Vi har set belønninger i større eller mindre grad rundt om i verden.

I Tyskland har man nogle steder fået en grillpølse for at blive vaccineret, mens man i USA har skruet op for belønningen og givet et pengebeløb eller et lod i et stort millionlotteri, når folk fik et stik.

I Washington i USA kunne du endda få en joint med dit vaccinestik.

- De små belønninger er en symbolsk gestus, hvor man udtrykker taknemmelighed fra det offentlige. Forskningen viser, at folk er glade for at blive påskønnet, og de tager imod belønningen. Men det er formentlig ikke en grillpølse, der gør, at personer bliver vaccineret, hvis vedkommende oprindeligt har været imod vaccinen, siger Michael Bang Petersen.

Når vi ser på de større belønninger, er forskningen lidt mere uklar.

En nyere undersøgelse fra Sverige viser, at folk muligvis kom lidt tidligere ned og fik vaccinationen, når de blev belønnet med 200 svenske kroner.

- Men amerikanske erfaringer tyder på, at det ikke har så stor effekt med store belønninger. Det er uklart, hvad effekten vil være i Danmark på nuværende tidspunkt, siger Michael Bang Petersen og fortsætter:

- Dem, der er motiveret for at blive vaccineret, men som måske ikke var så hurtige til at få det gjort i starten, har fået stikkene nu.

Han fortæller, at hvis du betaler folk for at gøre noget, som de ellers anså som en ‘god’ handling, kan penge have den modsatte effekt.

- Tidligere forskning har vist, at hvis man betaler folk for at donere blod, gør det folk mindre motiverede. De tænker :‘Er mit blod kun et par hundrede kroner værd’?, siger han og fortsætter.

- Når du har fået penge for det, kan du heller ikke på samme måde pudse glorien med din uselviske, gode gerning.

I Danmark har vi i en periode haft et krav om coronapas, hvis man ville i byen eller på restaurant.

Hvis du var vaccineret eller for nylig havde været smittet, kunne du bare tage afsted. Ellers skulle du forbi et testcenter.

Men der er lande, hvor en test ikke er nok. Her skal du være vaccineret. Det er eksempelvis tilfældet, hvis du vil på natklub i England eller med tog, fly eller skib i Canada.

I flere lande, herunder Frankrig og USA, skal du også have en vaccine for at gå på arbejde. Det er ofte tilfældet, hvis du arbejder i det offentlige eller i sundhedssystemet.

Denne taktik er en måde at gøre det omkostningsfuldt for personer, der ikke vil vaccineres og derigennem presse dem til at få stikket.

- Den lille pisk er coronapas, hvor man skal testes. Det kan man skrue op for ved at sige, at man selv skal betale for sin coronatest. Den store pisk er i de lande, hvor man skal tage imod vaccinen for at beholde sit job, siger Michael Bang Petersen.

Ifølge Michael Bang Petersen er udsigten til at miste sit job ikke overraskende noget, der kan motivere folk.

Men man skal bruge sådan en ‘pisk’ med meget stor omtanke.

- Det har omkostninger i forhold til borgernes tillid til myndighederne. Især blandt dem der ikke er vaccinerede. Det vil føles som et meget stærkt indgreb, der kan skabe en modreaktion, siger han og fortsætter:

- Nogle kan blive endnu mere stålsatte i deres ‘nej’ til vaccinerne, når de oplever et stort pres.

Michael Bang Petersen kan ikke forestille sig, at vi herhjemme vil se krav om vaccine for at beholde sit job.

- Politikerne har ikke meldt noget ud, der peger på, at de kunne finde på at gå den vej.

Den taktik, der er blevet brugt i Danmark, er information i massevis.

Sådan fortsætter det med stor sandsynlighed, hvis man spørger Michael Bang Petersen.

- Myndighederne satser nok på information. Man har kampagner, engagerer lokale rollemodeller og sender fagpersonale ud blandt grupper af personer, der ikke er vaccineret, så de kan oplyse om vaccinen, siger han.

Det er dog også en omkostningsfuld taktik.

Informationsindsatsen med kampagner har været den største i Sundhedsstyrelsens historie.

Kampagnerne alene har kostet 172 millioner kroner frem mod september 2021.

Der bliver også brugt ressourcer på at sende fagpersoner ud til områder med grupper af mennesker, der ikke er vaccineret.

- Her taler de med de enkelte borgere om, hvad der bekymrer dem, og det virker. Men det kræver ressourcer, fordi man skal have fat i mange enkeltpersoner, siger han.

Hvis smitten fortsat stiger, tror Michael Bang Petersen først og fremmest, at myndighederne vil skrue op for informationen for at få flere vaccineret.

Hvis det ikke er nok, kan det også være, at du skal have dit coronapas op af lommen igen.

- Det er svært at spå om, men umiddelbart vil jeg tro, at man vil indføre coronapasset igen, hvis smitten fortsat stiger, siger han.

- Det er første gang under vaccinationsindsatsen, at vi ser så klar en stigning i smitten. Det i sig selv kan sundhedsmyndighederne håbe på, gør, at der er flere, der bliver vaccineret, siger Michael Bang Petersen.