Kommer der babyboom 9 måneder efter corona-krisen? Næppe, forudser eksperter

Dårlig økonomi og usikkerhed kan få par til at udskyde baby-planer.

Vi kommer måske endda til at se færre gravide maver ni måneder efter corona-krisen end almindeligvis. (Foto: sergei supinsky © Scanpix)

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod der, at Danmark også oplevede en stigning i antallet af fødsler efter 2. verdenskrig. Det er ikke korrekt. Stigningen herhjemme begyndte allerede omkring 1940. DR beklager fejlen.

Efter 2. verdenskrig så vi i nogle vestlige samfund, at fødselsraterne steg. Blandt andet i USA, blev der født flere børn i midten af 1946 end de nærmeste foregående år.

De efterfølgende år var udviklingen generelt stigende. Nogle mener, at en blomstrende økonomi og lysere udsigter gjorde, at folk fik flere børn.

Man kan derfor spekulere på, om en krise kan påvirke antallet af fødsler.

Men kommer vi til at se det samme mønster ni måneder efter corona-krisen?

- Det er utroligt svært at svare på.

Det siger Palle Villesen, der er lektor på Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet.

- Vi har ikke tidligere data om, hvordan antallet af fødsler udvikler sig, hvis der opstår en krise, hvor folk er tvunget til at være meget hjemme sammen, siger han og fortsætter:

- Vi kan se, at under vinterferien og den 1. januar, bliver der undfanget flere børn end på andre tidspunkter af året. Det kan blandt andet skyldes, at man enten er i lidt mere festligt lag til nytår eller har mere tid derhjemme under en vinterferie - lidt ligesom med corona-krisen for nogle.

Alligevel betyder det formentlig ikke, at vi vil se flere børn blive født om 9 måneder - tværtimod.

Usikkerhed kan holde os tilbage

Beslutningen om at få et barn på et bestemt tidspunkt er ikke så enkelt, at det bare handler om at være hjemme sammen i en periode.

Særligt ikke, hvis du ikke føler dig helt tryg ved verdenssituationen.

Det forklarer Anja Pinborg, der er professor og lægelig leder på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.

- Da vi ikke vidste, hvordan Covid-19 ville udvikle sig, eller om det kunne påvirke et foster, kan jeg forestille mig, at nogle har udskudt planerne om en baby, siger hun og fortsætter:

- Det er selvfølgelig umuligt at spå om, men jeg kan forestille mig, at vi kommer til at se et lille fald i antallet af nyfødte. Men i forvejen svinger antallet af nyfødte, uden at vi ved hvorfor, så det er svært at vide, om vi kommer til at kunne se en forskel.

Økonomien kommer med i soveværelset

Begge eksperter mener, at økonomi også kan spille en rolle, når der skal lægges baby-planer.

- Vi kunne se, efter for eksempel finanskrisen, at vi holdt tilbage med de planlagte børn, siger Palle Villesen.

Måske kommer vi til at se det samme, hvis økonomien også får et varigt hak i denne omgang.

- Man kan forestille sig, at nogle familier venter med et barn, hvis der er usikkerhed i forhold til deres job, eller de pludseligt sidder lidt stramt i det rent økonomisk, siger Anja Pinborg.

Lukkede fertilitetsklinikker påvirker (nok) ikke antallet

Én ting, som Anja Pinborg dog ikke tror kommer til at spille en stor rolle, er lukningen af fertilitetsklinikkerne. De fleste var nemlig kun lukket ned i én måned.

- Og vi fik lov til at færdiggøre de behandlinger, som var i gang før nedlukningen. Da klinikkerne blev åbnet igen, så vi ikke så mange henvendelser om behandling, som vi regnede med. Men nu er vi tilbage i fulde omdrejninger med mange henvendelser, siger hun.

Hun forklarer, at cirka 6.000 danske børn om året kommer til verden efter fertilitetsbehandling. Det er cirka 8-10 procent af fødslerne i Danmark.

- Selvom der var lukket i en måned, tror jeg ikke, at det kommer til at spille en stor rolle i forhold til færre eller flere fødsler, siger hun.

Facebook
Twitter