Kvinde arver peanut-allergi fra organdonor

Amerikansk kvinde har udviklet allergi for peanuts efter at have fået en ny lunge. Dansk overlæge kalder det overraskende.

Immunceller fra lungen kan være skyld i, at kvinden har fået peanut-allergi med i samme omgang, da hun fik transplanteret lungen. (Foto: Rawpixel © Unsplash)

Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man er allergisk over for en madvare uden at vide det. Det fandt en amerikansk kvinde ud af på den hårde måde.

Den 53-årige kvinde har nemlig udviklet allergi overfor peanuts efter at have modtaget en donor-lunge fra en 22-årig mand, der var allergisk overfor peanuts.

Kvinden blev først bekendt med sin nye allergi, da hun spiste en sandwich med peanutbutter.

Hun fik problemer med at trække vejret, og lægerne undersøgte efterfølgende, om donoren havde været allergisk overfor peanuts, hvilket var tilfældet.

Kvinden var heldigvis allerede på hospitalet, da hun fik en allergisk reaktion. Hun var ved at komme sig efter lunge-transplantationen.

Det skriver Live Science. Kvindens sygdomsforløb og allergiske reaktion blev i december udgivet i det videnskabelige tidsskrift Transplantation Proceedings.

Kvinden, der ikke havde været allergisk over for nødder før, blev efterfølgende også testet positiv for allergi overfor mandler, cashewnødder, kokos og hasselnødder, skriver Live Science.

Læge Mazen Odish, der behandlede kvinden, forklarer til Live Science, at der kun har været fire til fem lignende tilfælde, hvor en modtager “arver” donorens peanutallergi ved en lungetransplantation.

Immunceller kommer med allergien

Ifølge Hans Jürgen Hoffmann, der er professor på Allergicentret, Lungemedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er det dog ikke sikkert, at kvinden skal undgå nødder resten af livet.

- I det her tilfælde kunne man forestille sig, at grunden er, at mastceller (immunceller, red.) med immunglobuliner E (antistoffer, red.) mod peanut er blevet overført til modtageren med lungen. Man ved, at mastceller har en halveringstid på tre måneder, så man må væbne sig med tålmodighed, siger Hans Jürgen Hoffmann, der ikke har været en del af kvindens behandling.

Han forklarer, at halveringstiden betyder, at halvdelen af de mastceller, der er i vævet, erstattes efter tre måneder.

- De celler bærer på IgE fra donoren, der havde peanutallergi. Man bliver ikke helt fri for mastcellerne, men man kommer med stor sandsynlighed under en tærskel, hvor det ikke giver en allergisk reaktion mere, siger han.

Organet er allergisk

Hans Jürgen Hoffmann forklarer, at det med stor sandsynlighed kun er selve det transplanterede organ, der er allergisk.

Mastcellerne spreder sig altså ikke ud i hele kroppen, når man får et nyt organ.

Man skal derfor ikke være bange for en masse nye allergier, hvis man skal have et nyt organ.

- Det vil nok kun være i det nye organ, så det er et afgrænset problem. Det, at det overhovedet sker, er meget sjældent, forklarer Hans Jürgen Hoffmann.

Medicin burde have hjulpet

Når man transplanterer organer, får modtageren immundæmpende medicin, der gør, at der er mindre risiko for, at kroppen afstøder det nye organ.

Og den medicin burde have hjulpet på kvindens allergiske reaktioner, forklarer Michael Perch, der er overlæge på Rigshospitalets afsnit for lungetransplantation. Han har heller ikke været en del af behandlingen af kvinden.

- Den immundæmpende medicin sætter et låg på immunforsvaret, så organet kan fungere. Det betyder også, at man dæmper nogle af de andre reaktioner, der kunne være. Som fx allergi, siger han og fortsætter:

- Det er derfor overraskende, at hun reagerer så voldsomt på peanuts. Jeg ville formode, at hun fik noget af den behandling, man ville give mod sådan en allergi allerede i sin medicin. Så det er overraskende og interessant.

Facebook
Twitter