiden er dissektionen nok ikke helt så vigtig længere, understreger Jesper From.

- Fordi vi i dag kan se ind i den levende krop med ultralyd og al mulig andet teknologi, er vi sjældent nødt til at obducere for at kende dødsårsagen. Derfor bliver der også færre og færre obduktioner. Men de døde kroppe er altså stadig vigtige for, at de kommende læger kan øve sig, siger han.

Og antallet af obduktioner i Danmark er faldet voldsomt siden 1970'erne.

En professor i medicin underviser en gruppe elever i den menneskelige anatomi. Helt tilbage fra 1600-tallet var det normal praksis i det fleste europæiske universitetsbyer. (Foto: Maleri af Michiel van Mierevelt og Pieter van Mierevelt © WikiMedia Commons)

Meget viden om anatomien kommer fra døde kroppe

Selvom vi obducerer mindre i Danmark, så kommer en stor del af den viden, vi har om menneskets anatomi, fra de mange undersøgelser af døde kroppe, der blev lavet fra 1400-tallet og frem, forklarer Jesper From.

- Hele anatomien er baseret på dissektioner. Mange af de tegninger, vi bruger i dag, er lavet på baggrund af, hvad man har set gennem dissektion. Det var et kæmpe pionerarbejde, der blev lavet dengang, siger han.

Så når vi kender hjertets præcise opbygning, og hvordan lungerne ser ud, så skyldes det i høj grad de her læger, der gjorde, hvad de kunne, få at få fat i en død krop, der kunne gøre dem klogere.

- Når der står i vores anatomi-bog i dag, at lungen har tre lapper højre side og to i venstre, så bygger det jo på viden, vi har helt tilbage fra dengang, siger han.

Mistænkt fundet i arkiverne

Tilbage til mysteriet om de skotske knogler i baghaven.

Efter at knogle-arkæologen Rebecca Crozier var kommet frem til, at mærkerne måtte stamme fra medicinske undersøgelser, fik Bruce Mann en idé.

Han ville undersøge, om der havde boet nogle medicinstuderende i huset i den periode, hvor knoglerne blev begravet.

Og det skulle vise sig, at det gjorde der.

Huset, der er mere end 200 år gammelt, lå allerede dengang tæt på byens universitet - og rigtigt nok boede der en medicinstuderende på et værelse i huset omkring 1850.

Ved den folketælling, der blev lavet i 1851, kunne Bruce Mann nemlig se, at der boede en ung mand ved navn Alexander Creyk det år. Bruce Mann understreger til mediet Livescience, at vi på ingen måde kan være sikre på, at den unge mand er skyldig.

Men der er en række omstændigheder, der peger i den retning, siger han.