Kvinde fra USA føder barn med corona-immunitet efter vaccinestik

I Danmark anbefaler man ikke coronavacciner til gravide.

Det er et interessant case-studie, men vi kan ikke konkludere noget om, hvorvidt vaccinationer af gravide er sikre for fostre ud fra dette ene tilfælde, siger forsker. Billedet er et arkivbillede og har ikke noget med historien at gøre. (Foto: Hollie Santos © Unsplash.com)

En kvinde fra Florida i USA har født et barn med covid-19-antistoffer i blodet.

Ifølge amerikanske forskere har kvinden overført noget af den immunitet til barnet, som hun har opnået efter første stik med en vaccine fra virksomheden Moderna.

Kun tre uger efter vaccinestikket fødte kvinden barnet, oplyser forskerne. De understreger samtidig, at deres forskning lige nu ligger som såaldt preprint.

Det vil sige, at forskningen endnu ikke er blevet godkendt og blåstemplet af et videnskabeligt tidsskrift.

- Det her er faktisk, hvad man vil forvente. Når et barn fødes, har det som regel moderens antistoffer i de første måneder. Det er i sig selv ikke overraskende, siger professor Anne-Marie Nybo Andersen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Hun har kigget på forskningen fra USA.

- Det viser, at morens antistofrespons åbenbart er så hurtig og stærk, at den har passeret placenta-barrieren, hvilket betyder, at der er kommet antistoffer over i barnet på blot tre uger. Det siger nok mere om vaccinen end om graviditeten, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Forskningen siger dog ikke noget om, hvor længe antistofferne bliver i barnet.

- Som regel beskytter de antistoffer, som moren overfører til barnet, kun barnet i de første måneder, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

- Det ville derfor være interessant at finde ud af, hvor lang tid de her antistoffer beskytter barnet, fortsætter hun.

Vi kan ikke teste vacciner på gravide

Den amerikanske forskning med den gravide kvinde er det, der kaldes et case-studie. Det er ifølge Anne-Marie Nybo Andersen interessant, men vi kan på ingen måde generalisere ud fra det.

- Her er der ét barn, hvis mor er blevet vaccineret, og barnet ser ikke ud til at have taget skade. Men vi kan ikke udfra det ene tilfælde konkludere, om vaccinationer af gravide er sikre for fostre.

- Denne kvinde blev desuden vaccineret i 36. uge, og fosterskader, for eksempel medfødte misdannelser, opstår meget tidligere i graviditeten.

En mere sikker generel vurdering vil kræve store undersøgelser, hvor flere gravide skal vaccineres mod covid-19. Men problemet er, at vi af etiske årsager ikke kan teste vaccinerne på gravide.

- Det er meget svært at løse det her problem. For hvem tør lave et forsøg, hvor man udsætter gravide?, siger Anne-Marie Nybo Andersen.

- Det har selvfølgelig omkostninger. Gravide kan nemlig gå glip af gode behandlingsformer eller vacciner, fordi vi ikke kan teste det på dem, fortsætter hun.

Bør vaccineres inden graviditeten

Anne-Marie Nybo Andersen mener, det vil være bedst at sørge for, at kvinder i fremtiden er vaccineret, før de bliver gravide.

Det er nemlig ofte i de første otte-ti uger af en graviditet, at medfødte misdannelser kan opstå. Vi ved endnu ikke, om coronainfektion eller vaccination mod corona kan påvirke den risiko.

- Men når vaccinerne på et tidspunkt ikke længere er en mangelvare, kan det forhåbentlig komme på tale, siger hun.

Ny forskning på vej

Anne-Marie Nybo Andersen er en af hovedkræfterne i et stort skandinavisk forskningsprojekt om gravide og covid-19.

Det kommer dog ikke i første omgang til at omhandle vacciner, men derimod hvilke risici, der er forbundet med at få covid-19 som gravid.

De vil blandt andet undersøge, om gravide er i særlig risiko for at blive syge med covid-19, og om covid-19-infektionen for eksempel kan øge spontan abort, for tidlig fødsel og fosterskader.

- Vi arbejder allerede på at få de første forskningsresultater ud. Der vil komme flere resultater i løbet af de næste to år, siger hun.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk