Kræft er ikke altid en 'krig': Kamp-ord kan skade vores syn på sygdom

Vi kan miste troen på at forebygge kræft, når vi møder krigsretorik.

Kræft kan føles 'ude af menneskets' hænder, når der bruges krigsretorik. Det kan også nedsætte troen på, at forebyggelse af kræft er effektivt, viser undersøgelsen. (Foto: Linda Kastrup © Linda Kastrup)

Overskrifter som de her er ikke sjældne, når det kommer til historier om kræft.

Ord som ‘angriber’, ‘overvandt’ og ‘kamp’ er ofte blevet brugt om kræftbehandling og patienter med sygdommen.

Men de seneste år har forskere diskuteret, om det er klogt.

Ordene, der er krigsmetaforer, kan nemlig lægge et unødvendigt pres på patienterne.

- Det er en problemstilling, vi har beskæftiget os med de seneste år hos Kræftens Bekæmpelse. Vi er blevet mere og mere bevidste om, at krigsretorikken om, at du skal bekæmpe og sejre over kræften, kan være skadelig for nogle patienter, siger Niels Kroman.

Han er cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi ved Københavns Universitet.

Og nu viser ny forskning, at ordene også kan påvirke mennesker negativt - selvom de ikke har haft kræft.

Krigsretorik ændrer opfattelsen af kræft

I en canadisk undersøgelse har næsten 1.000 deltagere læst forskellige tekster om kræftforløb, hvor der i nogle af dem er blevet brugt krigsmetaforer.

Resultaterne viser, at hvis krigsmetaforer bruges om kræftbehandling, så øger det opfattelsen af, hvor svært det er at behandle en kræftsygdom.

Og det kan gøre, at personer ikke kommer til lægen med symptomer, eller til forebyggende undersøgelser.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at det kan skyldes, at krigsmetaforerne kan gøre, at kræft virker som en sygdom, der er helt ude af menneskets hænder - selvom mange kræftformer kan forebygges eller opdages i tide.

Ifølge undersøgelsen kan krigsretorik få forebyggelse af sygdommen til at fremstå som mindre effektiv - end hvis der ikke var blevet brugt 'kamp-ord'.

Krigsretorik rammer ressourcesvage

Niels Kroman mener, at brugen af krigsretorik kan ramme en bestemt gruppe mennesker hårdt.

- Vi har de seneste år fået meget fokus på social ulighed i forhold til kræft. Og jeg er helt overbevist om, at netop krigsretorik kan virke positivt på ressourcestærke mennesker. Men jeg tror bestemt ikke, at mennesker, der både ryger og drikker for meget alkohol, bliver motiveret af krigsretorikken.

Og det er særligt de ressourcesvage, som fagfolk gerne vil have fat i med forebyggelses-kampagner.

- For de ressourcestærke, der motionerer tre gange om ugen og spiser sundt, skal nok selv komme til lægen og til forebyggende undersøgelser, siger Niels Kroman.

Patienter kan have brug for at ‘kæmpe’

Niels Kroman forklarer, at selvom fagfolk de seneste år er blevet opmærksomme på, at krigsretorikken skal nedtones, når det kommer til kampagner, så skal retorikken ikke droppes helt.

Det kan nemlig være godt for nogle patienter at ‘besejre kræften’ eller ‘kæmpe imod’.

- Jeg har kigget mere end 1.000 kvinder i øjnene og fortalt dem, at de har brystkræft. Her gælder det om at have menneskelig empati, så jeg kan tage højde for, hvilken type kvinde jeg sidder overfor, siger Niels Kroman.

Han forklarer, at reaktionen på kræftdiagnosen kan være alt fra modløs og opgiven til lysten til at kæmpe imod.

- Hvis jeg sidder overfor en patient, der gerne selv vil gøre noget aktivt, og som er klar, så kan det være fint at bruge krigsretorikken - særligt fordi de ofte selv siger, at de for eksempel gerne vil ‘kæmpe imod’, siger han.

Modsat kan nogle patienter opleve en stor magtesløshed, hvor de ønsker, at lægen finder den bedste behandling til dem, uden at de selv skal indblandes.

- De patienter har ikke brug for retorikken om, at de skal ‘kæmpe’. Det kan virke nedbrydende og som en psykisk stor belastning, hvis de står overfor “en stor kamp” eller deres krop er “under angreb”, siger Niels Kroman.

Medier og kampagner har et stort ansvar

Også medierne har et stort ansvar, når det handler om måden, vi taler om kræft.

- Der bliver tit brugt krigsretorik i overskrifter, når det handler om kræft, så overskriften bliver endnu mere prangende. Og det mener jeg, påvirker den måde, vi taler om kræft, siger Niels Kroman.

Han forklarer, at de hos Kræftens Bekæmpelse gør sig mange tanker om krigsretorik, når de laver kampagner.

- Når vi kommer med slogans i forbindelse med kampagner som Knæk Cancer, så skal vi skrue ned for krigsretorikken. For dem, der også stiller op i for eksempel Knæk Cancer, er jo ofte patienter, der virkelig har ‘taget kampen op’, siger Niels Kroman og fortsætter:

- Det store problem er, at hvis du ‘taber kampen’, så kan du få skyldfølelse, hvis du for eksempel ikke bliver rask. Og så kan krigsretorikken være meget skadelig.

Facebook
Twitter