Kød-debatten får os op i det røde felt, fordi det handler om hvem vi er

Når folketinget diskuterer kødafgift starter en steppebrand i debatten på de sociale medier. Og det er de helt store følelser, der er på spil.

Det er helt forventeligt, at debatten om kød vækker følelser - for det er et etisk emne, der er tæt på vores hverdag og identitet, fortæller forsker. Men stærke følelser er ikke nødvendigvis den bedste måde at overbevise på. (Foto: Paul hackett © Scanpix)

Bare en time efter, at DR Nyheder tidligere i dag delte et opslag med nyheden ’Alternativet vil gøre et kilo rødt kød 17 kroner dyrere’ på Facebook, har flere hundrede mennesker udtrykt deres holdning i kommentarfeltet på det sociale medie.

Eller, måske i højere grad, har de fortalt om deres følelser.

Der er nemlig i den grad tale om de helt store følelser. Eksempelvis skriver en mand, at han elsker kød. Det provokerer mange andre brugere, der kalder bl.a. kalder ham egoistisk, og det, der er værre.

Men hvorfor kan en debat om kød få mange mennesker – både dem, der spiser kød, og dem, der har valgt det fra – op i det røde felt?

- Der er mange værdier på spil; klima og dyreetik, og så er det noget, der er helt tæt på vores hverdag og på vores identitet, siger Mickey Gjerris, der er bioetiker på Københavns Universitet og tidligere medlem af Etisk Råd.

Men han mener også, at der er tale om nogle velorganiserede fællesskaber i begge lejre. Og indenfor fællesskaberne er man god til bakke - og hidse - hinanden op.

Det er moralsk forkert at slå dyr ihjel

Der kan være flere grunde til at vælge en vegansk kost. For nogle er det klimahensynet, for andre deres egen sundhed. Og for mange spiller dyrevelfærd og dyrerettigheder også ind.

- Kødspisning er for mange veganere et moralsk spørgsmål. Mange af dem mener, at det er moralsk forkert at slå dyr ihjel for at spise dem, fortæller John Thøgersen, der forsker i økonomisk psykologi på Aarhus Universitet.

Når det gælder moralske spørgsmål, er det helt naturligt, at vi blander os i andres valg. Det siger Mickey Gjerris.

- Det er noget andet end om man foretrækker hindbær-eller jordbærmarmelade. Når det gælder etiske og moralske problemstillinger, så er meningen jo, at vi blander os i hinandens valg. Og etik har også noget med følelser at gøre.

Det er en del af vores identitet

Men det er ikke kun den ene side i debatten, som har følelserne i klemme. Mange kødspisere bliver også vrede, når debatten raser.

- Konfronteret med veganernes holdning reagerer nogle kødspisere tilbage, fordi deres selvopfattelse som et anstændigt menneske beklikkes, og fordi de føler et pres for at ændre indgroede vaner, siger John Thøgersen fra Aarhus Universitet.

Og netop det, at der er tale om indgroede vaner, gør det særlig svært for kødspiserne.

- Det at spise kød – eller ikke at spise kød – er en del af mange menneskers identitet. Og så bliver det jo en meget personlig ting, som man føler sig angrebet på, siger Mickey Gjerris.

Får ’de andre’ til at føle sig underlegne

Kødspisning bliver for mange så personligt, at det er svært at adskille fakta og følelser. Og det er rigtig skidt, hvis man gerne vil overbevise andre om, at de skal skifte kurs.

- Hvis man ikke står så stejlt på sit, og forsøger at adskille forskningen fra det, man føler, så giver det ofte en bedre debat. Og så er det også vigtigt, at fx veganere understreger, at de ikke er ’perfekte mennesker’ selv, siger Mickey Gjerris.

Han forklarer, at man på den måde kan undgå, at folk føler sig talt ned til eller moralsk underlegne. Det er nemlig følelser, der får mennesker til at lukke af.

Rigtige mænd spiser kød

Identitetspørgsmålet i forhold til kød er faktisk så stort, at den nogle gange ikke kun afgør ens livsstil, men også hvilke mennesker, man omgås.

Cathrine Happer, som forsker i sociologi ved Glasgow Unviersitet, fortalte i BBC-programmet Foodchain, at vælger man kød fra, er der risiko for en social eksklusion. Især for mænd.

- Der er også en kønsfaktor, den her ’rigtige mænd spiser kød’. Så når man angriber kødspisere, angriber man bl.a. en bestemt mandeidentitet, forklarede forskeren.

Cathrine Happer var med i radioprogrammet efter, at en foreslået kødafgift affødte stor debat i Storbritannien. Hun fortalte, at den sociale eksklusion også betyder, at man som fx vegetar skal være klar til at forsvare sit valg.

- Vi vælger at være en del af én gruppe, og dermed lægge afstand til andre grupper. Og som vegetar vil man ofte blive bedt om at retfærdiggøre sit valg, siger hun.

Hun forklarer, at når vi ofte må retfærdiggøre vores valg, har vi tendens til at vende os mere mod dem, der er enige, og så bliver distancen til den anden side endnu større.

Kødproducenter og veganere er velorganiseret

En del af forklaringen på, hvorfor artikler om kødspisning får så mange følelsesmæssige reaktioner, hænger i høj grad sammen med netop gruppeopdelingen. Blandt andet på de sociale medier er der nogle velorganiserede interessegrupper, fortæller Mickey Gjerris.

- I hver sin ende er der veganere og kødproducenter, fx svineproducenter, og begge parter er godt organiseret, siger han.

Det betyder, at når medier fx skriver en historie om kød og sundhed, opfordrer medlemmerne hinanden til at nedgøre eller fremhæve historien, fortæller Mickey Gjerris. Og på den måde kan en historie altså få mere opmærksomhed end hvad hoveddelen af befolkningen ville tildele den.

Facebook
Twitter