Kropssensorer og kunstig intelligens skal redde risikopatienter

For mange alvorlige komplikationer efter større operationer får læger og forskere til at udvikle trådløst overvågningssystem, som holder øje med risikopatienter døgnet rundt.

  • Regelmæssig måling af livsvigtige kropsfunktioner hos risikopatienter på danske sygehuse har ikke som håbet nedsat antallet af alvorlige komplikationer. Nu vil læger og forskere i stedet udvikle et teknologisk overvågningssystem med trådløse sensorer og kunstig intelligens. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)
  • Forskningsleder Helge B. D. Sørensen, DTU: - Lægerne er dygtige, men med computerkraft og algoritmer kan vi få en meget konsistent vurdering af forskellige tilstande. Og vi kan faktisk overgå de bedste lægers manuelle vurdering af komplikationer. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)
  • Overlægerne Eske Kvanner Aasvang og Christian S. Meyhoff demonstrerer den tablet, som viser målingerne fra de trådløse sensorer. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)
1 / 3

Ud af de 150.000 større operationer, der hvert år bliver udført i Danmark, medfører omkring 30 procent alvorlige og i nogle tilfælde livstruende komplikationer. Patienter med kræftsygdomme og lungelidelser kan have samme behov for konstant kontrol, så det nye system vil også være relevant for dem.

I praksis indebærer det, at patienterne får monteret fem trådløse sensorer rundt om på kroppen, som konstant måler på hjerte, blodtryk, åndedræt og andre vitale funktioner. Og at computere bliver sat til at overvåge målingerne.

- Der er ikke råd til, at vi kan placere en læge døgnet rundt alle dage ved hver patient. Men vi kan lave en modellering af lægens måde at tolke de 10 signaler, vi måler, forklarer forskningsleder Helge B. D. Sørensen fra Danmarks Tekniske Universitet.

De mange data fra patienterne skal omsættes til en kunstig intelligens, som kan advare personalet, når målingerne viser, at der er fare på færde. Ambitionen er, at den kunstige intelligens skal udvikles til at være mindst lige så dygtig til at vurdere faresignaler som en erfaren speciallæge.

Data fra de trådløse sensorer kan aflæses på en tablet. Blodtryk og iltmætning i blodet er et par af de målinger, som i dag kun bliver foretaget et par gange i døgnet på risikopatienterne. Det nye system måler dem konstant. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)

- Lægerne er meget dygtige, men med computerkraft og algoritmer kan vi få en meget konsistent vurdering af forskellige tilstande. Og vi kan faktisk overgå de bedste lægers manuelle vurdering af komplikationer, mener Helge B. D. Sørensen.

Manuelle målinger er som at flyve i blinde

Højrisikopatienter på danske sygehuse får i dag foretaget rutinemæssige målinger af vigtige værdier som blodtryk og iltmætning flere gange i døgnet. Selv om det er et stort arbejde for personalet, har det bare ikke givet færre komplikationer eller dødsfald.

- Det har ikke haft den gavn, vi håbede på. Men det har medført en masse ekstra registreringer også hos patienter, som klarer sig fint selv. Og det har fjernet sygeplejerskerne fra patienter, som havde brug for dem, siger forskningsansvarlig overlæge Eske Kvanner Aasvang fra Rigshospitalet.

Den danske praksis er ellers høj international standard. Men Eske Kvanner Aasvang sammenligner det med at flyve med bind for øjnene, når der kun bliver målt på patienterne to gange i døgnet.

- Man lukker øjnene op, når man letter. Og på et tidspunkt under turen kigger man lige en gang til. Resten af tiden har man sådan set bind for øjnene. Med det nye system har vi øjnene åbne hele tiden, så vi kan se, hvad der sker med vores patienter, forklarer han.

Flere overlever

Det nye WARD-system skal gøre noget af det samme, som eksisterende stationær teknologi tilbyder patienter på intensivafdelinger og opvågningsafdelinger, hvor de er under konstant monitorering. Det skal blot ske trådløst, så patienterne kan komme ud af sengen og bevæge sig omkring.

Forskningsansvarlig overlæge Christian S. Meyhoff fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som også er med i projektet, tror på, at den færdige løsning kan redde liv.

- Potentialet er, at vi kan gøre komplikationerne sjældnere og på den måde øge overlevelsen efter større operationer i Danmark, vurderer han.

Den teknologiske overvågningsløsning flugter også fint med sundhedssektorens fokus på effektiviseringer.

- Det vil frigøre ressourcer til dét, læger og sygeplejersker ser som deres kerneopgave, nemlig at tage vare på patienterne og behandle de komplikationer, der kan komme hos nogle af dem, mener Christian S. Meyhoff.

Patient: Fint de holder øje med mig

I alt skal 5.700 patienter fra hospitaler i København, Odense og Aarhus de næste fire år bidrage med data og bogstaveligt talt lægge krop til projektet. Én af dem er kræftpatient Finn Engmann Rasmussen på Rigshospitalet. Han har været glad for mobiliteten og ikke følt sig generet af udstyret.

- Folk føler sig jo bundet, hvis de skal være samme sted hele tiden. Jeg har feset noget rundt, samtidig med at jeg er under opsyn. Det er godt, siger han.

Kræftpatient Finn Engmann Rasmussen er med i forsøget med den nye teknologi. Når han hopper ud af sengen og går til frokost, følger måleudstyret med, fordi det består af trådløse sensorer rundt om på kroppen. (Foto: Uffe Bregendahl © dr)

Det svarer til den reaktion, lægerne har mødt hos andre.

- Patienterne har taget godt imod at blive monitoreret trådløst. De føler en sikkerhed i, at der kan komme en læge eller sygeplejerske akut, hvis der er tegn på, at noget er under opsejling. Men i vores projekt bliver computeren aldrig dén, der bestemmer. Det kan højst være et rådgivende værktøj til os som og læger og sygeplejersker, som skal henlede vores opmærksom på, hvor vi kan bruge vores kræfter mest optimalt, siger overlæge Christian S. Meyhoff.

Skjulte sammenhænge kan give tidligere alarm

Overlæge Eske Kvanner Aasvang forventer, at systemet samtidig vil give ham og andre læger vigtig ny viden om mønstre, de ikke lægger mærke til i dag.

- Ved hjælp af den kunstige intelligens vil vi være i stand til at finde hændelser, før de sker. Og fx sige at om lidt kommer der et lavt blodtryk, en lav puls eller måske ligefrem et hjertestop. Der kan vi så gå ind og gøre noget. Det er selvsagt en måde at løfte kvaliteten til uanede højder i forhold til, hvad vi gør i dag, mener Eske Kvanner Aasvang.

Mulig dansk eksport-vare

Flere fonde og patientorganisationer støtter forskningsprojektet. Innovationsfonden har investeret 18 millioner kroner i tillid til, at det færdige system har dansk erhvervs- og eksportpotentiale. På sigt forestiller lægerne og ingeniørerne sig, at det trådløse udstyr kan følge med patienterne hjem, så sundhedspersonalet også kan holde øje med dem dér, hvis der er behov for det.

- Du kan rulle den her medikoteknologi ud til alle risikopatientgrupper. Så vi ser et helt klart kommercielt potentiale i det, vi er ved at bygge op. Både i Danmark og andre steder, siger forskningsleder Helge B. D. Sørensen fra DTU.